Mads Harald Anton Hansen

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1840, Klædebo Kvarter, København; Bor sammen med seks søskende hos forældrene i Rosengården i stueetagen i et hus (126+127).
• Folketælling: 1 Feb. 1850, Randers; Bor med konen i Torvegade 4.
• Folketælling: 1 Feb. 1855, Norup; Bor med kone og tre børn i præstegården i Norup by.
• Folketælling: 1 Feb. 1860, Norup; Bor med kone og fire børn i præstegården i Norup. Familien har nu en ung lærerinde.
• Folketælling: 1 Feb. 1885, Frederiksberg, København; Bor med kone og tre voksne børn på Gamle Kongevej 82 A i forhuset 2. sal.

Notater:

Se også: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75577
Erindringer: http://www.leonhards-minder.dk :

Leonhards Minder - fra københavnerdreng til landsbypræst i 1800-tallet
Af Niels Geert Bolwig
Som pensioneret sognepræst skrev Hans Abel Leonhard Hansen erindringer i Odense og København 1882-1885 og døde den 10. april 1886. Det vrimler med mennesker i Leonhards verden, og man forundres over det imponerende netværk af slægt og venner, som sørgede for overnatninger, måltider, sommerferieophold eller rigsdalere.
Leonhards første barndomshjem fra 1816 var på Frederiks Hospital i København, hvor nu Kunstindustrimuseet ligger. Hans far, Carl Møller Hansen, var fuldmægtig hos hospitalsinspektøren, og farfaderen, Hans Jørgensen, havde været bager og gæstgiver i Middelfart. Hans mor, Viveke Margrete Melbye, var født i Assens og datter af Thor Melbye, sognepræst i Middelfart og Kavslunde.
Fra 1820'erne boede familien på Gammel Strand og andre steder i København. 3½ år gammel kom Leonhard i Boserups skole, og efter otte år på Metropolitanskolen blev han student i 1834, eksamineret af Adam Oehlenschläger og J.N.Madvig. Teologisk embedseksamen tog han i 1840. Blandt lærerne ved universitetet var Poul Martin Møller, der underviste i psykologi og fysiologi, og fysikeren H.C.Ørsted, der 'læste med den ånd og begejstring, som kun geniet og mesteren besidder; men ved sine hypoteser om verdens skabelse m.m. kunne han ej undgå at rokke ved vor kristne tro og tilvante betragtning'. Som cand.theol. var Leonhard privatlærer og fra 1843 latinskolevikar i Kolding og Randers. Her fik han i 1847 fast ansættelse, så han kunne g gifte sig med sin forlovede, Lene Holm, en plejedatter af pastor Ascanius og hustru i Vejlby præstegård øst for Middelfart. 1854 blev Leonhard sognepræst i Norup nord for Otterup, i 1868 sognepræst i Hatting og Torsted ved Horsens, og i 1877 tog han sin afsked på grund af sygdom.
Under Treårskrigen var Bülow i april 1849 blevet overgeneral de danske styrker, og i juni besluttedes det at sprænge 14.000 slesvigholsteneres belejring af oberst Lundings styrker i Fredericia. Bülow havde sit hovedkvarter i Vejlby præstegård, og der - omkring spisebordet hos Leonhards svigerforældre - blev de sidste planer lagt om aftenen den 4. juli. Vejlby præstegård lå tæt ved kysten ved Strib, hvorfra Ryes og de Mezas soldater sejlede til Fredericia og den 6. juli brød belejringenn.Efter sejren ved Fredericia forblev Bülow i bedstemoderens stue i præstegården, plaget af sygdom og kreditorer. Leonhard og Lene boede samtidig i hendes ungpigeværelse. De havde af Bülow personligt fået fri befordring med dampskib fra Århus til Bogense.
4. juli 1844 var Leonhard fra Kolding kørt til fest på Skamlingsbanken med 10.000 sønderjyder og 2.000 fra kongeriget. Han hørte bonden Laurids Skau give udtryk for danske sønderjyders sorg over Christian VIII's beslutning om, at kun de medlemmeer af Stænderforsamlingen i Slesvig, der ikke kunne tysk, måtte tale dansk. Grundtvigs humoristiske tale gjorde også indtryk. At forfatteren og politikeren Carl Ploug også talte, glemmer Leonhard, selv om han var logerende hos Plougs mor, der var enke efter en latinskoleadjunkt i Kolding.
Danmark var fattigt efter 1814, livsvilkårene barske og befolkningen værgeløs over for sygdomme. En kusine til Lene begravede samme dag tre børn, døde af mæslinger. Leonhard led af en øjensygdom, et ophold som huslærer i et værelse med træk på herregården Søbysøgård gav ham gigt, og en tid fik han lægeordinerede brønd- og kildevandskure. Under et ophold i Svendborg blev han fulgt af tiggerdrenge, som 'vi først slap af med, da de havde fået et par skilling', og i Københavns kanaler dykkede fattige drenge efter skillingstykker. Som nygifte i Randers flyttede Leonhard og Lene fra en lejlighed med døde rotter under soveværelsegulvet til en lejlighed med levende rotter.
Som latinskolelærer i Randers havde Leonhard sparet 500 rigsdaler op, som blev brugt ved flytningen til Norup. Svigerfar Ascanius formidlede samtidig et lån på 2000 rigsdaler fra grev Wedell-Wedellsborg og betalte renter, medens lånet blev indfrndfriet af arven efter enkefru Ascanius. Lene med tre børn boede hos sine plejeforældre, indtil præstegården i Norup var indflytningsklar. Leonhard skulle til eksamen i Odense bispegård og ordineres som præst, inden provst Hald kunne indsætte ham i embedet. Ved middagen i bispegården var han til sin utilfredshed blevet anbragt ved siden af den 'joviale' digter og stiftsfysicus Emil Aarestrup.
Norup sogn havde 800 indbyggere, og af embedets beskedne indkomst måtte Leonhard betale pensionen til forgængerens enke og istandsættelsen af præstegården. Tjenestefolk og privatlærerinder skulle have løn og mad, og med efterhånden 6 børn blev dder ikke meget til selskabelighed eller kistebunden. Sognepræsteembedet var uoverskueligt for den nybagte præst: '...overtagelsen af den gamle præstegård og opførelsen af den ny, bosættelsen og avlingen, præsteembedet med dets mig omtrent ukendte arbejde, min fødte plads i sogneforstanderskabet som formand i skole- og fattigvæsen, med udsigt til alt til nytår at blive formand for det hele og således både præst og sognekonge, dertil omgangen både med bønder og andre.'

Leonhard var i de 14 år i Norup medlem af sogneforstanderskabet, deraf 9 år som formand, og det gav indsigt i sognets liv. Møderne holdtes på skift hos medlemmerne om eftermiddagen - med smørrebrød, brændevin og kaffe. Stamhusbesidderen på Hofma
mansgave, N.E.Hofman Bang, var god og hjælpsom mod sognets fattige, og de tre familier på Hofmansgave kom flittigt i kirke og var præstefamilien venligt stemt. Men også på den egn var smugkroer, billig brændevin og overholdelsen af det sjette bud et problem ligesom 'frihedssygen, hvor alle var på Bondevennernes og Venstres side'.
Der var i sognet to lærere, hvis undervisning Leonhard havde tilsyn med som skolekommissionsformand. Hans egne børn blev undervist hjemme af forældrene og privatlærerinder, og Lene underviste døtrene i klaverspil.
Der er ikke mange teologiske overvejelser i erindringerne, men i omtalen af de omstrejfende mormoner fortæller Leonhard, at 'Grundtvigs kirkelige anskuelser var blevet mig klar og kær', og to døtre sendes på Askov Højskole. I sognet samlede to lægprædikanter flere tilhørere, end præsten gjorde, men Leonhard indrømmer, at han lærte meget af den enes 'milde, jævne, folkelige foredrag'.
I 1868 blev han forflyttet til Hatting ved Horsens. Årsindtægterne på 2000 rigsbankdaler var større, men der var også en forfalden præstegård og dobbelt så mange sognebørn. Konfirmanderne underviste han to gange om ugen i 3-4 timer, da 'deres uvidenhed i alle retninger var kolossal'. Blandt Leonhards største glæder var embedets besørgelse, familien og haven, hvor gamle egetræer måtte vige for 43 nye frugttræer.
De mange rejser, Leonhard foretog gennem et langt liv, er omhyggeligt beskrevet. En uges sørejse fra København til Middelfart med en jagt i sejlskibenes tid eller en køretur i tospændervogn med Lene fra Randers til Lindenborg til broder Carls bryllup i 1848 med godsforvalterens datter: 'Ved Hadsund kom vi, vor vogn og heste over Mariager Fjord på en trækfærge. Over fjorden var spændt et tov, som hvilede på bunden; færgekarlen stod i forenden af færgen, fiskede tovet op og trak så langsomt og sikkert i det smukke, stille vejr færgen over'. Grev Ernst Schimmelmann havde kaldet Carl til kapellan for Tikøb, Hellebæk og Hornbæk i Nordsjælland.
Nu er Leonhards Minder udkommet med 120 års forsinkelse med to tipoldebørn, Jørgen Ravn Elkjær og Lisbeth Skovgaard, og kunsthistorikeren Lise Gotfredsen som udgivere. Historikeren Erik Nørr har skrevet et interessant forord om præstefamilier i 1800-tallet. Tekstede illustrationer er tilføjet foruden en cd-rom med det originale manuskript. Hjemmesiden www.leonhards-minder.dk rummer billeder og personregister. I kronikken er kun givet enkelte eksempler på det omfattende slægts-, lokal- og kulturhistoriske stof, Leonhard har præsenteret for os.

Hans blev gift med Helene Bolette Ascanius Holm den 19 Aug. 1847 i Vejlby Kirke, Odense. Helene (datter af Købmand Peder Schmidt Holm og Ane Barbara Høgh) blev født den 29 Nov. 1820 i Randers; blev døbt den 3 Dec. 1820 i Randers; døde den 9 Dec. 1896 i Lyngby, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Allered 1825, 4 1/2 År gl kom Helene til sin kusine Ane Johanne Bork gift m. præsten i Vejlby H.C Ascanius; uvist af hvilken grund (skriver Fr. Ascanius) "blev saavel Moder som hendes ældre Broder Ove Julius Guldberg Holm skilt fra deres Moder, saaledes at Broderen kom til Pastor Bork og Moder til Ascanius".
(Kilde: CD-ROM vedlagt bogen "LEONARDS MINDER").

(Research):




















Mere på: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print
=no&id=75577

Fødsel: Wibergs præstehistorie (manden)

FamilySearch:
Død: 9-12-1896 Lyngby (hvilket herred?)

http://www.nermo.org/slekt/d0007/g0000029.html#I51459
Fik moster Else's datter Ane Johanne Bork og Henrich Christ
ian Ascanius som plejeforældre.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1840, Klædebo Kvarter, København; Bor med kone og syv børn i Rosengården i stueetagen i et hus (126+127).

Notater:

Carl Møller Hansen 1788-1849.
Exam. jur. den 21. januar 1811. Indtil 1813 fuldmægtig ved Det kgl. Frederiks Hospitals inspektionskontor. Samme år blev han prøveprokurator på Københavns Amt. Fra 1815 prokurator ved alle retter i Sjællands stift, de i København undtagne. Fra 1816 landsover- samt hof- og stadsretsprokurator. Har skrevet "Juridisk Haandbog for Handlende" samt pjecer om brændevinsbrænderi.
(Kilde: Leonhards Minder).

(Research):




















Bemærk titel ved FT1840: Lands Dommer samt By- og Stadsret
s Pre...??

Fødsel og død: http://www.kefotos.dk/tng/getperson.php?pers
onID=I60821&tree=17maj2006

Børn fundet via "Leonhards Minder"

Carl blev gift med Viveke Margrete Melbye. Viveke (datter af Sognepræst Thor Melbye og Sophia Dorthea Adrian) blev født den 13 Maj 1789 i Assens, Odense; blev døbt den 18 Maj 1789 i Assens, Odense; døde i 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1850, Nørre Kvarter, København; Bor som enke sammen med tre ugifte børn og en svigersøn i Studiestræde 59, 2den sal

Notater:

(Research):



















Viveke Margrethe Melbye 1789-1852.
Viveke var datter af præsten Thor Melbye og Sophie Dorthe
a Adrian, som var af kobbersmedeslægt.
Viveke havde 16 søskende, 9 helsøskende og 7 halvsøskende
. Disse sidstes mor hed Caroline Maaløe. Selv var Viveke mo
r til 9 børn, blandt disse memoirernes forfatter Hans Abe
l Leonhard Hansen.
Vivekes helsøskende hed:
Ulrich Christian Melbye, krigsråd
Birgitte Melbye, gift Haste
Caspar Friedrich, død som spæd
Dorothea Catarina, død som 11-årig
Isaac Adrian Melbye, skriver
Johannes Mule Melbye, urtekræmmer
Jacob Thorsøn Melbye, manufakturhandler
(Viveke selv)
Johan Fridrich Melbye, instrumentmager
Niels Ryberg Melbye, død som 10-årig
Vivekes halvsøskende hed:
Sophus Peter Lauritz Frederik Melbye, klædehandler
Christian Frederik Melbye, urtekræmmer
Thora Sophie Dorothea Melbye, gift Bork
Christine Charlotte Louise, gift med Købmand P. Hansen, Mid
delfart
Carl Julius Melbye, urtekræmmer
Mads Melbye, præst i Asperup, Fyn
Birgitte Cathrine Melbye, gift med bankdirektør A. C. Hanse
n, Middelfart

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1801, Østerild; Bor hos sine forældre og to søskende i Sønderby

Notater:

(Research):




















Var først købmand i Middelfart, senere toldbetjent i Rander
s, hvor han døde, medens hans datter Helene var ganske lill
e ( ref. Leonhard, R1822).

Peder blev gift med Ane Barbara Høgh den 10 Sep. 1814 i Østerild Kirke. Ane (datter af Niels Höegh og Helene Margrethe Ramshardt) blev født den 14 Dec. 1776 i Skedsmo, Akerhus, Norge; døde den 13 Maj 1830 i Borup, Randers; blev begravet den 20 Maj 1830 i Borup Kirke, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):




















Præstedatter fra Skitsmo i Norge og søsster til præstekone
n i Borup, hvor hun til sidst tog ophold og døde. (ref. Leo
ahards Minder p124).

FamilySearch:
Anna Barbara Hoegh født 14-12-1776 Skedsmo, Akerhus, Norwa
y + forældre

mere om hende og hendes børn:
http://www.nermo.org/slekt/d0007/g0000029.html#I51459

Notater:

Gift:
Hendes forlover byskriver Høgh i Thisted må være denne:
Thisted, Hundborg, Thisted Købstad, Thisted Kiøbstad, Øster Gade 43, 1, FT-1801
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ove Guldberg Høegh 28 Ugift Huusfader Bye og Herredsskriver
det kunne være hendes broder

mere om ham:
http://www.nermo.org/slekt/d0024/g0000006.html
(Ove Guldberg død i Thisted 1814-24 opsl 136)

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Jul. 1787, Middelfart; Bagermester i Store Adelgade 54 med sin anden kone og syv hjemmeboende børn.

Notater:

(Research):




















Middelfart 1850-96: opsl 33, 1-9-1773:
Er han forlover sammen med Jens Hansen Kromand. den sidst
e er også forlover ved hans vielse 2.

Middelfart 1850-96: opsl 33, 5-6-1791: begraver Niels, de
r er omkommet ved ildebrand hos Hans Bager de 1 juni.

Hans blev gift med Anna Apollone Hansdatter den 10 Apr. 1783 i Middelfart Kirke. Anna blev født i Omkr 1760; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1801, Middelfart; Viderefører som enke mandens bageri på Store Adelgade 54
• Folketælling: 18 Feb. 1834, Middelfart; Bor som enke med en datter og dennes datter i Knurregade 187

Notater:

(Research):




















Af sønnen Carl Møller Hansens dåb fremgår, at hans ældste m
oster: Jomfrue Hansen. Ikke særlig specifikt, men nu ved v
i dog, at hun havde en storesøster som endnu levede i 1788!

FT1801: hun overlever manden og driver bageriet videre.
FT1834: bor sammen med datter Edel og denne datter
FIND DØD ved at lede videre herfra. ej fundet inden maj 185
6!
FT1845 bor hun ikke sammen med datter og datterdatter som v
ed FT1834, så hun er formodentlig død inden - eller flytte
t til et andet barn?

Notater:

(Research):



















Thor Melbye (1744-1829) var Leonhards morfar. Han var pr
æst i Middelfart og far til 17 børn. Med den første kone fi
k han 10, og med den næste kone 7. Leonhards mor Viveke Mar
grethe Melbye hører til kuld nummer 1, hvor hun er det otte
nde barn i rækken. Viveke blev selv mor til 9 børn, deribla
ndt Leonhard, memoirernes forfatter.
Fra Thors bror Daniel nedstammer marinemalerne Me
lbye http://www.fineartemporium.com/se-Melbye-A.htm.

Thor blev gift med Sophia Dorthea Adrian. Sophia (datter af Isaac Adrian og Dorothea Catharina) blev født den 20 Sep. 1748; blev døbt den 24 Sep. 1748 i Sankt Petri Kirke, København; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):




















Dåb og forældre: http://search.labs.familysearch.org/record
search/start.html#p=recordResults&alivePlaceLoc1=Denmark&gi
venName=Sophia%20Dorthea&surname=adrian&searchType=close&pl
aceId=1927025
endnu ej indført

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Jul. 1787, Østerild
• Folketælling: 1 Feb. 1801, Østerild; Degn og skoleholder i Sønderby, hvor han bor med kone og tre børn

Notater:

Historisk Årbog for Thy og V. Han Herred 1913
Om de gamle Degne
samt om Folkeskolens Udvikling og Vilkår
i det 18. Århundrede.
II. Hillerslev Herred.
Af Severin Christensen, Skjoldborg.
.......
7. Niels Christiansen Holm. Degn efter Agerholms
Død og aflagde Embedsed 1776. Han var gift
med Bodil Marie Øster, og med hende havde
han følgende Børn: 1781 fødtes en Søn Christen
Øster, 1783 en anden Søn Christian og 1784 en
Datter Karen Kirstine. Af disse Børn nævnes
ved Skiftet efter Degnen kun Sønnen Christian,
samt en Person ved Navn Peder Smith Holm,
som var død i Randers, men om denne sidste
var Degnens Søn eller hans Broder, fremgår
ikke helt tydeligt af Skiftebrevet. Degnen Holm
blev en gammel Mand. Han døde den 18. Juli
1831, 89 ½År gl. Hans Hustru, der var nogle År
yngre, overlevede ham i to År og døde den 19.
December 1833, 82 År gl.
Holm var den sidste Degn i HundstrupØsterild.

Niels blev gift med Bodil Marie Øster. Bodil blev født i Omkr 1770; døde den 19 Dec. 1833 i Østerild; blev begravet den 29 Dec. 1833 i Østerild Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):




















Fødselsåret er ikke sikkert.

Notater:

(Research):




















Mere på: http://www.nermo.org/slekt/d0030/g0000003.html#I10
499
3 ægteskaber og 20 børn ialt.

Niels blev gift med Helene Margrethe Ramshardt. Helene og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):




















Mere på: http://www.nermo.org/slekt/d0023/g0000006.html#I10
500

Notater:

Gift:
MARRIAGE: 16 Jan 1765, Solums Praestegaard (Skien, TM ?)


Y