Elisabeth Oppermann

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1885, København; Bor med to søskende og en svensk tjenestepige hos moderen i Helgolandsgade 12, 2. sal tv.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1850, Aarhus; Bor med kone og en lille datter, samt en tjenestepige i Studsgade.
• Folketælling: 1 Feb. 1880, København; Bor med kone, tre voksne børn og en tjenestepige på Vesterbrogade, 3. sal.

Notater:

Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand, Søn af ovennævnte Skovrider J. C. V. O., er født 7. Sept. 1817 paa Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Han blev 1829 optagen i Odense Kathedralskole, 1834 Student med Udmærkelse. Efter at have taget 2. Examen med samme Udfald besøgte han først Polyteknisk Læreanstalt et halvt Aar, men studerede dernæst Filologi og tog 1843 Embedsexamen i dette Fag. 1846-51 virkede han som Overlærer ved Aarhus Kathedralskole, hvor han underviste i Sprog. 1849 var nan bleven Medlem af Folketinget, hvor han med en mindre Afbrydelse havde Sæde indtil 1861, og hvor han sluttede sig til det national-liberale Parti. 4 Aar var han Statsrevisor. Det indgaaende Kjendskab, han paa Rigsdagen viste til Skovvæsen, gav Anledning til, at han med Løfte om en bestemt Skovriderplads skaffede sig den ydre Adkomst ved at tage Forstexamen i 1852. Pladsen fik han dog ikke, men derimod blev han kort efter, i 1852, Lektor i tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet, en Plads, som han, fra 1855 med Titel af Professor, beklædte indtil sin Død, 17. Avg. 1883.

Det brudte Løfte om Skovriderpladsen var en Skuffelse, som ved Siden af den efter hans Mening for nærgaaende Brug, andre Forfattere have gjort af hans (1844) og hans Geometri, fremkaldte nogen Mistro og Bitterhed hos ham, som kunde gjøre Omgangen med ham vanskelig for dem, der ikke havde vundet hans Tillid, og som gjorde ham til en frygtet Examinator. HovedskufTelsen var dog maaske, at hans Livskald næsten bestandig laa uden for det Fag, for hvilket han mest af alt var anlagt, nemlig Mathematikken. Først i 1861 blev han mathematisk Direktør for Statens Livrenteanstalter, og han forblev kun i denne Stilling til 1870 uden at gaa med over i den nyorganiserede Anstalt af 1871. Fra 1872 til sin Død var han teknisk Konsulent for Livsforsikringsselskabet . I 1875 blev han som Mathematiker Medlem af Videnskabernes Selskab.
At O. med de Studier, som Forberedelsen til og senere Varetagelsen af hans Embede krævede, kunde forbinde grundige mathematiske Studier, blev muligt ved en hurtig Tilegnelsesevne, en Skarpsindighed, som trængte ind til de fineste Enkeltheder, og en sjælden tro Hukommelse. Af særlige mathematiske Evner bør nævnes et Anlæg for Regning, som tidlig viste sig, og som han hele sit Liv vedblev at udvikle. Hans mathematiske Uddannelse gik i øvrigt ejendommelige Veje, i det han ikke søgte de nyeste Fremstillinger, men gik tilbage til de oprindelige Forfattere. Blandt disse satte han Archimedes, Newton og Gauss langt over alle andre og erhvervede en sjælden Fortrolighed med deres Værker. De Æmner, som særlig interesserede ham, forsømtmte han dog ikke at følge lige til den nyeste Tid, og naar hans (1845) rager saa højt op blandt vore danske Lærebøger, beror det ikke mindst paa den Maade, hvorpaa han forstod at forene det gamle med Hensyn til Geometriens allernyeste Fremskridt.O. har i øvrigt selv søgt at betegne sine Studiers Beskaffenhed ved at underskrive flere Arbejder: . Han sigter derved til, at han ikke var inde i den moderne analytiske Teknik, men viser rigtignok samtidig, at han godt kan undvære den i de behandlede Opgaver, ja at man netop saaledes faar deres ejendommelige Grundtanker bedst frem. Hans Indtrængen i Geometri, Taltheori, Sandsynlighedsregning og alle de Sider af Mathematikken, som gaa ud paa numerisk Udregning, var baade grundig og faglig.
O. har foruden sin Geometri skrevet en Del Artikler i , Videnskabernes Selskabs Oversigter og samt nogle særskilt udgivne Afhandlinger.
I disse er et betydningsfuldt Stof henhørende til de ovennævnte Retninger sammentrængt i en præcis og vel overvejet Form. De strænge Fordringer, han selv stillede til denne, bære sikkert Skylden for, at han ikke har udgivet mere; men med hans egne Arbejder er hans Indflydelse paa Litteraturen ikke udtømt. I mathematisk-historiske Skrifter af Heiberg og Zeuthen, i taltheoretiske Arbejder og saadanne, som vedrøre den praktiske Beregningskunst, af Thiele og Gram vil man se adskillige særlig frugtbare Opfattelser henførte til O. Andre Tankefrø, som han i Samtaler med de ikke faa yngre Mathematikere, der efterhaanden sluttede sig til ham, har meddelt i kort, ofte noget gaadefuld, men æggende Form, have udviklet sig og baaret Frugter, der ikke saa umiddelbart lade sig føre tilbage til deres Udgangspunkt. Særlig paa Livsforsikringsvæsenets Omraade har han stiftet Skole her hjemme, ligesom han nød megen Anseelse hos udenlandske, navnlig engelske, Fagmænd.
Paa dette Omraade falder ogsaa et Hovedarbejde af ham, der har faaet en betydningsfuld praktisk Anvendelse, nemlig de Dødelighedstavler, som han har beregnet paa Grundlag af det i Statens  Livsforsikringsanstalter opsamlede Erfaringsmateriale, og som ere lagte til Grund for den i 1871 omdannede Anstalts Tariffer. Til denne Udregning benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel, der efter hans Død er offentliggjort af Gram i , og O. har Æren af at være den første, som har foretaget hele den til Saadanne Tavler nødvendige Udjævning efter de mindste Kvadraters Methode.

O. ægtede 14. Maj 1847 Helga Borghild Alvilde Faber (f. 23.Juli 1820), Datter af Biskop N. F. (V, 6). Hun overlever ham.

Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Mathematik 1883.
Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny R. VI.
Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1842-92.

H. G. Zeuthen.

- Allerede 1836 havde L. H. F. Oppermann hjulpet sin Fader med Beregninger over Bøgeskovens Tilvæxtgang, og 1842 havde han inspireret Orla Lehmann til en Kritik af Statsskovenes Drift. Som Folketingsmand bragte O. i 1850 begge disse Spørgsmaal frem, hvilket affødte Nedsættelsen af en Kommission, hvis Formand blev P. G. Bang, men hvori O. udfoldede en omfattende Virksomhed; Følgen var en ny Lov om Statsskovenes Bestyrelse. Senere var han Medlem af en Kommission om Skovenes Skyldsætning, og i Folketinget arbejdede han paa at faa solgt en Del af Statsskovene, hvis Drift ikke var blevet reformeret i Overensstemmelse med hans Ideer.
Ved Landmandsforsamlingen 1863 optraadte han mod F. Oldenburgs vidtgaaende Forslag (ovfr. S. 397) og holdt ved samme Lejlighed et interessant Foredrag om Gjennemhugning.

A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.
- Som Sprogmand var L. H. F. Oppermann væsentlig Avtodidakt,
men hans store og mangesidige Begavelse havde gjort ham det muligt ved eget ihærdigt Studium at sætte sig ind i og beherske den gotiske, den oldhøjtyske, den gammelfrisiske og til Dels den middeltyske Litteratur, medens hans store Belæsthed i alalle Dele af den nyere tyske Litteratur og hans fænomenale Hukommelse gjorde ham til en uudtømmelig Kundskabskilde for dem, der forstode at øse af den. Paa samme Tid maa det dog siges, at han netop ved dette Selvstudium, maaske ogsaa paa Grund af sit noget indesluttede Temperament, var noget stagneret i sin sproglige Viden og navnlig var kommen til at staa mærkværdig kold og uforstaaende lige over for den moderne Filologis Maal og Midler. Med Professor P. Hjort (VII, 473) stod han i længere Tid i stadig Forbindelse, foranlediget ved hans Arbejde for Glosseringen af Hjorts store tyske Læsebog; det kan ogsaa her erindres, at O. besørgede en tysk Oversættelse af Madvigs latinske Grammatik (1844). Han ejede et godt og temmelig ststort tysk Bibliothek, som han flittig læste i, og hans Blyantsnotitser paa Forsatsbladene vidne om, at han havde et aabent Øje, ikke blot for Glosen, men for det idiomatiske i Sproget. Paa Grund af sin egen skarpe Opfattelse og exakte Spørgeforrm fordrede han et lige saa nøjagtigt Svar og var derfor en Skræk for de Præliminarister, som maatte underkaste sig hans strænge Examination; dog maa det siges, at hans Bedømmelse var mildere end hans Overhøring. Han omgav sig ogsaa som Lærer med en Del ydre Skal, men for dem, der havde Taalmodighed til at arbejde sig igjennem Skallen, var han en elskværdig og dygtig Vejleder og en trofast Ven.
C. A. Nissen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup )

http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/~/media/Statsrevisorerne/Statsrevisorer%20siden%201851%20pdf.ashx
Statsrevisorer siden 1851
Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann
Udpeget af: Folketinget
Parti: Nationalliberal
Periode: 1855-58                        

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Matematiker/L._Oppermann)
L. Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann, 7.9.1817-17.8.1883, matematiker, filolog. Født på skovridergården Ditlevslyst, Vester Åby sg., Fyn, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Solbjerg). Allerede ved undervisningen i hjemmet viste O. et afgjort talent for regning. 1823 kom han i landsbyskolen i Grænderup, 1829 i Odense katedralskole hvorfra han dimitteredes 1834. Efter eksamen gik han på Polyteknisk læreanstalt et halvt år, men skiftede studium og tog 1843 filologisk embedseksamen. Han underviste et par år i københavnske skoler og derefter 1846-52 som overlærer ved Århus katedralskole i gamle og nye sprog. Som filolog fik han ingen særlig betydning. Han udgav 1840 Latinsk Sproglære til Skolebrug, 1844 Indledning lit den danske Sproglære.1849 blev han medlem af folketinget hvor han med en mindre afbrydelse havde sæde til 1861 som nationalliberal. I fire år var han statsrevisor. O. havde et indgående kendskab til skovvæsen og gjorde sig i folketinget til talsmand for reformer vedr. driften af statsskovene hvilket bl.a. førte til nedsættelse af en kommission af hvilken han blev et virksomt medlem, og resultatet blev en ny lov om skovenes bestyrelse. I tillid til et løføfte fra indenrigsminister P. G. Bang om en stilling som skovrider tog han 1852 forsteksamen, men blev forbigået, muligvis som følge af den kritiske holdning til skovvæsenets ledelse han havde lagt for dagen. I stedet blev han lektor i tysk sprog og litteratur ved universitetet, en stilling han beholdt til sin død, fra 1855 med titel af professor.
Ved landmandsforsamlingen 1863 gik han imod F. Oldenburgs forslag til reform af skovvæsenets administration. 1861-70 var han tillige matematisk direktør for Statens livrenteanstalter. Fra 1872 var han teknisk konsulent for livsforsikringsselskabet Hafnia. 1875 blev han som matematiker medlem af Videnskabernes selskab. At O. formåede at spænde over så forskelligartede felter skyldtes en hurtig tilegnelsesevne, en skarpsindighed som trængte ind til de fineste enkeltheder, og en ualmindelig hukommelse. Hans litterære produktion strækker sig både over ren matematik, aktuarmatematik, landmåling (Elementair Plangeometri, 1845), skovvæsen og filologi. Hans hovedinteresse var dog matematikken hvor hans originale produktion også havde størst betydning. Han interesserede sig mindre for matematikkens nyere fremstillinger, men søgte gerne tilbage til de oprindelige forfattere. Han opnåede således en sjælden fortrolighed med Arkimedes', Isaac Newtons og K. F. Gauss' værker. Hans matematiske afhandlinger, præget af sans for præcis og omhyggelig form, især i Tidsskr. f. Mathematik, vidner om hans særlige interesse for numerisk regning. Den kom ham til nytte i hans virke inden for livsforsikring. Her dannede han skole og nød stor anseelse, også i udlandet, særlig hos engelske fagfolk. De dødelighedstabeller han beregnede på grundlag af erfaringsmaterialet i Statens livsforsikringsanstalter blev lagt til grund for den 1871 omdannede anstalts tariffer. Til udregningen benyttede O. en ny, af ham opfunden dødelighedsformel der efter hans død er offentliggjort af J. P. Gram i Tidsskrift for Mathematik, og O. har æren af at være den første som har foretaget hele den til sådanne tabeller nødvendige udjævning efter de mindste kvadraters metode. O.s betydning går langt ud over hans forholdsvis få afhandlinger og bøger. Hans stærke kritiske sans har sikkert hæmmet hans publikation, ligesom den gjorde ham frygtet af andre, bl.a. som eksaminator. Hvor han mødte uklarhed og mangel på logik gik han frem med stor voldsomhed. Gennem samtaler har O. øvet indflydelse på samtidige. Således har både J. L. Heiberg og H. G. Zeuthen i deres matematik-historiske skrifter, T. N. Thiele og J. P. Gram i skrifter vedrørende talteori og numerisk beregning erkendt deres afhængighed af O.
Familie
Forældre: skovrider C. V. O. (1784-1861) og Johanne M. Oxenbøll (1784-1865). Gift 14.5.1847 i Odense med Helga Borghild Alvilde Faber, født 23.7.1820 i Kbh. (Helligg.), død 6.8.1905 i Vordingborg, d. af sognepræst, senere biskop Nicolai F. (1789-1848) og Christiane Kaarup (ca. 1792-1823).
Udnævnelser
R. 1870.
Ikonografi
Træsnit af F. Hendriksen, 1892.
Bibliografi
J. R Gram i Tidsskr. for matematik 5.r.I, 1883 137-44. J. L. Heiberg i Nord. t. for filologi ny r. VI, 1883-84 248-51. A. Oppermann: Bidrag til det da. skovbrugs hist., 1887-89 = Tidsskr. for skovbrug X. A. D. Jørgensen: En redegørelse for min udvikl., 1901 78f.

(Research):Død: portrætregistranten. Ej fundet i Skt. Mattæus
(Helgolandsgade, hvor enken boede i 1885).

Ditlevslyst: 550646.59N 0102227.30E

Ludvig blev gift med Helga Borghild Alvilde Faber den 14 Maj 1847 i Sct. Knud, Odense. Helga (datter af Biskop Nicolai Faber og Christiane Kaarup) blev født den 23 Jul. 1820; blev døbt i i Helligåndskirken, København; døde den 6 Aug. 1905 i Vordingborg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1850, Aarhus; Bor med mand og en lille datter, samt en tjenestepige i Studsgade.
• Folketælling: 1 Feb. 1880, København; Bor med mand, tre voksne børn og en tjenestepige på Vesterbrogade, 3. sal.
• Folketælling: 1 Feb. 1885, København; Bor som enke med tre voksne børn og en svensk tjenestepige i Helgolandsgade 12, 2. sal tv.

Notater:

(Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup )

Notater:

Gift:
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup )

Andre begivenheder:

• Folketælling: 18 Feb. 1834, Vester Åby
• Folketælling: 1 Feb. 1840, Vester Åby; Bor som skovrider på Ditlevslyst med kone, fire børn og en plejedatter samt syv tjenestefolk. Dertil en 21-årig greve: Troles Bernstorff!
• Folketælling: 1 Feb. 1845, Vester Åby; Bor med kone og fire børn på Ditlevsgård sammen med syv tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1850, Vester Åby; Bor med kone, tre børn og syv tjenestefolk, den ene dog indkaldt til krigstjeneste.
• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor som pensioneret forstråd med kone, tre voksne døtre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Notater:

(Research):



















Fra 1809 har Ditlevslyst været baroniets skovriderbolig, in
dtil 1857 for den bekendte forstmand Johann Carl Vincents O
ppermann (+1861).
(http://www.fynhistorie.dk/node/3710)

Ej fundet død i Vester Åby 1861.

http://www.svanningebjerge.dk/index.dsp?page=287
1806: J.C.V. Oppermann ansættes som skovrider ved Brahetrol
leborg.

Johan blev gift med Johanne Margrethe Oxenbølle den 15 Okt. 1809 i Brahetrolleborg. Johanne blev født den 11 Jan. 1784 i Lunde, Odense; døde den 27 Jan. 1865. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor med mand, tre voksne døtre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Notater:

Nicolai Faber ( 19. juni 1789   i  Odense -15. maj 1848 der) var en  dansk biskop, broder til  Frederik Faber.
Faber blev  student 1807,  cand. theol. 1811, underviste derefter i  København, var adjunkt ved  Metropolitanskolen 1813  - 14; men for at skaffe udkommet til sig og sin familie tog han plads på sin broders  købmandskontor, skrev der en  afhandling   for den filosofiske  doktorgrad (1817).
Efter forgæves at have søgt forskellige embeder blev han 1820 sognepræst i Allested og Vejle på Fyn, 1826 i Middelfart og  Kavslunde, 1830 ved Sankt Knud i Odense og stiftsprovst og 1834 biskop over Fyns Stift. 1826 blev han  Dr. theol.
Faber ville en konservativ fremskridtsbevægelse inden for statskirken. Udgav 12 Prædikener (1825), skrev om  almueskolen   (1832) og om  bibellæsninger (1834).
(Kilde: wikipedia.com)

(Research):



















Kilde hvor der er meget mere:
http://runeberg.org/dbl/5/0008.html

Portræt i Portrætsamlingen.

Nicolai blev gift med Christiane Kaarup. Christiane blev født i 1795; døde den 27 Jun. 1823. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):



















Mere på http://www.nielsen-termansen.com/familygroup.php
?familyID=F4547&tree=tree1

Notater:

(Research):



















http://oppermann.dk/