1816 - 1886 (70 år)
-
Navn |
Hans Abel Leonhard Hansen |
Præfiks |
Adjunkt og Pastor |
Døbt |
1816 |
København |
Født |
23 Feb. 1816 |
Frederiks Hospital, København [1] |
Køn |
Mand |
Folketælling |
1 Feb. 1840 |
Klædebo Kvarter, København [2] |
Bor sammen med seks søskende hos forældrene i Rosengården i stueetagen i et hus (126+127). |
Folketælling |
1 Feb. 1850 |
Randers [3] |
Bor med konen i Torvegade 4. |
Folketælling |
1 Feb. 1855 |
Norup [4] |
Bor med kone og tre børn i præstegården i Norup by. |
Folketælling |
1 Feb. 1860 |
Norup [5] |
Bor med kone og fire børn i præstegården i Norup. Familien har nu en ung lærerinde. |
Folketælling |
1 Feb. 1885 |
Frederiksberg, København [6] |
Bor med kone og tre voksne børn på Gamle Kongevej 82 A i forhuset 2. sal. |
Død |
10 Mar. 1886 |
Frederiksberg, København [7] |
Begravet |
15 Mar. 1886 |
Frederiksberg Kirke, København |
Person-ID |
I1821 |
Slægtsdatabase |
Sidst ændret |
26 dec. 2020 |
Familie |
Helene Bolette Ascanius Holm, f. 29 Nov. 1820, Randers , d. 9 Dec. 1896, Lyngby, København (Alder 76 år) |
Gift |
19 Aug. 1847 |
Vejlby Kirke, Odense [8] |
Børn |
| 1. Marie Margrethe Johanne Hansen, f. 24 Jul. 1850, Randers , d. Ja, dato ukendt |
| 2. Carl Christian Ascanius Hansen, f. 13 Apr. 1852, Randers , d. Ja, dato ukendt |
| 3. Ane Henrica Hansen, f. 9 Jun. 1854, Randers , d. Eft 1917 (Alder 62 år) |
| 4. Helene Leonore Hansen, f. 3 Mar. 1856, Norup , d. Ja, dato ukendt |
| 5. Mads Harald Anton Hansen, f. 23 Okt. 1862, Norup , d. Ja, dato ukendt |
| 6. Frederik Hansen, f. 2 Sep. 1864, Norup , d. Ja, dato ukendt |
|
Sidst ændret |
1 jan. 1970 |
Familie-ID |
F1809 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
-
Notater |
- Se også: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75577
Erindringer: http://www.leonhards-minder.dk :
Leonhards Minder - fra københavnerdreng til landsbypræst i 1800-tallet
Af Niels Geert Bolwig
Som pensioneret sognepræst skrev Hans Abel Leonhard Hansen erindringer i Odense og København 1882-1885 og døde den 10. april 1886. Det vrimler med mennesker i Leonhards verden, og man forundres over det imponerende netværk af slægt og venner, som sørgede for overnatninger, måltider, sommerferieophold eller rigsdalere.
Leonhards første barndomshjem fra 1816 var på Frederiks Hospital i København, hvor nu Kunstindustrimuseet ligger. Hans far, Carl Møller Hansen, var fuldmægtig hos hospitalsinspektøren, og farfaderen, Hans Jørgensen, havde været bager og gæstgiver i Middelfart. Hans mor, Viveke Margrete Melbye, var født i Assens og datter af Thor Melbye, sognepræst i Middelfart og Kavslunde.
Fra 1820'erne boede familien på Gammel Strand og andre steder i København. 3½ år gammel kom Leonhard i Boserups skole, og efter otte år på Metropolitanskolen blev han student i 1834, eksamineret af Adam Oehlenschläger og J.N.Madvig. Teologisk embedseksamen tog han i 1840. Blandt lærerne ved universitetet var Poul Martin Møller, der underviste i psykologi og fysiologi, og fysikeren H.C.Ørsted, der 'læste med den ånd og begejstring, som kun geniet og mesteren besidder; men ved sine hypoteser om verdens skabelse m.m. kunne han ej undgå at rokke ved vor kristne tro og tilvante betragtning'. Som cand.theol. var Leonhard privatlærer og fra 1843 latinskolevikar i Kolding og Randers. Her fik han i 1847 fast ansættelse, så han kunne g gifte sig med sin forlovede, Lene Holm, en plejedatter af pastor Ascanius og hustru i Vejlby præstegård øst for Middelfart. 1854 blev Leonhard sognepræst i Norup nord for Otterup, i 1868 sognepræst i Hatting og Torsted ved Horsens, og i 1877 tog han sin afsked på grund af sygdom.
Under Treårskrigen var Bülow i april 1849 blevet overgeneral de danske styrker, og i juni besluttedes det at sprænge 14.000 slesvigholsteneres belejring af oberst Lundings styrker i Fredericia. Bülow havde sit hovedkvarter i Vejlby præstegård, og der - omkring spisebordet hos Leonhards svigerforældre - blev de sidste planer lagt om aftenen den 4. juli. Vejlby præstegård lå tæt ved kysten ved Strib, hvorfra Ryes og de Mezas soldater sejlede til Fredericia og den 6. juli brød belejringenn.Efter sejren ved Fredericia forblev Bülow i bedstemoderens stue i præstegården, plaget af sygdom og kreditorer. Leonhard og Lene boede samtidig i hendes ungpigeværelse. De havde af Bülow personligt fået fri befordring med dampskib fra Århus til Bogense.
4. juli 1844 var Leonhard fra Kolding kørt til fest på Skamlingsbanken med 10.000 sønderjyder og 2.000 fra kongeriget. Han hørte bonden Laurids Skau give udtryk for danske sønderjyders sorg over Christian VIII's beslutning om, at kun de medlemmeer af Stænderforsamlingen i Slesvig, der ikke kunne tysk, måtte tale dansk. Grundtvigs humoristiske tale gjorde også indtryk. At forfatteren og politikeren Carl Ploug også talte, glemmer Leonhard, selv om han var logerende hos Plougs mor, der var enke efter en latinskoleadjunkt i Kolding.
Danmark var fattigt efter 1814, livsvilkårene barske og befolkningen værgeløs over for sygdomme. En kusine til Lene begravede samme dag tre børn, døde af mæslinger. Leonhard led af en øjensygdom, et ophold som huslærer i et værelse med træk på herregården Søbysøgård gav ham gigt, og en tid fik han lægeordinerede brønd- og kildevandskure. Under et ophold i Svendborg blev han fulgt af tiggerdrenge, som 'vi først slap af med, da de havde fået et par skilling', og i Københavns kanaler dykkede fattige drenge efter skillingstykker. Som nygifte i Randers flyttede Leonhard og Lene fra en lejlighed med døde rotter under soveværelsegulvet til en lejlighed med levende rotter.
Som latinskolelærer i Randers havde Leonhard sparet 500 rigsdaler op, som blev brugt ved flytningen til Norup. Svigerfar Ascanius formidlede samtidig et lån på 2000 rigsdaler fra grev Wedell-Wedellsborg og betalte renter, medens lånet blev indfrndfriet af arven efter enkefru Ascanius. Lene med tre børn boede hos sine plejeforældre, indtil præstegården i Norup var indflytningsklar. Leonhard skulle til eksamen i Odense bispegård og ordineres som præst, inden provst Hald kunne indsætte ham i embedet. Ved middagen i bispegården var han til sin utilfredshed blevet anbragt ved siden af den 'joviale' digter og stiftsfysicus Emil Aarestrup.
Norup sogn havde 800 indbyggere, og af embedets beskedne indkomst måtte Leonhard betale pensionen til forgængerens enke og istandsættelsen af præstegården. Tjenestefolk og privatlærerinder skulle have løn og mad, og med efterhånden 6 børn blev dder ikke meget til selskabelighed eller kistebunden. Sognepræsteembedet var uoverskueligt for den nybagte præst: '...overtagelsen af den gamle præstegård og opførelsen af den ny, bosættelsen og avlingen, præsteembedet med dets mig omtrent ukendte arbejde, min fødte plads i sogneforstanderskabet som formand i skole- og fattigvæsen, med udsigt til alt til nytår at blive formand for det hele og således både præst og sognekonge, dertil omgangen både med bønder og andre.'
Leonhard var i de 14 år i Norup medlem af sogneforstanderskabet, deraf 9 år som formand, og det gav indsigt i sognets liv. Møderne holdtes på skift hos medlemmerne om eftermiddagen - med smørrebrød, brændevin og kaffe. Stamhusbesidderen på Hofma
mansgave, N.E.Hofman Bang, var god og hjælpsom mod sognets fattige, og de tre familier på Hofmansgave kom flittigt i kirke og var præstefamilien venligt stemt. Men også på den egn var smugkroer, billig brændevin og overholdelsen af det sjette bud et problem ligesom 'frihedssygen, hvor alle var på Bondevennernes og Venstres side'.
Der var i sognet to lærere, hvis undervisning Leonhard havde tilsyn med som skolekommissionsformand. Hans egne børn blev undervist hjemme af forældrene og privatlærerinder, og Lene underviste døtrene i klaverspil.
Der er ikke mange teologiske overvejelser i erindringerne, men i omtalen af de omstrejfende mormoner fortæller Leonhard, at 'Grundtvigs kirkelige anskuelser var blevet mig klar og kær', og to døtre sendes på Askov Højskole. I sognet samlede to lægprædikanter flere tilhørere, end præsten gjorde, men Leonhard indrømmer, at han lærte meget af den enes 'milde, jævne, folkelige foredrag'.
I 1868 blev han forflyttet til Hatting ved Horsens. Årsindtægterne på 2000 rigsbankdaler var større, men der var også en forfalden præstegård og dobbelt så mange sognebørn. Konfirmanderne underviste han to gange om ugen i 3-4 timer, da 'deres uvidenhed i alle retninger var kolossal'. Blandt Leonhards største glæder var embedets besørgelse, familien og haven, hvor gamle egetræer måtte vige for 43 nye frugttræer.
De mange rejser, Leonhard foretog gennem et langt liv, er omhyggeligt beskrevet. En uges sørejse fra København til Middelfart med en jagt i sejlskibenes tid eller en køretur i tospændervogn med Lene fra Randers til Lindenborg til broder Carls bryllup i 1848 med godsforvalterens datter: 'Ved Hadsund kom vi, vor vogn og heste over Mariager Fjord på en trækfærge. Over fjorden var spændt et tov, som hvilede på bunden; færgekarlen stod i forenden af færgen, fiskede tovet op og trak så langsomt og sikkert i det smukke, stille vejr færgen over'. Grev Ernst Schimmelmann havde kaldet Carl til kapellan for Tikøb, Hellebæk og Hornbæk i Nordsjælland.
Nu er Leonhards Minder udkommet med 120 års forsinkelse med to tipoldebørn, Jørgen Ravn Elkjær og Lisbeth Skovgaard, og kunsthistorikeren Lise Gotfredsen som udgivere. Historikeren Erik Nørr har skrevet et interessant forord om præstefamilier i 1800-tallet. Tekstede illustrationer er tilføjet foruden en cd-rom med det originale manuskript. Hjemmesiden www.leonhards-minder.dk rummer billeder og personregister. I kronikken er kun givet enkelte eksempler på det omfattende slægts-, lokal- og kulturhistoriske stof, Leonhard har præsenteret for os.
|
-
Kilder |
- [S1253] Leonhards Minder, Jørgen Ravn Elkjær, editor, (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2005.), p. 21. (Troværdighed: 3).
Den 23. febr. 1816er jeg født i København på det kongelige Frederiks Hospital, hvor mine forældre boede på 2. sal i den fløj til Amaliegaden, som er nærmest ved Toldboden.
- [S2678] Klædebo Kvarter FT1840, DDD, København, København (Staden), Klædebo Kvarter (Troværdighed: 3).
København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Rosengaarden, Stue Etagen, Huset 126+127, FT-1840
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Møller Hansen 52 Gift Lands Dommer samt By- og Stadsrets Pre...??
Viveke Margrete Melby 51 Gift Hans kone
Hans Abel Leonhardt Hansen 24 Ugift Deres søn, Studiocus theologiæ
Sophus Carl Viggo Hansen 23 Ugift Deres søn, Studiocus theol.
Elisabet Antoniette Luise Hansen 18 Ugift Deres datter
Anna Jacobe Duveke Bergitte Hansen 16 Ugift Deres datter
Anton Cornelius Wlengel Hansen 14 Ugift Deres søn, Skole discipel
Thor Melbye Hansen 12 Ugift Deres søn, Skole discipel
Luise Caroline Christine Hansen 11 Ugift Deres datter
Johanne Henriette Christensen 24 Ugift Tjenestepige
- [S2224] Randers Købstad FT1850, DDD, Randers, Støvring, Randers Købstad (Troværdighed: 3).
Randers, Støvring, Randers Købstad, Torvegade, 4. Rode, 17 B, 460, F. 3, FT-1850
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Abel Leonhard Hansen 34 Gift Adjunkt, Huusfader Kbhavn.
Helene Bolette Holm Ascanius 30 Gift hans Kone Randers
John Danielsen 13 Ugift Disipel, Søn af Fabrik? D. paa Silkeborg Strandmøllen Ved Kbhavn
Karen Marie Munk 24 Ugift Tjenestepige Mariager
- [S80] Norup, Odense FT1855, DDD, Odense, Lunde, Norup, Norup By (Troværdighed: 3).
Odense, Lunde, Norup, Norup By, Præstegaarden, 1, FT-1855
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Abel Leonhard Hansen 40 Gift Sognepræst, Huusfader København
Helene Bolette, født Holm 35 Gift Hans Kone Randers
Marie Margrethe Johanne Hansen 5 Ugift Barn Randers
Carl Christian Ascamin Hansen 3 Ugift Barn Randers
Ane Henrica Hansen 1 Ugift Barn Randers
Hans Poulsen 48 Gift Tjenestefolk Hasmark, Odense Amt
Ane Kirstine Gotfredsdatter 30 Ugift Tjenestefolk Hasmark, Odense Amt
Birthe Marie Nielsdatter 27 Ugift Tjenestefolk Vejlby Sogn, Randers Amt
- [S853] Norup, Odense FT1860, DDD, Odense, Lunde, Norup, Norup (Troværdighed: 3).
Odense, Lunde, Norup, Norup, Præstegaarden, 0, FT-1860
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Abel Leonh. Hansen 44 Gift Sognepræst, Huusfader Kjøbenhavn
Helene Bolette Hansen, f. Holm 40 Gift Hans Hustru Randers
Marie Margrethe Johanne Hansen 10 Ugift Barn Randers
Carl Christian Ascamin Hansen 9 Ugift Barn Randers
Ane Henrica Hansen 6 Ugift Barn Randers
Helene Louise Hansen 4 Ugift Barn Randers Hanne
Betty Katrine Hasselriis 18 Ugift Lærerinde Rønne
Ane Marie Christensen 26 Ugift Tjenestefolk Norup
Johanne Marie Gotfredsen 19 Ugift Tjenestefolk Hjadstrup
Abelone Marie Andersen 20 Ugift Tjenestefolk Norup
Anna Hansen 32 Ugift Tjenestefolk Otterup, Odense Amt
- [S342] Frederiksberg FT1885, DDD, København, København (Staden), Gammel Kongevej (lige numre), Frederiksberg (Troværdighed: 3).
København, København (Staden), Gammel Kongevej (lige numre), Frederiksberg, Gamle Kongevej 82 A,Forhus 2.Sal, 6, FT-1885
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Abel Leonhard Hansen 68 Gift Husfader Pastor emer. København
Helene Bolette Hansen 64 Gift Husmoder Randers
Ane Henrica Hansen 30 Ugift Datter Underviser Randers
Mads Harald Anton Hansen 22 Ugift Søn Grüner Akademisøgende Norup ved Odense
Fredrik Hansen 20 Ugift Søn stud.theol. Norup ved Odense
Caroline Jacobine Hansine Christiansen 28 Ugift Tyende Tyende København
- [S2286] Frederiksberg 1884-87, Ao, opsl 111 (Troværdighed: 3).
1886, no 72:
Død: 10 Marts.
Begr: 15 Marts paa Kjbhns Assist-Kgd.
Hans Abel Leonhard Hansen, gift.
Fhv. Sognepræst til Hatting i Jylland, Svanholmsvej 1. 70 Aar.
Anm: Pneunomia chronica (Jacoby), Birket 11/3 86
- [S1682] Vejlby, Odense 1822-88, Ao, opsl 32 (Troværdighed: 3).
1847, no 7:
Cand Theol samt Adjunct Hans Abel Leonhard Hansen 31 1/2 Aar.
Jomfru Bolette Helene Ascanius i Præstegaarden 26 8/12Aar.
Forlovere: Basse Tons, M. Melbye.
Viet: d 19 Aug 1847, Veilby Kirke
I anmærkningskolonnen findes vaccinationsdatoer (?) for begge.
|
|