Læge Andreas Peter Hornung Møller

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1870, København; Bor hos sin mor i Sølvgade 30, 4. sal th med to søskende og tre tjenestefolk (heraf den 85 år gamle Mette Marie Lyng).

Notater:

(Research):



















Kilde: "Slægten Randbøll":
- læge i Ballerup

Andreas blev gift med Bertha Thora Eleonora Aaris den 26 Okt. 1879 i Garnisons Kirke, København. Bertha (datter af Skibsfører Henrik Møller Aaris og Hansine Christiane Georgine Catharine Christophersen) blev født den 28 Nov. 1851 i København, København; blev døbt den 4 Feb. 1852 i Garnisons Kirke, København; døde den 29 Maj 1889 i Ballerup, København; blev begravet den 1 Jun. 1889 i Holmens Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andreas blev gift med Michaeline Frederike Winstrup den 5 Okt. 1892 i Ballerup Kirke, København. Michaeline (datter af Sognepræst Jens Frederik Winstrup og Charlotte Amalie Berg) blev født den 9 Jun. 1849 i Harridslev, Hjørring; blev døbt den 17 Aug. 1849 i Harridslev Kirke, Hjørring; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1840, København; Bor i Borgergade 93 med on og to børn. Dertil sin bror og søster samt en logerende gymnastiklærerinde og re tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1845, København; Bor i Borgergade 93 med kone, fire børn, tre logerende og fire tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1850, København; Bor endnu i Borgergade 93 med mand, fem børn der går i skole, en studerende og tre tjenestepiger. Mandens søster, der ernærer sig ved håndarbejde, er også flyttet ind.

Notater:

http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_M%C3%B8ller
Faderen, Peter Nicolai Møller, var værtshusholder i København; moren var Karen født Christensen. Efter tidlig at være blevet forældreløs kom han i huset hos en uformuende slægtning og blev efter sin konfirmation  sat i lære hos pianofortefabrikant Uldahl. Her gjorde hans musikalske øre sig gældende; han kom hurtig til at virke som stemmer, i det han dog også knyttede sit navn til en af ham selv opfunden cylinderlyre, som han fik patent på 1836 ; han opfandt også en særegen stemmegaffel , den såkaldte orthoakkord (1839 ). Samtidig var han ivrig livjæger  og udgav både sangbøger og en våbenlære for livjægere. 21. august  1829  havde han ægtet Johanne Marie Elisabeth Gebauer (7. december 1806 - 25. december 1830), datter af kunstmaler Christian David Gebauer , og efter hendes død ægtede han 8. oktober  1836  Maren Nicoline Randbøll (1. februar 1807 - 15. januar 1871), datter af mel- og grynhandler Niels Christensen Randbøll, hvis forretning han en kort tid fortsatte ved siden af sin virksomhed som instrumentmager. Han trådte imidlertid nu i forbindelse med pianofortefabrikant C.C. Hornung  i Slagelse, og forholdet udviklede sig således, at da Hornung, der snart efter flyttedtede til København, i 1851  trak sig tilbage, blev det Møller, der overtog hans store virksomhed, som han lykkelig førte videre under firmaet Hornung & Møller. Han var allerede 1850 blevet hofpianoforteinstrumentmager, og han deltog med held i udstillingen 1852 i København og på verdensudstillingen 1855 i Paris.

(Research):



















http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_M%C3%B8ller
siger at han tidligt blev forældreløs.

FT1840 siger, at han er Dannebrogsmand.
FT1845 siger. at han også har borgerbrev som Mel og Grynhan
dler samt rugbrødsbager!

Holmens Kanal 12
... En ny epoke indledtes med snedkersvenden C. C. Hornung
s overtagelse af Studenterforeningens lejemål i 1841. Han f
abrikerede pianoer og gjorde det så godt, at han snart kunn
e overtage stueetagen, derefter 1. salen og 1846 hele ejend
ommen. Men der var hold i ambitionerne. På Verdensudstillin
gen i London 1851 fik Hornung medalje for sit fine håndvær
k og senere fulgte medaljer på industriudstilIinger i Pari
s og Malmø.
Fabrikant Hornung lod 1850 arkitekt G. F. Hetsch foretage e
n større ombygning af forhuset, hvorved mezzaninen forhøjed
es til den nuværende øverste etage. I forbindelse hermed fl
yttedes de seks korintiske pilastre i midtpartiet en etag
e op. Det nuværende relief med agerdyrkning og søfart som m
otiv skyldes billedhuggeren Vilhelm Bissen.
I 1853 overtog Industriforeningen bygningen for 82.0
00 rigsdaler, hvorefter 2. sal udlejedes til danseskole, me
ns kælderen overtoges af vinhandler Haubro. Ejendommen eje
s i dag af Den danske Bank af 1871.
Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/h/kko_h-
16.html

C. C. Hornung (1802-1873) købte Holmens Kanal 12 til si
n klaverproduktion i 1851 og holdt til her fra 1842 til 187
2, hvor firmaet solgte palæet til Landmandsbanken. Hornung trak sig tilbage i 1851, og firmaet blev overtaget af hans mangeårige højre hånd, H. P. Møller (1802-1859). Til Møllers stor skuffelse solgte Hornung ejendommen i 1855 til Industriforeningen, og klaverfirmaet måtte flytte til Dehns Palæ i Bredgade, hvor det residerede i flere årtier.
(Kilde: http://indenforvoldene.dk/laksegade%205-11%20-%20asylgade%207%20-%20vingaardsstraede%201%20-%20laksegade%204-10%20-%20vingaardsstraede%203%20-%20holmens%20kanal%202-18%20-%20bremerholm%2033-39.html)

Hornung & Møller  flere detaljer om Møllers historie.
Efter at Hornung havde giftet sig i 1828 virkede han nogle Aar som Instrumentmager i Skelskør og flyttede i 1834 til Slagelse, hvor han købte eget Hus og ved Siden af sin blomstrende Pianofabrik oprettede et Møbelmagasin. I denne, Periode er det, at han lærer den Mand at kende, der senere skulde faa saa stor Betydning for Firmaets Udvikling til Stordrift, H. P. Møller. Peder Møller var født 1802. Familiens egentlige Navn var Mikkelsen; men hans Forfædre havde faaet sig Navnet paaklæbet, efter den Profession i hvilken de virkede Møllerfaget, noget meget almindeligt i de Tider. I sit 12te Aar var Drengen allerede forældreløs og kom i Huset hos en Slægtning, som var Urtekræmmer. Dette Fag interesserede imidlertid ligesaalididt, H. P. Møller, som Hattemageriet, havde interesseret Hornung. Hans Lyst var Snedkeriet. Dette kom Uldahl for Øre, og 14Aar gl. fik Møller derfor Ansættelse i dennes Pianofortefabrik, hvor han paa Grund af sin Dygtighed og sit gode Øre hurtiggt avancerede. 16 Aar gammel blev lian saaledes betroet Stemningen af alle Uldahls Klaverer rundt om i Byen, og 20 Aar gl., aflægger han sin Svendeprøve som Snedkersvend. Samme Aar døde Uldahl, og Fabriken som i de senere Aar havde været i stadig Tilbagegang, standser sin Virksomhed. Møller arbejder nu en Aarrække fremefter som Klaverstemmer, dels for Uldahls Enke og dels for egen Regning. Han blev meget søgt, da han var umaadelig dygtig i sit Fag; ja det fortælles endog, at Liszt, hvis Flygel han stemte, da denne i 1841 gæstede København og gav Koncert i Christiansborgs Ridehus, blev saa begejstret over hans Kvalifikationer, at han vilde engagere ham til at tage med paa Europatourné, hvad Møller dog afslog. I denne sin Praksis var det, at Møller stødte paa, de Hornungske Instrumenter, som begejstrede ham i den Grad, at han satte sig i Forbindelse med ham i Slagelse og paa alle mulige Maader søgte at faa ham, til at etablere sig i Hovedstadens større Forhold. Horliung, hvis Fabrik i Slagelse havde været i stadig Udvikling, fulgte da ogsaa denne Kaldelse. I Aaret 1842 ser man ham saaleedes installeret i Holmens Kanal Nr. 259, og samme Aar indtræder Møller som Medarbejder i Firmaet. Nu er det, at Hornung slaar sit store Slag som Pianofortefabrikant. Omkring 1820 havde man i England, paa Grund af de stadig stigende Krav til Tonens Styrke og Instrumenlernes Holdbarhed og som en Modvægt mod de anvendte tykkere og krafligere Strenges Spænding paa Resonansbunden, begyndt at indlægge Jernkonstruktioner i Instrumenternes Trækasse. Paa en Udenhandsrejse stifter Hornung i Haniborg nærmere Bekendtskab med disse Konstruktioner og tager ved Hjemkomsten straks fat paa at eksperimentere hermed efter Londonerfabriken Collards Mønster. Flere Instrumenter fra Slagelse-Perioden skal saaledes være forsynet med Jernkonstruktioner. Hornung kan imidlertid ikke siges at være den første, der har indført disse Konstruktioner her i Landet. Allerede i 18333 søgte, og fik Fr. C. T. Schu Ize i Rendsborg Eneret paa i 5 Aar at fabrikere Pianoforter og Flygler >hvis hele Strengesystem var fastgjort paa (vistnok at forstaa: over) en støbt Jernramme og hvis Klaviatur var anbragt midt paa det paagældende Instrument<. Allerede, paa Udstillingen i 1836 havde Schulze, to saadanne >Patent-Fortepianoer<, der vakte en Del Opmærksomhed >som en sandsynlig hensigtsmæssig Maade til at bevare Instrumenternes Stemning<. Da imidlertid Hornungs største Konkurrent Marschall før sin Død i 1842 ansøger om Eneret til at fabrikere Klaverer og Flygler med Jernafstivning (vistnok efter Collards System), protesterer Hornung under Henvisning til, at han i Slagelse tidligere selv har fabrikeret flere Instrumenter med lignende Konstruktioner. Marschalls Ansøgning blev nægtet 15. Juni 1842, da det bl. a. ogsaa viste sig, at Pianofabrikant Boesen i Fredensborg paa Udstillingen i 1840 havde haft et Instrument med en noget lignende Jernafstivning. I 1841 havde Liszt koncerteret i København og ved denne Lejlighed spillet paa et medbragt Erardsk Flygel, som paa Grund af sin kraftige og skønne Tone ikke alene havde vakt Publikums, men ogsaa Fagfolks Interesse. Hornung forstod, at her maatte handndles for at hævde den indenlandske Produktion overfor Udlandets, og 14. August 1842 indleverer han derfor Ansøgning om 10 Aars Eneret til en ny Jernkonstruktion til Indlæg i Pianoforter og Flygler - den i eet støbte Jernramme, hvori Strengene er spændte.  tidligere Konstruktioner, vistnok selv Schulzes, var Hornungs deri forskellig, at >Stemmeskruerne<, hvortil Strengene fæstedes, ikke længer anbragtes i Resonansbundens skrøbelige Trækasse, men direkte i den dertil indrettede Jernplan eller Jernramme, som først ved at paaskrues den tomme, spændingsfrie Kasse kom i Forbindelse med hvad man kalder Resonansbunden. Opfindelsen er genial i sin Enkelhed. Hvilken enorm Betydning den har haft for Klaverets og Flyglets videre Udvikling i Tonestyrke og Stemningens Holdbarhed, faar man en liden Forestilling om, naar man erfarer, at den samlede Spænding, som Strengene i et moderne Hornung & Møllersk Flygel udøver paa Jernrammen, svarer til et Træk paa ca. 16-17,000 kg. Hoornung fik Patentet 20. Januar 1843, hvad der ikke vakte liden Misundelse hos hans Konkurrenter, som senere paa alle mulige Maade søgte at fortrædige ham. Hans Konstruktion sejrede imidlertid, og saadanne Jernrammer bruges da ogsaa. for Tiden paa Pianoforter og Flygler hele Verden over. Som en Følge af Hornungs Indsigtsfuldhed og Møllers indgaaende Kendskab til de københavnske Musikforhold voksede Firmaets Anseelse fra Aar til Aar. I 1843 udnævnes han til kgl. Hofleverandør, og paa Udstillingen i 1844 er han Indehaver af Udstillingens dyreste Instrument, et opretstaaende Piano (Pris 450 Rd.), der roses >som det fortrinligste, der vides forfærdiget her i Landet<. 1847 er, som Hornung selv skriver, hans bedste Aar. Han beskæftitiger da 36 Svende paa sine Værksteder og mindst 20 ude i Byen. Hans Fabrik er vokset til at blive en Stordrift, og han udfører Instrumenter til alle Verdens Kanter, særlig Vestindien, Sverrig, Norge, Tyskland, ja Nordamerika og England. Fabrikeken maa udvides, og Hornung køber derfor Gaarden i Holmens Kanal for 40,000 Rd. og begynder en Ombygning, som først bliver færdig i 1849, et Aar efter Krigens Udbrud, og koster ham 42,000 Rd. Hornung begynder nu at føle sig træt. Tiderne var paa. Grund af Krigsudbruddet vanskeligere, og Byggeriet havde skaffet ham adskillige Kvaler. Naar dertil kommer, at det arbejdsomme Sliderliv med konstant Arbejde fra Kl. 4 à 5 om Morgenen til sen Aften, omsider havde undergravet hans forøvrigt ikke stærke Helbred, er det forstaaeligt, at han begynder at se sig om efter den Mand, som ved hans Fratræden kan føre den blomstrende Stordrift videre. Da Hornung ingen Sønner har, falder Valget ham let. Hans mangeaarige Medarbejder H. P. Møller v var den Mand, lian søgte. Møller var den gennemmusikalske, fortrinlige og indsigtsfulde Instrumentmager, som foruden at kende sit Fag til Bunds, som fleraarig Medarbejder hos Hornung, var særlig inde i alt det Hornungske Speciale. Dertil kom, at Møller som Klaverstemmer og ved sin vindende Personlighed i det Hele taget havde knyttet de bedste Forbindelser baade i Kunstnerkredse, og i det københavnske Bougeoisi, hvad der forøvrigt ikke havde været af liden Betydning for Fabrikens Opvækkst, dengang Hornung, efter Møllers Opfordring, kom ukendt til København. Det blev derfor Møller, som ved Hornungs Fratræden i 1851 blev Fabrikens ledende Chef. Hornung flyttede efter sin Fratræden først til Skelskør for der at nyde. Privatlivets Fred og siden til København, hvor han 11. Januar 1873 afgaar ved Døden, medens Venner og Arbejdere ved den Virksomhed, han havde skabt, som en sidste Sympathitilkendegivelse, bærer hans Kiste den lange Vej fra hans Hjem til Assistents Kirkegaard. Da Møller i 1851 stod som Leder af Hornungs store Virksomhed, det nydøbte Hornung &- Møllers Pianoforte-Firma, stod han visselig ved sine Ønskers Maal. Møllers Linje blev paa en Maade brudt, da Uldalils Piano-forte-Fabrik ved dennes Død i 18820 ophørte at eksistere. I alle de mange Aar som Klaverstemmer har vistnok hele hans Stræben gaaet i Retning af en selvstændig Virksomhed som Klaverbygger. Man læser dette tydeligst mellem Linjerne i hans Patentansøgning om Eneret til Salg af et af ham opfundet Instrument: Cylinderlyren, hvor han beklager sig over, >at han som uformuende Begynder, dels paa Grund af den store Konkurrence, der var tilstede i Faget og dels paa, Grund af den Tiltro og Kredit, som Marschalls Instrumenter h havde, ikke saa sig istand til at optræde som Tilvirker af Pianoforter<. Patentet paa Cylinderlyren fik han 11. Maj 1836. Den er et Instrument væsentlig til Udførelse af Dansemusik, hvor Ideen er hentet fra de italienske Cylinder-Pianoforter, o og >som forener Klaverets Toner med Lirekassens Spillemaade<. Af Møllers andre Opfindelser fra denne Periode kan nævnes det i 1839 patenterede >Ortochord<, en Art Stemmegaffel, som ved Hjælp af et sindrigt System af bevægelige Vægte langs en paa dens Grene anbragt Skala, kunde bringes til at intonere de 12 Toner indenfor en Oktav. vældig Energi tager Møller nu fat. Allerede i 1852 udstiller han et udmærket Koncert-Flygel og et karnisformet Klaver og viser gennem et Foredrag om den dannske Pianoforte-Fabrikation og ved en retrospektiv Udstilling af de siden 1815 i Danmark benyttede Mekanikker, hvilken kundskabsrig og indsigtsfuld Instrumentmager han er. Mange Aar fik dog Møller ikke Lejlighed til at virke. Allerede 1859 faldeer han som Offer for en, ondartet Gigtfeber. Virksomheden, var imidlertid blomstret videre i den Tid, han var Firmaets Chef. Henved 1850 Instrumenter blev i hans Tid udsendt fra Fabriken, og i Aar 1855 fik Firmaet endog tildelt en Meedallie af 1. Klasse paa Udstillingen i Paris. Vi har tidligere omtalt, hvor dygtig som Instrumentmager og hvor kundskabsrig Møller var; men han havde ogsaa andre bemærkelsesværdige, rent menneskelige Egenskaber. Han var en Elsker af al Kunst, særlig af Teater og Musik. Desuden var han et meget selskabeligt anlagt Menneske, som deltog meget i Københavns Foreningsliv, bl. a. som Livjæger og Skydebroder. Som Livjæger forfremmedes han efterhaanden til Vaabenmester, udgav for Korpset en Vaabenlære i 1830 og to Sangbøger, henholdsvis i 1829 og 1833. Som en Kuriositet kan nævnes, at han nogen Tid drev en Urtekræmmer-Forretning, som han havde arvet efter sin Svigerfader. Møller var gift to Gange. Hans første Hustru var Datter af Dyremaleren Proofessor Gebauer og døde allerede i 1830. I 1836 giftede Møller sig paa ny med Nicoline Randbøll, Firmaets senere Chefer, Frederik og Conrad Møllers Moder. Efter H. P. Møllers Død i 1859 fortsætter Firmaet i hans Enke Nicoline Randbøll's Navn, men med den tyveaarige Frederik Møller (født 1839) som egentlig Leder. var ingen let Opgave for en tyveaarig at optage Arven efter Mænd som C. Hornung og H. P. Møller; men til alt Held gik dog Frederik Møller ikke helt uforberedt til sin store Opgave. Han havde, medens Faderen levede, gennemgaaet en streng og grundig Skole. Allerede i 18-aars Alderen havde han aflagt, Svendeprøve som Snedker, og de følgende 2Aar var lian paa Hornung & Møllers Fabrik sat ind i alle Instrumentmageriets Myssterier. I de som, ligger mellem Faderens Død og til han endelig for egen Regning helt kan overtage Firmaets Ledelse som dets Chef, viser han da ogsaa, at han ikke alene er >Faders Søn<, men tillige en Personlighed, som paa alle Maader forstaararat hævde den Plads, han med Rette tilkom. I disse Aar har Firmaet ikke alene vundet i ydre Anseelse, idet det har erholdt ikke mindre end tre Medallier af 1. Klasse, henholdsvis paa Udstillingerne i London 1862, Malmø 1865 og Stockholm 1866; men Produktionen havde taget et saadant Opsving, at noget af det første F. Møller foretager sig som Firmaets Chef er at se sig om efter nye Lokaler til den udvidede Drift. Allerede i 1856 ser det ud som om F. Møllers Far, H. P. Møller, omgikkes med lignende Tanker; thi dette Aar sælger han Gaarden i Holmens Kanal til Industriforeningen for 82,000 den samme Sum, som den efter Ombygningen i 1849 havde staaet Hornung i. (Gaarden laa der, hvor Landmandsbankens Hovedsæde nu ligger.) Tænkes kaan del forøvrigt, at Salget i 1856 har været dikteret af andre Grunde; maaske for at løse Hornung ud? Frederik Møller blev det imidlertid, som foretog Firmaets Flytning til større og fornemmere Forhold, idet han i 1871 købte den sidste og størstte Parcel af den gamle Dehnske Gaard i Bredgade (nu Nr. 54), hvor sidst Landsgreve Frederik af Hessen havde boet, indtil han forlod Danmark. Palæet, som var bygget i Midten af det 18. Aarhundrede og symmetrisk med det Bernstorffske Palæ, blev med Undtagelse af Stueetagen, der udlejedes til Københavns Musikkonservatorium, samme Aar indrettet til Pianoforte-Fabrik. I disse højfornemme Omgivelser fører Frederik Møller nu Firmaets hævdvundne Traditioner videre. Paa den store nordiske Udstilling i 1872 udstiller han saaledes, i Lighed med Faderen, ved Siden af sine nye Instrumenter - 2 Flygler og et opretstaaende Klaver - en historisk Udstilling af ældre Instrumenter og Mekanikker. 11873 modtager Firmaet, hvis Anseelse ogsaa i Udlandet er i stadig Stigen, igen en Medallie af 1. Klasse, dennegang paa Udstillingen i Wien. de nye Forhold og den udvidede Drift, hvorunder Firmaet arbejder, stiller imidlertid stadig større Krav, ikke alene til Administrationen, men ogsaa til en Modernisering af Arbejdsmetoder og Værkstedsforhold. I Erkendelsen heraf optager Frederik Møller i 1878 sin yngre Broder Conrad Møller og Fabrikens daværende Værkfører Johannes Petersen i Firmaets Ledelse. Conrad Møller er født i 1843 og havde, efter at have taget Studentereksamen i 1862, foruden den traditionelle Uddannelse som Snedker og Instrumentmager (ved Malmsjös Pianoforte-Fabrik i Gøteborg), ogsaa modtaget grundig Undervisning i Tegning og Konstruktion ved Polyteknisk Læreanstalt i København. Johannes Petersen, som er født i 1851, var uddannet i Amerika. Ved disse Mænds Indtrædelse i Firmaets Ledelse aflastes Fr. Møller føleligt i sit mægtige administrative Arbejde, idet Broderen C. Møller overtog den mere regnskabsbsmæssige Administration saa vel som alt vedrørende Instrumenternes Konstruktion, hvortil for øvrigt lian i Følge sin særlige Uddannelse havde de bedste Forudsætninger. Johannes Petersen tog sig paa sin Side af Moderniseringen af Arbejdsmetoderne og Værkstedsforholdene. Han dør desværre allerede i 1887 kun 36 Aar gammel. Omtrent paa denne Tid, eller maaske noget før (i 1870-Aarene), sker der en Omlægning af Fabrikens hele Pianoforte-Fabrikation. Konkurrencen med Udlandet og den mere prpraktisk anlagte, Tidsalder, man nu er kommen ind i, førte med sig, at man helt ophørte med at bygge de ældre Klaverformer - det pyramideformede, det taffelformede og det karnisformede Klaver. Disse Konstruktioner, hvoraf særlig de to sidstnævntnte var overordentlig smukke og kulturprægede, viste sig hverken i Tone eller Billighed konkurrencedygtige med det af John Isaac Hawkins opfundne moderne opretslaaende Klaver. Firmaet gaar derfor resolut over til kun at fremstille disse nye Typeper af Flygler og Klaverer. Forholdene var i det hele taget anderledes saavel for Industrien som for dens Mænd end i den Tid da Hornung og H. P. Møller levede.  dette Tideskifte skriver Forfatteren Povl Drachmann i sit Festskrift i Anledninng af Hornung & Møllers 100 Aars-Jubilæum saa interessant og karakteristisk, at vi tillader os at citere: >Tiderne var nu ved at skifte og nye Krav stilledes til Industriens Mænd. Organisationsliv og Politik kaldte paa Erhvervslivels Dygtigheder. At hellige sig sit faglige Arbejde i snævreste Forstand var ikke mere muligt. I den Periode Hornung havde virket, kunde en self-made Mand som han endnu leve sit Liv fuldtud for sin Fabrik - og naar Arbejdstiden, som vi har set, var fra 5 Morgen til sent paa Aftenen, blev der unægtelig heller ikke megen Tid tilovers. Den stoute industrielle Banebryder-Type fra den moderne Industrialismes Barndomsaar var udmærket repræsenteret ved Hornung. Ensidigheden var denne Types Styrke, som den var dens Forudsætning.< H. P. Møller havde med sine udprægede Almeninteresser været en Overgangstype til den efterfølgende Tids Mænd, for hvilke Frederik og Conrad Møller er udprægede Repræsentanter. Begge Brødrene, havde arvet, saavel Faderens Almeninteresser, som hans særlige Sans for Kunst og Musik. De tager ivrig Del og yder ofte en personlig Indsats i alt, hvad der sker, baade paa Industriens Omraade, og i de Aandsretninger, som satte Sindene i Bevægelse i Slutningen af Aarhundredet og videre frem. Saaledes ser vi Frederik Møller i 1875 indvalgt i Borgerrepræsentationen, samtidig med at han for en Aarrække bliver Medlem af Bestyrelsen for Industriforeningen. Ved den første, nordiske Musikfest i 1888 - Resultatet af den nordiske Samfølelse, som fik Navnet Skandinavismen, sidder han som Medlem af den arrangerende Komité. Han bliver ligeledes Medlem af Musikhistorisk Musæums Bestyrelse, er i 1895 med til at stifte >Dansk Pianoforte-Fabrikantforening<, bliver til Slutning Næstformand for >Dansk Koncertforening< en Stilling han beholdt lige til sin Død i 1917. Hvad Conrad Møller angaar, delte han tilfulde sin Broders Interesser. Han var desuden et overordentlig livligt og begavet Menneske, som deltog med Liiv og Fyrighed i Studenterlivet, blandt andet som Festarrangør og Medlem af Studenterforeningens Økonomiudvalg. For Studentersangforeningen har han ligeledes udført et stort og omfattende Arbejde og var blandt andet Medvirkende ved Universitetets 400 Aars Fest. Conrad Møller havde desuden noget af en litterær Aare, som flød rigelig fra Ungdomsaarene og fremefter og gav sig Udslag i en Række muntre, vittige Studenterviser under Mærket >nkl<. Den ældre Generation taler endnu med Begejstring om den Popularitet, disse Viser nød, og for den yngre kan de ved sin sikre Pointe og sin smukke Form staa som et Mønster til Efterfølgelse. I 1907 omdannedes Firmaet til et Aktieselskab, hvor Frederik og Conrad Møller dannede Bestyrelsesraadadet, medens Sønnerne, de to Fættere Knud og Axel Møller, blev de ledende Direktører. En ganske naturlig Trang hos de nu aldrende Chefer, til lidt efter lidt at trække sig tilbage fra Forretningerne, var Aarsagen til denne Omdannelse, hvorved der ogsaa paa en generøs og naturlig Maade blev givet.Plads for den yngre Generations Virkelyst. Frederik Møller døde 10 Aar senere - i 1917 - og Broderen Conrad fulgte ham i 1926, hvorefter Bestyrelsesraadet kom til at bestaa af Firmaets nuværende Chefer Knud og Axel Møller samt Overretssagfører Peter Heise. Møller (f. 1874) og Axel Møller (f. 1876) havde forinden de indtraadte som Direktører i Firmaet, og ifølge de nu snart hævdvundne Traditioner, begge gennemgaaet en Uddannelse, som pm paa alle Omraader skulde gøre dem egnede til at føre Firmaet videre i Fædrenes og Bedstefædrenes Aand. Efter at have taget Studentereksamen havde de begge gaaet i Snedkerlære og aflagt Svendeprøver. Derefter fulgte den mere specielle Uddannelse i Pianofaget, først ved Fabriken i Bredgade og senere i Udlandet - Frankrig, Tyskland, Sverige og Amerika. I 1913 ser man en liden Kursændring i Firmaets Pianoforte-Fabrikation, idet man for helt at være paa Højde med Tidens Krav ser sig nødsaget til at opgive den saakaldte >Hornung & Møllerske Repetitionsmekanik< til Fordel for den nu nær sagt internationale og fuldkomnere >Erard-Mekanik<. Den >Hornung & Møllerske Repetitionsmekanik< er en af C. Hornungs Opfindelser, som med visse Forbedringer havde været anvendt hidindtil og som enkelte Steder i Europa vistnok endnu er i Brug. Aaret i Forvejen (1914) havde Fabriken set sig nødsaget til at udvide, idet Lokaliteterne i Bredgade nu blev for smaa og ikke længer viste sig tidssvarende. Efter Erhvervelsen af Ejendommen i Blegdamsvej Nr. 56, som ved Ombygningen i 1925-26 fremtræder som en i alle Dele fuldt moderne 5 Etages Fabrikbygning, hvor alle Værksteder og de efter de sidste videnskabelige Metoder indrettede Tørreanlæg for Træet, er samlede, maa vel Fabrikforholdene betegnes som de indenfor sin Genre mest moderne i Norden. En ny Trælagerplads har Firmaet desuden sikret sig i Landskronagade.(Kilde: http://www.munck-piano.dk/om_hornung_moller/hm_historie.htm)


Salmonsen
... 1834 flyttede han |
sin Bedrift til Slagelse, hvor han købte egen j
Gaard, og endelig 1842 bosatte han sig i Kbhvn
og installerede sin Fabrik, der nu udelukkende
beskæftigede sig med Pianoforter, i den Gaard,
der senere blev hans Ejendom, Holmens
Kanal 12 (senere Landmandsbanken). Samtidig
søgte og fik han Patent paa en meget
betydningsfuld Forbedring, den i eet støbte
Jernramme, i hvilken Strengene er spændte. 1851
trak H. sig tilbage til Privatlivet og overdrog
Fabrikken til Hans Peter Møller (f. 8.
Maj 1802, d. 9. Juni 1859), der allerede tidligere
som Instrumentmager og Pianofortestemmer i
Kbhvn havde været en stor Støtte for H. og
nu førte Fabrikken yderligere fremad. Efter
hans Død fortsatte Enken Forretningen under
Ledelse af Sønnen Frederik August
Albert Møller (f. 10. Apr. 1839, d. 22. Decbr
1917), der 1869 overtog den for egen Regning,
og 1878 optoges Broderen cand. phil.
Conrad Christian Møller (f. 18. Aug. 1843) |
i Firmaet. Under dem hævdede Fabrikken sin I
Stilling som den største Pianofortefabrik i
Norden (den var i lang Tid ene om at fabrikere
Flygler); 1872, da de gl. Lokaler var blevne for
trange, erhvervede den sit nuv. Hjem, det gl.
Prins FrederuVs Palæ i Bredgade, hvor der
foruden Fabrikkens forsk. Lokaler tillige er
anlagt en lille Koncertsal. 1907 blev Firmaet
omdannet til et Aktieselskab, med Frederik
og Conrad Møller som Medlemmer af Besty- I
relsesraadet og deres to Sønner, Knud (f. 11. j
Decbr 1874) og Axel R. Møller (f. 14. j
Febr 1876) som Direktører. Fabrikken beskæf- |
tiger nu over 200 Arbejdere;
(Kilde: http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0755.html)

Lukning af firmaet
C C Hornung var oprindelig analfabet og hattemagersvend fra Skelskør, født 1801. Han lærte pianofremstillingen på valsen i Tyskland og nedsatte sig som pianofortefabrikant i Skelskør, flyttede til Slagelse og i 1842 nedsatte han sig i Holmen
ns Kanal (Danske Banks nuværende hovedsæde) i København. I 1847 fik han patent på den fuldstøbte jernramme i 10 år, hvilket stort set udkonkurrerede alle andre pianofabrikker og -værksteder. Stort set alle senere pianofortefabrikanter, der fik en ledende rolle på det danske marked, havde deres rødder i C C Hornungs fabrik og senere Hornung & Møller.
I 1851 solgte han fabrikken til sin medarbejde Hans Peder Møller, der videreførte virksomheden under det hæderkronede navn Hornung & Møller. Den familieejede fabrik lukkede i 1972 pga den store konkurrence fra især de asiatiske fabrikker
(Kilde: http://www.antikbrevkassen.dk/stort.asp?selbinr=10435)

Hornung & Møller A/S, kgl. hof-pianofabrik.
Grundlæggeren C. C. Hornung (f. 1801, d. 1873) etablerede sig d. 14. okt. 1827 i Skæl-skør som snedkermester og pianofabrikant.
I 1834 flyttede han virksomheden til Slagelse og i 1842 til København.
I 1851 afstod C. C. Hornung fabrikken til sin medhjælper, H. P. Møller (f. 1802, d. 1859).
Efter dennes død fortsatte enken virksomheden under ledelse af sønnen, Fr. Møller (f. 1839, d. 1917), der i 1869 overtog den for egen regning.
I 1878 op-tog Fr. Møller sin broder, Conrad Møller (f. 1843, d. 1926) i firmaet.
I 1907 overgik virk-somheden til et aktieselskab, hvis bestyrelse bestod af ovennævnte Fr. Møller og Conrad Møller.
Bestyrelsesrådet består nu af Axel R. Møl-ler (f. 1876) (søn af ovennævnte Conrad Møl-ler) og Knud Møller (f. 1874) (søn af oven-nævnte Fr. Møller) samt højesteretssagfører Carl Heise (f. 1898).
Direktion: ovennævnte Axel R. Møller og Knud Møller (siden 1907) samt Bjørn Møller (f. 1907, søn af Axel R. Møller, underdirektør siden 1934).
Adresse: Bredgade 54, Kbhvn. K.
(Kilde: http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20200-299/Side%20259%20Horn%20-%20Hors.html)

Bilnummer
K3503: Kgl. Hof Pianofabrik. Hornung & Møller, Bredgade 54
(Kilde: http://nrpl.dk/owners-1919-k-3200.php)

Hans blev gift med Maren Nicoline Randbøll den 8 Okt. 1836 i Trinitatis Kirke. Maren (datter af Melhandler Niels Christensen Randbøll og Christiane Bolette Schmidt) blev født den 1 Feb. 1807; blev døbt den 19 Feb. 1807 i Trinitatis Kirke; døde den 15 Jan. 1871 i København; blev begravet i Assistens Kirkegård, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1840, København; Bor i Borgergade 93 med mand og to børn. Dertil mandens bror og søster samt en logerende gymnastiklærerinde og re tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1845, København; Bor i Borgergade 93 med mand, fire børn, tre logerende og fire tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1850, København; Bor endnu i Borgergade 93 med mand, fem børn der går i skole, en studerende og tre tjenestepiger. Mandens søster, der ernærer sig ved håndarbejde, er også flyttet ind.
• Folketælling: 1 Feb. 1870, København; Bor Sølvgade 30, 4. sal th med tre børn og tre tjenestefolk (heraf den 85 år gamle Mette Marie Lyng).

Notater:

(Research):



















Ved FT1845 logerer et par sønner af pastor Petersen i Biert
h ved olding. De er født i Bedsted/Åbenrå. Er det ikke de
r hendes far var præst? Er der mon en forbindelse?

Kilde: "Slægten Randbøll"

Notater:

Gift:
Kilde: http://wapedia.mobi/da/Hans_Peter_M%C3%B8ller

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1801, København; Bor med kone og fire børn samt tjenestepige i Vester Kvarter, Matr. 256

Notater:

(Research):



















http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_M%C3%B8ller

FT1801: De tre ældste børn hedder Worre til efternavn og ku
n den yngste Nicolai hedder Møller! Er det konens fra et ti
dligere ægteskab?

Peter blev gift med Karen Christensen den 31 Maj 1799 i Frederiksberg, København. Karen blev født i Omkr 1770; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1801, København; Bor med mand og fire børn samt tjenestepige i Vester Kvarter, Matr. 256

Notater:

(Research):



















http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_M%C3%B8ller

Notater:

Gift:
Vielsen er foretaget og registreret i Frederiksberg, men også indført i Vor Frue med henvisning til at vielsen skete på Frederiksberg.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 18 Feb. 1834, København; Bor som enkemand i Borgergade 93 med sin datter Nicoline, en logerende student og tre tjenestefolk.

Notater:

(Research):



Død fra portrætregistranten, der også har portræt, men i
kk
e online.
"Slægten Randbøll": død 27 feb! fra Trinitatis; gravsted G.
534, Assistens.

Niels blev gift med Christiane Bolette Schmidt den 10 Apr. 1795 i Trinitatis Kirke. Christiane (datter af Skillingsmand Jørgen Christensen Schmidt og Anne Marie Andersdatter) blev født den 11 Apr. 1771; blev døbt den 15 Apr. 1771 i Vor Frue Kirke, København; døde den 23 Okt. 1818; blev begravet den 28 Okt. 1818 i Assistens Kirkegård, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):
Kilde: "Slægten Randbøll".
Gravstedet var købt 1816.

Notater:

Gift:
Kilde: "Slægten Randbøll"

Christen blev gift med Kirsten Andersdatter. Kirsten blev født i Omkr 1735; døde den 11 Sep. 1812 i Ansager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Anne Marie Andersdatter den 21 Okt. 1768 i Vor Frue Kirke, København. Anne blev født i Omkr 1747; døde den 6 Maj 1773 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):



















Kilde: "Slægten Randbøll"

Notater:

Gift:
Kilde: "Slægten Randbøll": viet i hjemmet.