Professor Ludvig Hinrich Ferdinand Oppermann

1817 - 1883  (65 år)

• Navn	Ludvig Hinrich Ferdinand Oppermann
  Præfiks	Professor
  Døbt	26 Okt. 1817	Vester Åby Kirke
  Født	7 Sep. 1817	Vester Åby   [1]
  Køn	Mand
  Folketælling	1 Feb. 1850	Aarhus   [2]
  	Bor med kone og en lille datter, samt en tjenestepige i Studsgade.
  Folketælling	1 Feb. 1880	København   [3]
  	Bor med kone, tre voksne børn og en tjenestepige på Vesterbrogade, 3. sal.
  Død	17 Aug. 1883
  Person-ID	I2690	Slægtsdatabase
  Sidst ændret	13 aug. 2021

  
  

  Far	Skovrider Johan Carl Vincent Oppermann,   f. 31 Dec. 1784, Hannover ,   d. 17 Okt. 1861  (Alder 76 år)
  Mor	Johanne Margrethe Oxenbølle,   f. 11 Jan. 1784, Lunde, Odense ,   d. 27 Jan. 1865  (Alder 81 år)
  Gift	15 Okt. 1809	Brahetrolleborg   [4]
  Familie-ID	F375	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Helga Borghild Alvilde Faber,   f. 23 Jul. 1820,   d. 6 Aug. 1905, Vordingborg, Præstø  (Alder 85 år)
  Gift	14 Maj 1847	Sct. Knud, Odense   [5]
  	(Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup )
  Børn	1. Thora Mathilde Oppermann,   f. Omkr 1849, Aarhus ,   d. Ja, dato ukendt   2. Elisabeth Oppermann,   f. Omkr 1851, Aarhus ,   d. Ja, dato ukendt   3. Poul Imanuel Oppermann,   f. 12 Sep. 1855, Frederiksberg, København ,   d. 29 Nov. 1893, København  (Alder 38 år)
  Sidst ændret	10 aug. 2011
  Familie-ID	F836	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Billeder » Lysbilledshow	2 Billeder
  	R2690 Ludvig Hinrich Ferdinand Oppermann Kilde: Det kongelige biblioteks portrætsamling.
  	R2690 Ludvig Ferdinand Opperman Kilde: Det kgl. Biblioteks portrætsamling

  
  

• Notater

  Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand, Søn af ovennævnte Skovrider J. C. V. O., er født 7. Sept. 1817 paa Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Han blev 1829 optagen i Odense Kathedralskole, 1834 Student med Udmærkelse. Efter at have taget 2. Examen med samme Udfald besøgte han først Polyteknisk Læreanstalt et halvt Aar, men studerede dernæst Filologi og tog 1843 Embedsexamen i dette Fag. 1846-51 virkede han som Overlærer ved Aarhus Kathedralskole, hvor han underviste i Sprog. 1849 var nan bleven Medlem af Folketinget, hvor han med en mindre Afbrydelse havde Sæde indtil 1861, og hvor han sluttede sig til det national-liberale Parti. 4 Aar var han Statsrevisor. Det indgaaende Kjendskab, han paa Rigsdagen viste til Skovvæsen, gav Anledning til, at han med Løfte om en bestemt Skovriderplads skaffede sig den ydre Adkomst ved at tage Forstexamen i 1852. Pladsen fik han dog ikke, men derimod blev han kort efter, i 1852, Lektor i tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet, en Plads, som han, fra 1855 med Titel af Professor, beklædte indtil sin Død, 17. Avg. 1883. Det brudte Løfte om Skovriderpladsen var en Skuffelse, som ved Siden af den efter hans Mening for nærgaaende Brug, andre Forfattere have gjort af hans (1844) og hans Geometri, fremkaldte nogen Mistro og Bitterhed hos ham, som kunde gjøre Omgangen med ham vanskelig for dem, der ikke havde vundet hans Tillid, og som gjorde ham til en frygtet Examinator. HovedskufTelsen var dog maaske, at hans Livskald næsten bestandig laa uden for det Fag, for hvilket han mest af alt var anlagt, nemlig Mathematikken. Først i 1861 blev han mathematisk Direktør for Statens Livrenteanstalter, og han forblev kun i denne Stilling til 1870 uden at gaa med over i den nyorganiserede Anstalt af 1871. Fra 1872 til sin Død var han teknisk Konsulent for Livsforsikringsselskabet . I 1875 blev han som Mathematiker Medlem af Videnskabernes Selskab. At O. med de Studier, som Forberedelsen til og senere Varetagelsen af hans Embede krævede, kunde forbinde grundige mathematiske Studier, blev muligt ved en hurtig Tilegnelsesevne, en Skarpsindighed, som trængte ind til de fineste Enkeltheder, og en sjælden tro Hukommelse. Af særlige mathematiske Evner bør nævnes et Anlæg for Regning, som tidlig viste sig, og som han hele sit Liv vedblev at udvikle. Hans mathematiske Uddannelse gik i øvrigt ejendommelige Veje, i det han ikke søgte de nyeste Fremstillinger, men gik tilbage til de oprindelige Forfattere. Blandt disse satte han Archimedes, Newton og Gauss langt over alle andre og erhvervede en sjælden Fortrolighed med deres Værker. De Æmner, som særlig interesserede ham, forsømtmte han dog ikke at følge lige til den nyeste Tid, og naar hans (1845) rager saa højt op blandt vore danske Lærebøger, beror det ikke mindst paa den Maade, hvorpaa han forstod at forene det gamle med Hensyn til Geometriens allernyeste Fremskridt.O. har i øvrigt selv søgt at betegne sine Studiers Beskaffenhed ved at underskrive flere Arbejder: . Han sigter derved til, at han ikke var inde i den moderne analytiske Teknik, men viser rigtignok samtidig, at han godt kan undvære den i de behandlede Opgaver, ja at man netop saaledes faar deres ejendommelige Grundtanker bedst frem. Hans Indtrængen i Geometri, Taltheori, Sandsynlighedsregning og alle de Sider af Mathematikken, som gaa ud paa numerisk Udregning, var baade grundig og faglig. O. har foruden sin Geometri skrevet en Del Artikler i , Videnskabernes Selskabs Oversigter og samt nogle særskilt udgivne Afhandlinger. I disse er et betydningsfuldt Stof henhørende til de ovennævnte Retninger sammentrængt i en præcis og vel overvejet Form. De strænge Fordringer, han selv stillede til denne, bære sikkert Skylden for, at han ikke har udgivet mere; men med hans egne Arbejder er hans Indflydelse paa Litteraturen ikke udtømt. I mathematisk-historiske Skrifter af Heiberg og Zeuthen, i taltheoretiske Arbejder og saadanne, som vedrøre den praktiske Beregningskunst, af Thiele og Gram vil man se adskillige særlig frugtbare Opfattelser henførte til O. Andre Tankefrø, som han i Samtaler med de ikke faa yngre Mathematikere, der efterhaanden sluttede sig til ham, har meddelt i kort, ofte noget gaadefuld, men æggende Form, have udviklet sig og baaret Frugter, der ikke saa umiddelbart lade sig føre tilbage til deres Udgangspunkt. Særlig paa Livsforsikringsvæsenets Omraade har han stiftet Skole her hjemme, ligesom han nød megen Anseelse hos udenlandske, navnlig engelske, Fagmænd. Paa dette Omraade falder ogsaa et Hovedarbejde af ham, der har faaet en betydningsfuld praktisk Anvendelse, nemlig de Dødelighedstavler, som han har beregnet paa Grundlag af det i Statens  Livsforsikringsanstalter opsamlede Erfaringsmateriale, og som ere lagte til Grund for den i 1871 omdannede Anstalts Tariffer. Til denne Udregning benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel, der efter hans Død er offentliggjort af Gram i , og O. har Æren af at være den første, som har foretaget hele den til Saadanne Tavler nødvendige Udjævning efter de mindste Kvadraters Methode. O. ægtede 14. Maj 1847 Helga Borghild Alvilde Faber (f. 23.Juli 1820), Datter af Biskop N. F. (V, 6). Hun overlever ham. Erslew, Forf. Lex. Tidsskr. f. Mathematik 1883. Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny R. VI. Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1842-92. H. G. Zeuthen. - Allerede 1836 havde L. H. F. Oppermann hjulpet sin Fader med Beregninger over Bøgeskovens Tilvæxtgang, og 1842 havde han inspireret Orla Lehmann til en Kritik af Statsskovenes Drift. Som Folketingsmand bragte O. i 1850 begge disse Spørgsmaal frem, hvilket affødte Nedsættelsen af en Kommission, hvis Formand blev P. G. Bang, men hvori O. udfoldede en omfattende Virksomhed; Følgen var en ny Lov om Statsskovenes Bestyrelse. Senere var han Medlem af en Kommission om Skovenes Skyldsætning, og i Folketinget arbejdede han paa at faa solgt en Del af Statsskovene, hvis Drift ikke var blevet reformeret i Overensstemmelse med hans Ideer. Ved Landmandsforsamlingen 1863 optraadte han mod F. Oldenburgs vidtgaaende Forslag (ovfr. S. 397) og holdt ved samme Lejlighed et interessant Foredrag om Gjennemhugning. A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886. A. Oppermann. - Som Sprogmand var L. H. F. Oppermann væsentlig Avtodidakt, men hans store og mangesidige Begavelse havde gjort ham det muligt ved eget ihærdigt Studium at sætte sig ind i og beherske den gotiske, den oldhøjtyske, den gammelfrisiske og til Dels den middeltyske Litteratur, medens hans store Belæsthed i alalle Dele af den nyere tyske Litteratur og hans fænomenale Hukommelse gjorde ham til en uudtømmelig Kundskabskilde for dem, der forstode at øse af den. Paa samme Tid maa det dog siges, at han netop ved dette Selvstudium, maaske ogsaa paa Grund af sit noget indesluttede Temperament, var noget stagneret i sin sproglige Viden og navnlig var kommen til at staa mærkværdig kold og uforstaaende lige over for den moderne Filologis Maal og Midler. Med Professor P. Hjort (VII, 473) stod han i længere Tid i stadig Forbindelse, foranlediget ved hans Arbejde for Glosseringen af Hjorts store tyske Læsebog; det kan ogsaa her erindres, at O. besørgede en tysk Oversættelse af Madvigs latinske Grammatik (1844). Han ejede et godt og temmelig ststort tysk Bibliothek, som han flittig læste i, og hans Blyantsnotitser paa Forsatsbladene vidne om, at han havde et aabent Øje, ikke blot for Glosen, men for det idiomatiske i Sproget. Paa Grund af sin egen skarpe Opfattelse og exakte Spørgeforrm fordrede han et lige saa nøjagtigt Svar og var derfor en Skræk for de Præliminarister, som maatte underkaste sig hans strænge Examination; dog maa det siges, at hans Bedømmelse var mildere end hans Overhøring. Han omgav sig ogsaa som Lærer med en Del ydre Skal, men for dem, der havde Taalmodighed til at arbejde sig igjennem Skallen, var han en elskværdig og dygtig Vejleder og en trofast Ven. C. A. Nissen. (Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup ) http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/~/media/Statsrevisorerne/Statsrevisorer%20siden%201851%20pdf.ashx Statsrevisorer siden 1851 Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann Udpeget af: Folketinget Parti: Nationalliberal Periode: 1855-58                         (Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Matematiker/L._Oppermann) L. Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann, 7.9.1817-17.8.1883, matematiker, filolog. Født på skovridergården Ditlevslyst, Vester Åby sg., Fyn, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Solbjerg). Allerede ved undervisningen i hjemmet viste O. et afgjort talent for regning. 1823 kom han i landsbyskolen i Grænderup, 1829 i Odense katedralskole hvorfra han dimitteredes 1834. Efter eksamen gik han på Polyteknisk læreanstalt et halvt år, men skiftede studium og tog 1843 filologisk embedseksamen. Han underviste et par år i københavnske skoler og derefter 1846-52 som overlærer ved Århus katedralskole i gamle og nye sprog. Som filolog fik han ingen særlig betydning. Han udgav 1840 Latinsk Sproglære til Skolebrug, 1844 Indledning lit den danske Sproglære.1849 blev han medlem af folketinget hvor han med en mindre afbrydelse havde sæde til 1861 som nationalliberal. I fire år var han statsrevisor. O. havde et indgående kendskab til skovvæsen og gjorde sig i folketinget til talsmand for reformer vedr. driften af statsskovene hvilket bl.a. førte til nedsættelse af en kommission af hvilken han blev et virksomt medlem, og resultatet blev en ny lov om skovenes bestyrelse. I tillid til et løføfte fra indenrigsminister P. G. Bang om en stilling som skovrider tog han 1852 forsteksamen, men blev forbigået, muligvis som følge af den kritiske holdning til skovvæsenets ledelse han havde lagt for dagen. I stedet blev han lektor i tysk sprog og litteratur ved universitetet, en stilling han beholdt til sin død, fra 1855 med titel af professor. Ved landmandsforsamlingen 1863 gik han imod F. Oldenburgs forslag til reform af skovvæsenets administration. 1861-70 var han tillige matematisk direktør for Statens livrenteanstalter. Fra 1872 var han teknisk konsulent for livsforsikringsselskabet Hafnia. 1875 blev han som matematiker medlem af Videnskabernes selskab. At O. formåede at spænde over så forskelligartede felter skyldtes en hurtig tilegnelsesevne, en skarpsindighed som trængte ind til de fineste enkeltheder, og en ualmindelig hukommelse. Hans litterære produktion strækker sig både over ren matematik, aktuarmatematik, landmåling (Elementair Plangeometri, 1845), skovvæsen og filologi. Hans hovedinteresse var dog matematikken hvor hans originale produktion også havde størst betydning. Han interesserede sig mindre for matematikkens nyere fremstillinger, men søgte gerne tilbage til de oprindelige forfattere. Han opnåede således en sjælden fortrolighed med Arkimedes', Isaac Newtons og K. F. Gauss' værker. Hans matematiske afhandlinger, præget af sans for præcis og omhyggelig form, især i Tidsskr. f. Mathematik, vidner om hans særlige interesse for numerisk regning. Den kom ham til nytte i hans virke inden for livsforsikring. Her dannede han skole og nød stor anseelse, også i udlandet, særlig hos engelske fagfolk. De dødelighedstabeller han beregnede på grundlag af erfaringsmaterialet i Statens livsforsikringsanstalter blev lagt til grund for den 1871 omdannede anstalts tariffer. Til udregningen benyttede O. en ny, af ham opfunden dødelighedsformel der efter hans død er offentliggjort af J. P. Gram i Tidsskrift for Mathematik, og O. har æren af at være den første som har foretaget hele den til sådanne tabeller nødvendige udjævning efter de mindste kvadraters metode. O.s betydning går langt ud over hans forholdsvis få afhandlinger og bøger. Hans stærke kritiske sans har sikkert hæmmet hans publikation, ligesom den gjorde ham frygtet af andre, bl.a. som eksaminator. Hvor han mødte uklarhed og mangel på logik gik han frem med stor voldsomhed. Gennem samtaler har O. øvet indflydelse på samtidige. Således har både J. L. Heiberg og H. G. Zeuthen i deres matematik-historiske skrifter, T. N. Thiele og J. P. Gram i skrifter vedrørende talteori og numerisk beregning erkendt deres afhængighed af O. Familie Forældre: skovrider C. V. O. (1784-1861) og Johanne M. Oxenbøll (1784-1865). Gift 14.5.1847 i Odense med Helga Borghild Alvilde Faber, født 23.7.1820 i Kbh. (Helligg.), død 6.8.1905 i Vordingborg, d. af sognepræst, senere biskop Nicolai F. (1789-1848) og Christiane Kaarup (ca. 1792-1823). Udnævnelser R. 1870. Ikonografi Træsnit af F. Hendriksen, 1892. Bibliografi J. R Gram i Tidsskr. for matematik 5.r.I, 1883 137-44. J. L. Heiberg i Nord. t. for filologi ny r. VI, 1883-84 248-51. A. Oppermann: Bidrag til det da. skovbrugs hist., 1887-89 = Tidsskr. for skovbrug X. A. D. Jørgensen: En redegørelse for min udvikl., 1901 78f. (Research):Død: portrætregistranten. Ej fundet i Skt. Mattæus (Helgolandsgade, hvor enken boede i 1885). Ditlevslyst: 550646.59N 0102227.30E

  
  

• Kilder

  [S244] Vester Åby 1813-31, Ao, opsl 7 (Troværdighed: 3). 1817, no 8: Født: den 7de Septembr. Ludvig Hinrich Ferdinand Oppermann Døbt: I Kirken den 26de October 1817. Carl Oppermann Skovrider paa DitlevsLyst og Johanne Margrethe Oxenbólle. Faddere: Comtesse Henriette af Rewentlov paa Brahetrolleborg, Grev Ditlev af Rewentlov, Pastor  Lxxx til Brahetrolleborg Jórgen Bonde Móller ved Brahetrolleborg Syngelærer Hansen ved Seminariet - [S882] Aarhus FT1850, DDD, Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad (Troværdighed: 3). Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, Studsgade, 207, 358, FT-1850 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Ludvig Oppermann 33 Gift Husfader, Overklærer ved Latinskolen Vesteraaby, Svendborg Amt Helka Faber 29 Gift hans Kone Kjøbenhavn Thora Oppermann 2 Ugift deres Datter Aarhus Adomine Sunne 32 Ugift Tjenestepige Kjøbenhavn [S510] København FT1880, DDD, København, København (Staden), Vesterbrogade (lige numre) (Troværdighed: 3). København, København (Staden), Vesterbrogade (lige numre), Udb. Vester, Sorte Hests Rode matr. 156, Vesterbrogade 90, 3die sal, 460, FT-1880 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Ludv. Henrik Ferdinand Oppermann 62 Gift husfader, professor ved Universitet Vesteraabye Helga Borghild Alvilda Oppermann 59 Gift hans kone Kjøbenhavn Thora Mathilde Oppermann 31 Ugift deres datter Aarhus Elisabeth Oppermann 29 Ugift do. Do. Anna Cathrine Frederiksen 24 Ugift tjenestepige Kjøge Poul Imanuel Oppermann 24 Ugift søn, student Frederiksberg [S1239] Brahetrolleborg 1809-13, Brahetrolleborg sogn, Sallinge herred, Svendborg amt 1809-13, Ao, opsl 89 (Troværdighed: 3). 1809, nr 11: Hr Skovrider Carl Vincent Oppermann, paa Brahetrolleborg og Jomfrue Johanne Margrethe Oxenboel af Wester Aabye. Viet: d: 15de Octbr. Forlovere: Hr Greve Ditlev Reventlow og Hr Forvalter Johan Heinrich Havemann paa Brahetrolleborg. Paa Hr Pastor Ammentorps Vegne i Wester Aabye. [S1177] Sct. Knud, Odense 1840-47, Ao, opsl 223 (Troværdighed: 3). 1847, no 10: Ungkarl, Overlærer ved Aarhuus Kathedralskole Ludvig Henrich Ferdinand Oppermann, fódt i Vesteraalig Sogn 7 Sept 1847. 30. Fróken Helga Borghild Alvilde Faber, Datter af Biskop N: Faber fódt i Kjóbenhavn 23 Juni 1820. 27. Forlovere: Biskop Faber, Brudens Fader. Bxxxxxxx Oppermann Brudgom. Viet: 14 Mai. I Kirken efter kgl Bevilling af 10 Mai 47.