Match 2,101 til 2,150 fra 2,496
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2101 |
Tårnby opsl 79 findes trolovelsen øverst tv. | Familie F1023
|
| 2102 |
Teksten om forlovernes bopæl hører måske til datoen for vielsen, så skete vielsen i Skibinge eller måske i Langebæk? | Familie F84
|
| 2103 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F180
|
| 2104 |
Trolovede i Tårnby, Bjæverskov , 1775 20 efter Trinit. opsl 75.
Y | Familie F1024
|
| 2105 |
Uddrag fra "Hans Krügers Saga", (Morten Eskesen, 3. udgave, I Kommission hos Janus Thomsen, København, 1901.) omhandlende Jørgen Christensen Randbøll:
p 47ff
Ingeborg Krüger var bleven Husjomfru i Skrydstrup Præstegård hos Sognepræsten Jørgen Kristensen Randbøll, en opvakt Mand og i kirkelig Henseende nærmest af den Mynsterske Skole. Fra sit treårige Ophold i dette Hus hjembragte den unge Pige lyse MMinder. ... Præstekonen kunde have sine meget mørke Timer; men det blev ikke gærne længe ad Gangen, så Omskiftningerne i hendes Liv blev alligevel som korte Nætter og lange Dage, skønt Natteskyggerne, så længe det varede, kunde knuge hendes Sind hårdt. Præsten havde et lyst Sind og var en meget virksom Mand, der tog det alvorligt med sin Skyldighed som Sognepræst.
...
Siden (1844) blev Randbøll kaldet til Sognepræst for Bevtoft og Tirslund og blev da på en Måde Hans Krügers Jorddrot, samtidig med at han blev hans nærmeste Nabo. I Sommeren 1846 kom den, der nu skriver dette, første Gang til Sønderjylland for a at se til en syg hos Kolnapmanden, den gamle Johannes Paulsen. I de samme Dage lå Hans Krüger i sit Hjem farlig Syg af Gigtfeber. Randbøll så da tidt ind til ham. Krüger oplivedes af Samtalerne med Præsten, som Gærne havde en Bog med og læste da op enten af Holberg, Øhlenschlæger eller lignende.
Da Krüger atter var bleven rask, kom Stændervalget, og havde han nu ikke havt en Søster, der hed Ingeborg, eller en Præst, som hed Randbøll, og som havde vundet hans Tillid, så havde Hans Krüger næppe indladt sig på at modtage Valg. Både hendes ældste Broder og hendes Sognepræst holdt med Ingeborg og med de Mænd, som havde mest at sige i Kredsen. Men Røre var der i Sindene, og Venskabsforholdet mellem Kroen og Præstegården truedes med at blive ødelagt.
...
En Søndag kom Hans Krüger så sent i Kirke, at Præsten allerede var lidt henne i Prædikenen. Krügers store Jagthund var, uden at han havde tænkt videre på det, gået med ind i Kirken. Dette kom på tværs af Præstens gode Stemning. Han kom derfor til at råbe i en stødende Tone: "Folk må ikke gå i Kirke med Hunde i Følge!". Krüger oprørtes ved at tiltales i den Tone og skyndte sig i Vrede ud af Kirken.
... men også denne Gang lykkedes det Ingeborg at stifte Fred og holde Venskabet i Live.
p 255 ff
Randbøll skrev til han fra Haderslev, hvor han nu boede som afskediget Præst, siden han ikke havde villet sværge Kong Wilhelm Huldskab og Troskab.
Haderslev, den 28. August 1870.
- - - Jeg kommer i dette Øjeblik (Klokken 10 Form.) fra Sabroe, med hvem jeg læste den Del af Deres Brev, som vedkom ham, og jeg har nu at meddele følgende:
....
Hvad De, trofaste Ven, skrev om Stenderup Sognekald, er et nyt Vidnesbyrd om Deres trofaste Sindelag mod mog og mine. Men jeg kan kun dertil sige: Mon den kære Krüger véd, at Randbøll om få Måneder bliver 70 År? Og når jeg ikke kunde vende tilbage til mit uforglemmelige Bevtoft og Tirslund, sa intetsteds.
Jeg savner heller ingenlunde Sysselsættelse; thi jeg er bleven Lærer i Frøken Taubers Institut, og også som sådan kan jeg med Guds Hjælp, udrette noget Godt. Imidlertid min og min Amalies og mine Børns Tak for Deres Vennesind. De sidder alle raske og glade inde i Spisestuen sammen med Fru Madvig og Anton og de to Frøkener, som kom for at Lykønske os på vor 39årige Bryllupsdag, og Gudskelov, Moer er rask, så er Alt godt.
Deres
J.C. Randbøll. | Randbøll, Pastor Jørgen Christensen (I2496)
|
| 2106 |
Var separeret ved sin død. | Familie F1350
|
| 2107 |
Ved hans død i 1850 angives alderen til 65 år, dvs født 1785.!! ***
Ved FT1850 er alderen 57 år, dvs født 1793.
Ved FT1845 er alderen 52 år, dvs født 1793.
Ved FT1834 er alderen 41 år, dvs født 1793. | Husmand Peder (I4899)
|
| 2108 |
vielse fra http://da.wikipedia.org/wiki/Julius_Nielsen_(officer) | Familie F1212
|
| 2109 |
Vielse gemt men ej indføt! | Familie F1009
|
| 2110 |
Vielse ikke fundet i Gentofte, hvor første barn fødes.
Y | Familie F1349
|
| 2111 |
Vielse: kommer fra Skibbinge. | Jacobsen, Husmand Lars (I4870)
|
| 2112 |
Vielsen ikke fundet i Næstved Skt Morten eller Skt Peder! | Familie F1018
|
| 2113 |
Vielsesår fra FT. | Familie F900
|
| 2114 |
Vielsesdagen er også angivet vedbørnenes fødsel/dåb, men med andre datoer!
Sønnen Oluf: Tårnborg 21-okt-1906;
Sønnen Frank: Tårnborg 21-okt-1906;
Datter Engelke: Tårnborg 21-okt-1906;
Sønnen Frank: Tårnborg 21-jun-1906; | Familie F1598
|
| 2115 |
Vielsesdato fra Det kgl. Biblioteks Portrætsamling. | Familie F1777
|
| 2116 |
Viet 3-11-1920 med Mary Sofie Mathiesen i Davinde Kirke. | Familie F1142
|
| 2117 |
Wibergs præstehistoirie: 8 sønner og 8 døtre.
Y | Familie F1180
|
| 2118 |
www.kajj.dk/?controller=persons&action=show&id=13774
Vielse: 19 Oct 1963 | Familie F1712
|
| 2119 |
[bor hos forældrene]. | Sørensen, Bogtrykker Børge Henry (I5173)
|
| 2120 |
Korporal,
30/7 79 Sekondløitnant,
24/9 81 Premierløitnant i 9. Reg.,
4/10 84 (til 31/3 87) Elev i Officersskolens ældste Klasse,
3/10 90 forsat til Generalstaben,
19/6 93 Kaptain,
9/3 94ansat i 17. Bataillon. | Darre, Oberstløjtnant Mateo Julius (I1733)
|
| 2121 |
Dansk biografisk Lexikon / Xv
Schønheyder, Ulrich Anton, 1775-1858, Søofficer, Søn af ovennævnte Biskop Joh. Chr. S., er født 22. Juni 1775. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1793, Premierlieutenant 1798, Kapitajnlieutenant 1808, Kapitajn 1812, Kommandørkapitajn 18117, Kommandør 1834, Kontreadmiral 1836, Viceadmiral 1848 og afgik med Titel af virkelig Admiral 1851. Fra 1802-7 gjorde S. Tjeneste ved Søopmaalingen, hvor han viste sig meget virksom; fra 1808-11 var han Chef for en Afdeling Kanonbaade o. l. veved Fyn og gjorde sig her ved forskjellige Lejligheder fordelagtig bemærket dels ved Erobring af engelske Konvoiskibe, dels ved Angreb paa fjendtlige Orlogsmænd, saaledes 1808, da han, efter at have været detacheret til Holsten for at overføre de franske Tropper, (i Avg.) bemægtigede sig den engelske Brig og senere (i Sept.) en Kanonbaad i Store Bælt. 1809 fangede han et Detachement engelske Søfolk paa Romsø og fordrev Fregatten fra sin Station. 1811-12 var S. en Tid Kommandant paa Christiansø, men overgik snart efter til den norske Sødefension, blev Chef for Briggen og udmærkede sig ligeledes her. Ved Krigens Slutning udbetaltes der ham ikke mindre end 11000 Rdl. i Prisepenge. 1815-18 var han som Chef for Briggen først i Middelhavet, hvor han sluttede en Fredstraktat med Tripolis, senere i Vestindien, hvor han forstærkede Forsvaret ved Indkjøb af Skonnerterne og . 1822-24 gjorde S. Tjeneste som Interimsgouvernør i Trankebar. 1829 blev han 3. Deputeret og 1834 2. Deputeret i Admiralitetet, s. A. Chef for Linjeskibet paa Besejling, 1833 Direktør for Søetatens Hospital; i disse Stillinger forblev han til 1846, hvorefter han ophørrte at virke aktivt. Hans Død indtraf 21. April 1858. - S., der blev dekoreret med Danebrogsordenens Kommandørkors 1824 og med dens Storkors 1841, blev 1813 gift med Christiane Clausine Hansen (f. 16. Avg. 1792 d. 6. Marts 1859), Datter af Biskop Peder H. (VII, 36). C. With. | Schønheyder, Kontreadmiral Ulrich Anthon (I2286)
|
| 2122 |
Måske
Vråby sogn, Præstø kontra 1814-49, opsl 59/289:
1827, nr 2:
Født: 17de Juni.
Navn: Maren.
Døbt: Hd d 18de Juni. Daaben conf: i Kirken d 5te August.
Forældre: Seminarist Bendix Andreasen og Hstr: Johanne Petersen i Schrodsberg. -
Faddere: Baaren af Gmd: Ole Hansens Datter Ane i Schrodsberg. Faddere: Hjelpelærer Petersen, Gmd: Jens Olsen og Ungkarl Christen Olsen. Alle af Schrodsberg. -
Vråby sogn, Præstø, hoved 1814-1849 opsl 63/348:
1827, - .
Født: 17de Juni.
Navn: Maren - .
Døbt: Hjemmedöbt d. 18de Juni. Daaben conf. i Kirken d: 5te August. -
Forældre: Hjelpelærer Bendix Andreasen og Hustrue Johanne Sophie Petersen i Skrodsberg -
Faddere: Pigen Ane Olsd. og Skrodsberg. - Skolelærer Petersen, Gd. Thomas Hansen og Gd: Jens Olsen alle af Skrodsberg. -
[to forskellige faddere!]
Herfølge sogn, Præstø, Eneste min., 1793-1814, opsl 94/161:
1804
2den Söndag efter Hel:tre Kongers Dag [ = fredag den 15 februar 1804 ]
...
Nat. den 2den af M:K [ = Mandkøn]
Ditto Dato döbt Indsidder Andreas Bendtsens Sön Bendix [Andreas Bendtsen] af Herfólge födt den 7 Jan og baaret af Peder Jensens Pige Mette Bendsdatter af Clemmenstrups test Jens Nielsen, Lars Hansen Peder Nielsen Lars Jacobsen Niels Madsen alle af Herfölge
FT1834
Præstø, Bjæverskov, Valløby, Valløebye, Skolen, 2
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bendix Andreas Bendixen 29 Gift Skolelærer *1806
Johanne Sophia Bendixen 42 Gift Hans kone *1792
Maren Bendixen 7 Ugift Deres barn *1827
Maria Bendixen 3 Ugift Deres barn
Karen Nielsdatter 19 Ugift Tjenestepige
FT1840
Præstø, Bjæverskov, Taarnby, Taarnbye, Skolehuset, 1, FT-1840, B4817
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bendix Andreas Bendixen 35 Gift Kirkesanger og skolelærer
Johanne Sophia Petersen 48 Gift Hans kone
Martha Bendixen 13 Ugift Deres barn
Maria Bendixen 9 Ugift Deres barn
Niels Hansen 21 Ugift Tjenestekarl
Maren Hansen 20 Ugift Tjenestepige
FT1845
Præstø, Bjæverskov, Taarnby, Store Taarnbye, Skolen, 1, FT-1845, B4847
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bendix Andreas Bendixen 40 Gift Skolelærer og kirkesanger, Herfølge
Johanne Sophia Petersen 54 Gift Hans kone Dalbye sogn
Martha Bendixen 18 Ugift Deres barn Vraabye
Maria Bendixen 14 - Deres barn Valløebye
Maren Hansdatter 25 Ugift Tjenestepige Valløebye
FT1850
Præstø, Bjæverskov, Taarnby, Taarnbye, Skolen, 1, FT-1850, B3764
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bendix Andreas Bendixen 45 Gift Skolelærer, huusfader Herfølge
Johanne Sophia Bendixen 58 Gift Hans kone Dalbye sogn
Martha Bendixen 22 Ugift Deres barn Vraabye
Maren Bendixen 18 Ugift Deres barn Vallløebye
Maren Hansdatter 30 Ugift Tjenestepige Vallløebye
FT1860
Præstø, Bjæverskov, Taarnby, Store Taarnby, 1 En Skole, 1, FT-1860, D5346
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bendix A. Bendixen 55 Gift Skolelærer. Huusfader Herfølge Sogn
Johanne S. Petersen 68 Gift hans Kone Dalby Sogn
Maren Hansen 40 Ugift Tjenestepige Walløby
Præstø, Bjæverskov, Taarnby, kontra, 1851-92 opsl 149/172:
1866, nr 56:
Død: 30te December, Begr: Januar d. 7, 1867.
Navn: Bendix Andreas Bendixen.
Skolelærer og Kirkesanger i St. Taarnby.
Alder. 61.
Anm: Alderdom. Klokkeren ringede Vattxxxx.
Johanne Sofie ej fundet død i Taarnby før 15 jan 1892 | Bendixen, Martha (I5347)
|
| 2123 |
Artikel fra Dansk Biografisk Lexikon I, bind 9, side 444:
Kranold, Rudolph Heinrich Carl Conrad, 1819-89, Departementschef, Theaterchef, en Søn af Institutbestyrer i Itzeho, Cand. theol. Wilhelm Heinrich Otto Emanuel K. og Louise Wilhelmine f. Dreessen, fødtes 25. Nov. 1819 i Itzeho, blev 1838 dimitteret fra Ratzeburg Kathedralskole til Universitetet i Kiel, tog sammesteds juridisk Examen 1842, blev 1843 ansat som Volontær i Rentekammeret, udnævntes 1847 til Fuldmægtig i det under Kammeret sorterende slesvig-holsten-lauenborgske Revisionskontor, blev 1849 Bureauchef under den blandede Bestyrelseskommission for Hertugdømmet Slesvig, overgik 1850 til den tilsvarende Stilling i den da, med Tillisch som overordentlig Regeringskommissær, udelukkende i den danske Konges Navn oprettede civile Styrelse af Slesvig og fungerede tillige fra samme Tid som Chef for denne Styrelses 2. Departement. Oprettelsen af Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig 1851 forandrede foreløbig ikke hans Embedsforhold, i det han først 1852 blev definnitivt udnævnt til Departementschef i det nævnte Ministerium. 1862 blev han Generaldecisor for det slesvigske Regnskabsvæsen, men afskedigedes fra denne Stilling i Anledning af Fredslutningen 1864. Desuden var han 1856-63 Medlem af Rigsraadet, og under den slesvigske Stænderforsamlings Møder i 1855, 1860 og 1863 fungerede han som kongl. Kommissarius. 1864 blev han, den tysk fødte og tysk opdragne, om end fuldt ud loyale, Mand, konstitueret som Chef for det kongl. Theater og Kapel, en Udnævnelse, der, navnlig i hint tunge Aar, ganske naturlig hos mange maatte vække stor Indignation. I de 2 Aar, han beklædte denne Stilling, skete der dog næppe noget ved Theatret, som kunde siges at krænke den nationale Følelse, og i økonomisk Henseende maatte hans Administration, under hvilken han -- som i sin hele øvrige Embedsvirksomhed -- lagde saa vel Forretningsdygtighed og Energi som Humanitet for Dagen, betegnes som forholdsvis vellykket. Kravene paa Sparsommelighed fra Theatererbestyrelsens Side kom dog netop da (1866) saa stærkt til Orde i Rigsdagen og godkjendtes i et saadant Omfang af Kultusministeren, at han fandt det rigtigst at trække sig tilbage. Han levede nu som Privatmand, indtil han fra Begyndelsen af Aaret 1870 overtog Embedet som Amtsforvalter i Odense, hvilket han beklædte til sin Død, 8. Febr. 1889. Han var 1852 bleven Justitsraad, senere s. A. Etatsraad, 1866 Konferensraad og 1878 Kommandør af 2. Grad af Danebrog. 19. Dec. 1851 ægtede han Anne Marie Christiansen (f. 19. Juli 1825 d. 16. Jan. 1885), en Datter af Agent Andreas C. i Flensborg.
G. Kringelbach. | Kranold, Teaterchef Rudolph Heinrich Carl Conrad (I1782)
|
| 2124 |
Broderdatter Metthe Sophie Hansdatter 8år. | Olsen, Gårdmand Jens (I307)
|
| 2125 |
Dansk biografisk Lexikon, Bind XV. (under Selmer, Hans):
Johan Henrik S., f. i Kjøbenhavn 22. Nov. 1847, tog Lægeexamen 1873, var Reservemedikus paa Frederiks Hospital og blev derefter ansat ved Vaccinationsanstalten, hvor han energisk virkede til Fremme af den animale Vaccine. Han tog intensiv Del i Afholdsbevægelsen her hjemme, var med til at stifte den første Loge i Danmark af og blev Chef for Ordenens danske Storloge. Som Karantænelæge i Kjøbenhavn døde han 17. Nov. 1893.
Jul. Petersen. | Selmer, Læge Johan Henrik (I2262)
|
| 2126 |
Dansk biografisk Lexikon, Bind XV.
Selmer, Harald, 1814-79, Sindssygelæge, var en Broder til ovennævnte H. P. S. og fødtes i Vejle 18. Marts 1814, gik nogle Aar i Horsens Latinskole, dimitteredes 1831 privat af sin nævnte ældre Broder til Universitetet og tog Lægeexamen 1838. Derefter fungerede han 1839-41 som Lægekandidat ved St. Hans Hospital og fordybede sig i denne Stilling i alle Psykiatriens netop den Gang særlig brændende theoretiske og praktiske Spørgsmaal samt fik et aabent Øje for Fagets forsømte og statagnerende Tilstand i Danmark. 1841 udgav han et Skrift, , hvori han anslog en skarp polemisk-kritisk Tone og ved sin personlige aggressive Optræden mod den daværende Ledelse af St. Hans Hospital og dets skattede Overlæge Gøricke (VI, 426) vakte stærk Misstemning og fremkaldte en litterær Fejde, i hvilken S. uden at give Kjøb fastholdt sit hele Standpunkt. En kort Tid virkede han derpaa som Lææge i Stege (1841) og i nogle Aar (1841-46) paa Nørlund ved Aalborg, hvor han 1842 indgik Ægteskab med Julie Frederikke Bodenhoff, Datter af Forpagter paa Bistrup Ladegaard Andreas B. Han var fremdeles stærkt optagen af sit specielle Fag og udgagav 1842 , hovedsagelig dog kun en Oversættelse af den højt ansete engelske Sindssygelæge Prichards Værk. 1846 tog imidlertid Agitationen for Sindssygevæsenets Forbedring, der ogsaa med Kraft var rejst af Hübertz (VIII, 206), stærkere Fart, og det unge reformivrige Lægeselskab indsendte et Andragende derom til Østifternes Provinsialstænder. Dets meget kølige Modtagelse foranledigede Selskabet til at henvende sig til Almenhnheden og overdrage S. Udarbejdelsen af et populært Skrift om Sagen, hvilket under Titelen , blev udgivet 1846 af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug. Heri gjør han med Skarphed og Vægt gjældende, at det danske Sindssygevæsen hidtil kun har taget Hensyn til de ikke-afsindige, men derimod ikke til de syge. Dette i Indhold og Fremstilling fortrinlige Skrift slog stærkt igjennem; Regeringen gjorde nu Skridt til Anlæggelse af en tidssvarende Helbredelsesanstalt for sindssyge i Nørrejylland, og S., der 1846 var flyttet til Kjøbenhavn for at overtage Redaktionen af og veed sin journalistiske Dygtighed hurtig bragte dette hidtil under Ottos Redaktion stagnerende Tidsskrift til Anseelse og aktuel Betydning, blev 1847 ved kongeligt Kommissorium lægekyndigt Medlem af Bygningskommissionen for den projekterede Anstalt og lagde som saadan hele Planen for dens Opførelse og Indretning. 1847-48 foretog han med offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse for at gjøre sig bekjendt med de bedste fremmede Anstalter. 1851 blev han end videre Medlem af en Kommission t til Gjennemførelse af den Reorganisation af St. Hans Hospital, for hvilken han for længst havde virket, og var ogsaa her den energiske, bærende Kraft. Midt under al denne Optagethed fik han dog Tid til Udarbejdelse af et større personalhistorisk Skrift: (1850; 2. Udg. 1852). Han var nu for længst kommen bort fra sit oprindelige agitatorisk-kritiske Stade i Reformarbejdet og over til det sværere, det positivt opbyggende, og han viste sig heldigvis ikke ringere som Organisator end som Agitator. Anstalten, der byggedes ved Aarhus, blev en Mønsteranstalt, og da den 1852 var færdig, og han udnævntes til dens Overlæge, vandt han ikke mindre velgrundet Anerkjendelse i denne ansvarsfulde praktiske Stilling. Med rette betragtedes han fra alle Sider som Psykiatriens virkelige Banebryder her hjemme. Mindre Tid og Lejlighed end tidligere fik han ganske vist nu til litterære videnskabelige Arbejder, men at han fremdeles sigtede videre end til Udførelsen af alt det daglige besværlige Pligtarbejde, det viste han ved, strax efter at have taget Afsked fra sin Stilling 1878 paa Grund af Svagelighed, at udgive et paa omfattende Forarbejder hvilende betydeligt Skrift: (1879). 1856 havde han faaet Professortitelen, 1877 det medicinske Æresdoktordiplom fra Upsala i Anledning af dette Universitets Jubelfest. Ved sin Afskedigelse udnævntes han til Etatsraad. 17. Dec. 1879 indtraf hans Død paa Frederiksberg, hvor han havde taget Bopæl; han begravedes paa sit Asyls Kirkegaard.
Erslew, Forf. Lex.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Bibl. f. Læger 6. R. X, 366 ff.
Hospitals-Tid. 2. R. VII, 7 f.
Jul. Petersen.
Museum Ovartaci:
Harald Selmer (1814-1879)
Født d. 18. marts 1814 i Vejle, død d. 17. december 1879 på Frederiksberg. Søn af Johan Henrik Selmer og hustru Inger Marie, født Møller.
1827-31 Horsens Lærde Skole samt privatundervisning ved ældre broder.
1831-38 Medicinstudier afsluttet med laudabilis (højeste ros).
1839-41 Kandidat på Sct. Hans Hospital ved Roskilde under overlæge A. W. Th. Gøricke.
1841 Læge ved glasværket Konradsminde i nærheden af Hobro.
1841 „Om Psychiatriens Tilstand i Danmark med særlig Hensyn til Bidstrupgaard."
1846 „Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning."
1852-78 Overlæge på Helbredelsesanstalten for Sindssyge i Nørrejylland, Risskov.
(http://ovartaci.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl8-indhold.htm#Harald Selmer) | Selmer, Sindsygelæge Harald (I2263)
|
| 2127 |
Kilde: Bjørn Darre
Sekundløjtnant, toldassistent Refshaleøen Kbh
1881-8? Toldelev Esbjerg
1889 Sekundløjtnant
1889 Toldmedhjælper
1898-1909 Toldassistent Kbh
1909-1932 Toldassisten Refshalevagten (tj. bolig)
1892 Toldassistent i Gjedskov (Gedser)
Politiets Registerblade
1-11-1903 fra Gedser til Adelersborggade 6.
1-11-1904 Estersvej 16II
1-11-1905 Rebekkavej 12st | Darre, Toldassistent Ove (I1745)
|
| 2128 |
Adresse i Brogade, Svendborg. | Vies, Marie Cathrine (I528)
|
| 2129 |
Alderen ved begravelsen er nok ikke helt rigtig. FT1834, -40, -45, -50, -55 giver alle, at han er født 1782 og ikke 1785.
Til gengæld tyder hans alder ved vielsen på at han er født 1786.
Kan der virkelig være tale om to forskellige med ellers så ens data?
Ved vielsen er han skrædder. Der passer måske med 'vanfør' i FT1801, men er ellers ikke fundet andre steder - endnu. | Hansen, Husmand Niels (I95)
|
| 2130 |
Alice Brun var det næstyngste af fem børn. AB blev student fra Ordrup Gymnasium 1921 og valgte derefter økonomistudiet ved Kbh.s Universitet.
http://www.rosekamp.dk/Juris_web/juris1.pdf
Brun, Alice Adelaide, f. 25. Feb. 1904 i Kbh. (Garn.), D. af Premierløjtnant af Art., senere Kaptajn Alf Harald B. og Dagmar Harriet Vilhelmine Hage. '97 Ugift. '97 1921 Student, Ordrup Gymn., 27. Jan. 1930 cand. polit. (1.), 28. Dec. 1931 fg. Sekr. i Finansmin.s 1. Dept., 1. Apr. 1934 Sekr., 5. Apr. 1938 (fra 1. s. M.) Fuldm., fra 1. Apr. 1942 i Dept. for Finansvæsenet, 31. Marts s. A. (fra 1. Juli) Ekspeditionssekr., 1. Juli 1946 fg. Kontorchef, 8. Apr. 1948 (fra 1. Maj) kgl. Udn., 22. Okt. 1951 R. af Dbg. '97 I 1935 Form. for Socialvirke, 1945-46 Ministersekr., 1947 Medl. af Anlægsudvalget, 1948 af Handelsflaadens Velfærdsraad, 1949 af Forretningsudvalget for Nationalforen. til Tuberkulosens Bekæmpelse, 1951-53 Tilforordnet ved Invalideforsikringsretten; 1946 Medl. af Nordisk Administrativt Forbunds Hovedbestyr., 1950 af sammes Forretningsudvalg; 1952 Medl. af Admin. for Caspar Peter Bugels Familiestiftelse, 1953 af Sygehusraadet. | Brun, Alice Adelaïde (I3775)
|
| 2131 |
Allered 1825, 4 1/2 År gl kom Helene til sin kusine Ane Johanne Bork gift m. præsten i Vejlby H.C Ascanius; uvist af hvilken grund (skriver Fr. Ascanius) "blev saavel Moder som hendes ældre Broder Ove Julius Guldberg Holm skilt fra deres Moder, saaledes at Broderen kom til Pastor Bork og Moder til Ascanius".
(Kilde: CD-ROM vedlagt bogen "LEONARDS MINDER"). | Holm, Helene Bolette Ascanius (I1822)
|
| 2132 |
April 26 Dom.Palmarum, Dom.post t.II, Dom.Qvasim. Joh.Heinr.Labuhn, Tagl.z. Wiebendorf. Hans Jürgen Labuhn, weil. Voigt z.Dersenow.
Anna Mar.(3)Cathar.(2) Brockmöller aus Vellahn, Peter Carl Brockmöller weil. Schneidermeister zu Vell | Familie F750
|
| 2133 |
Arb.Mann Heinrich Leonhart Hartwig Labuhn geb. Dersenow 73 J 10 M 8 T Gicht Vater Hans Jürgen Labuhn, Dersenow, Mutter Anne Maria geb. Brochmüller. [nicht genau Wort zu Wort] | Labuhn, Heinrich Leonhart Hartwig (I2457)
|
| 2134 |
Årsintervallet er noteret fra AO.
Betegnelsen "C 239-5 Rødding" må stamme fra arbejdet på Landsarkivet for Sjælland | Kilde (S1199)
|
| 2135 |
Årsintervallet er noteret fra AO.
Betegnelsen "C 239-6 Rødding" må stamme fra arbejdet på Landsarkivet for Sjælland | Kilde (S1155)
|
| 2136 |
Aug 1871-Okt. 1875 Kontorist paa Herreds- og Birkedommerkontoret i Løgstør,
1876 Forberedelseseksamen,
1878 exam. jur.
Indtil 27. Nov. 1878 Fuldm. hos Prokurator Emil Jacoby og Sagf. A. Th. Buhl, Randers
Indtil 3. Nov. 1880 hos Sagfører Buch Mølgaard, Viborg,
Derefter hos Sagfører H.C.Pape, Skive.
16. Juli 1883 Sagfører i Skive.
2. Dec. 1889 meddelt Flytning til Tisted.
25. Maj 1895 til Løgstør.
3. Nov. 1896 til København.
21. Nov. 1899 til Skive, praktiseret der til sin Død. | Fischer, Sagfører Carl Ludvig Joseph (I1987)
|
| 2137 |
bar Barnet: sikkert R571, der så er Almas faster (hermed dennes mand!) | Johannesen, Alma Kristine (I998)
|
| 2138 |
baseret på FT1787 Boeslunde | Willumsdatter, Dorthe (I354)
|
| 2139 |
baseret på http://gadekrydset.dk/charlies_stamtrae/pafg10.htm#82
er fundet på Herfølge 1776-1814 opsl 99
ej verificeret at det er de 'rigtige | Familie F339
|
| 2140 |
Begivenhedsbeskrivelse: Jacob melder ankomst fra Mern til Bjórnsonsvej 7 hos Andernsen | Poulsen, Jakob Peter Rudolf (I3166)
|
| 2141 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Sørensen, Dorthea Marie Christine (I26)
|
| 2142 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Tvede, Ellen Margrethe (I163)
|
| 2143 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Nielsdatter, Marie (I262)
|
| 2144 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Dødfødt, Pige (I396)
|
| 2145 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Thuesen, Johanne Hansdatter (I618)
|
| 2146 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Andersdatter, Karen (I844)
|
| 2147 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Liebe, Abraham (I1064)
|
| 2148 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Dødfødt, Pige (I1362)
|
| 2149 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Hansen, Husmand Søren (I1508)
|
| 2150 |
Begivenhedsbeskrivelse: Y | Hansen, Mads (I1525)
|
|