Ida Dorothea Elisabeth Wolff

1860 - Ja, dato ukendt

• Navn	Ida Dorothea Elisabeth Wolff
  Født	25 Jan. 1860	Rensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
  Køn	Kvinde
  Folketælling	1 Feb. 1880	København   [1]
  	Bor med sin bror hos forældrene i Udenbys Vester Kvarter
  Død	Ja, dato ukendt
  Person-ID	I2260	Slægtsdatabase
  Sidst ændret	21 aug. 2013

  
  

  Far	Herredsfoged Carl Johannes Wolff,   f. 20 Aug. 1831, København ,   d. 22 Feb. 1908, København  (Alder 76 år)
  Mor	Karen Margarethe Catharine Agerup,   f. 3 Okt. 1833, Roskilde, Roskilde ,   d. Ja, dato ukendt
  Gift	8 Maj 1858	Roskilde Domkirke, Roskilde   [2]
  Familie-ID	F659	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Læge Johan Henrik Selmer,   f. 22 Nov. 1847, København ,   d. 17 Nov. 1893, Roskilde, Roskilde  (Alder 45 år)
  Gift	12 Jul. 1884
  Sidst ændret	13 aug. 2010
  Familie-ID	F685	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Dansk Kvindebiografisk leksikon Elisabeth Selmer (1860 - ) Selmer, Ida Dorothea Elisabeth *1860, forkæmper for afholdssagen. *25.1.1860 i Rendsborg, Holsten. Forældre: prokurator Carl Johannes Wolff (1831-1908) og Karen Margrethe Cathrine Agerup (*1833). ~12.7.1884 med karantænelæge  Henrik S., *22.11.1847 i Kbh., †17.11.1893 i Roskilde, s. af overlæge  S. og Julie Frederikke Bodenhoff. ES flyttede i de tidlige 1860'ere til Kbh. med sine forældre. I 1884 blev hun kredslægen Henrik S.s anden hustru. Deres niårige ægteskab var barnløst, men gjorde hende til stedmoder for hans datter Estrid. Parret havde også i en periode yngre sllægtninge boende i hjemmet. Ægtemanden var allerede ved deres giftermål øverste leder af den danske afdeling af den internationale afholdsorganisation International Order of Good Templars (IOGT). IOGT, der var organiseret i loger efter forbillede af frimurerne, havde i 1880 fået sin første loge i Danmark. Indtil 1887 hjalp ES ægtefællen med at redigere ordensbladet Danske Good Templar, og hun sad i storlogens litteraturudvalg. Det var imidlertid som energisk fortaler for kvinders deltagelse i afholdssagen og dannelsen af en rent kvindelig afholdsforening, at ES skulle komme til at markere sig stærkest. I forsøget på at sammenkoble afholdskampen og kvindesagen var hun inspireret af den amerikanske afholdskvinde Frances Willard, der 1884 havde stiftet World Women's Christian Temperance Union (WWCTU). 1885-86 fik hun direkte kontakt til "missionærer" fra den amerikanske kvindeorganisation på deres turné i Norden. ES tolkede kvinders engagement i afholdssagen i et emancipatorisk perspektiv, og ved det første nordiske kvindesagsmøde 1888 i Kbh. var hun blandt talerne. Kvindelig Fremskridtsforening (KF), der stod bag mødet, havde bl.a. sat kvindevalgret og afholdsspørgsmål på programmet. Blandt de tilstedeværende var også en del repræsentanter for nordiske afholdsorganisationer, som ES anså for mere avancerede end de hjemlige. Kvindesagligt placerede hun sin sympati hos Dansk Kvindesamfund (DK), som hun gerne havde gjort til afholdskvindernes alliancepartner. KF betragtede hun derimod som yderliggående trods foreningens åbning over for afholdssagen ved det nordiske møde. I 1888 stod ES bag oprettelsen af Det hvide Baand (HB) som et dansk led i WWCTU. Her satsede hun på at gøre kvinder i afholdssagen til andet og mere end passive vedhæng til mænd. Dog opfordrede hun til, at hustruer til drikfældige mænd fulgte med ægtefællen ind i afholdsforeninger for at støtte deres chancer for helbredelse. Hun var kritisk over for, at "en halv Bajer pr. Kuvert" også var blevet en almindelig del af kvinders drikkemønster og advarede imod de skadelige virkninger af ammende mødres alkoholforbrug. I sin agitation tog hun udgangspunkt i en opfattelse af mænds og kvinders særart. Hun hævdede, at kvindekønnets agitatoriske kompetence var på niveau med mænds, og at netop kvinder havde specielle forudsætninger for at gøre en indsats i sagen til hjemmets bedste. Kvinden kunne således med tålmod, overbærenhed og vedholdenhed virke som et eksempel over for egne børn og alkoholskadede mænd. Samtidig var ES ligeretsforkæmper og tilhænger af kvinders kommunale valgret på samme vilkår som mænd, og hun optrådte som medunderskriver af DKs andragende til Rigsdagen 1887 om skattebetalende kbh.ske kvinders valgret til Borgerrepræsentationen. I forhold til sin baggrundsgruppe i afholdsbevægelsen indtog hun hermed et særstandpunkt, idet kvindevalgret i begyndelsen af 1900-tallet ikke var et politisk mål for kvinderne i HB. På egen hånd og sammen med den jyske IOGT-bevægelses mest markante kvindeskikkelse  Silfverberg forsøgte ES at skabe et fremstød for kvindeafholdssagen i provinsen. I 1889 rejste hun rundt for at agitere for HB og kvindevalgret, muligvis til støtte for Kvindevalgretsforeningen, der samme år var stiftet på bl.a.  Luplaus initiativ. Sammen med Silfverberg oprettede ES en HB-forening i Århus, men havde ellers varierende succes med sin provinskampagne. I 1891 fik hun IOGTs blåstempling til at lancere en adresse til regering og Rigsdag med opfordring til et totalforbud mod fremstilling og salg af spiritus. Men adressen synes ikke at være blevet fremsendt. I 1894 lykkedes det imidlertid at sende en ny og efter datidens målestok storstilet adresse med mere end 102.000 kvinder som underskrivere. Adressen appellerede til, at det i fremtiden skulle være kommunalbestyrelser eller skattebetalende borgere, der lokalt afgjorde reglerne for salg og udskænkning af spiritus. Selvom ES ikke magtede at gøre kvindevalgret til et oplagt afholdskvindetema eller at få kvindesagens fløje forpligtet på afholdssagen, blev 1894-adressen dog et symbol på afholdskvindernes kamp, ligesom brede kvindekredse her udviste betragtelig interesse for alkoholisme som et hverdagsfænomen, mange kvinder kendte til. Sin internationale orientering demonstrerede ES også som dansk repræsentant på WWCTUs konference i England 1894 og på internationale afholdskongresser i Norge 1890 og Frankrig 1899. Den formuende lægeenke, der kæmpede for en radikalisering af kvindeafholdssagen i Danmark, blev i international sammenhæng set som en emancipationstilhænger, en repræsentant for det nye begreb feminisme. I danske afholdskredse og blandt dens mænd blev hun derimod opfattet som noget af en bevægelsessplittende "amerikaner". I 1898 udmeldte hun HB af WWCTU. Det skete formodentlig på grund af verdensorganisationens tøvende stillingtagen til offentlig prostitution. ES var herhjemme medlem af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed. I 1899 trak hun sig fra formandsposten for at slå sig ned i Sverige, senere Finland, og efterfulgtes af den indremissionske •Charlotte Sannom. ESs forståelse af de kvindespecifikke aspekter ved alkoholisme har vist sig langtidsholdbare, men det lykkedes hende ikke at vinde gehør i samtidens kvindebevægelse. Sidsel Eriksen: Søster Silfverbergs sorger, 1993. Frode Markersen (red.): Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939. Tinne Vammen (http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1564/origin/170/query/wolff/) (Research): Muligvis død i Sverige eller Finland (se hendes biografi ) efter 1899.

  
  

• Kilder

  [S510] København FT1880, DDD, København, København (Staden) (Troværdighed: 3). København, København (Staden), Gammel Kongevej (ulige numre), Udenbys Vester Kvarter, Gammel Kongevejs Rode, 47 u, 1, FT-1880 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Carl Johannes Wolff 48 Gift Husfader ? København Cathrine Wolff, f. Agerup 46 Gift Husmoder Roskilde Elisabeth Wolff 20 Ugift Datter Rendsborg Otto Wolff 18 Ugift Søn Officersaspirant Roskilde Karen Marie Jørgensen 28 Ugift Tjenestepige Sigersted Sogn, Sorø Amt [S1026] Roskilde Domkirke, Roskilde 1844-58, Ao, opsl 209 (Troværdighed: 3). 1858, no 9: Carl Johannes Wolff Ungkarl Cand. jur. 26 2/3 Aar (Nu Audittour) Jomfrue Karen Margrethe Cathrine Agerup i Roskilde 24 ½ Aar. Forlovere: Apotheker Carl Wolff og Lærer ved det kgl Sxxxxxxxxx Cand.pharm X Kxxxx af Kjóbenhavn. Viet: 8 Mai 1858 I Kirken.