Skovrider Johan Carl Vincent Oppermann

Andre begivenheder:

• Folketælling: 18 Feb. 1834, Vester Åby
• Folketælling: 1 Feb. 1840, Vester Åby; Bor som skovrider på Ditlevslyst med kone, fire børn og en plejedatter samt syv tjenestefolk. Dertil en 21-årig greve: Troles Bernstorff!
• Folketælling: 1 Feb. 1845, Vester Åby; Bor med kone og fire børn på Ditlevsgård sammen med syv tjenestefolk.
• Folketælling: 1 Feb. 1850, Vester Åby; Bor med kone, tre børn og syv tjenestefolk, den ene dog indkaldt til krigstjeneste.
• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor som pensioneret forstråd med kone, tre voksne døtre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Notater:

(Research):



















Fra 1809 har Ditlevslyst været baroniets skovriderbolig, in
dtil 1857 for den bekendte forstmand Johann Carl Vincents O
ppermann (+1861).
(http://www.fynhistorie.dk/node/3710)

Ej fundet død i Vester Åby 1861.

http://www.svanningebjerge.dk/index.dsp?page=287
1806: J.C.V. Oppermann ansættes som skovrider ved Brahetrol
leborg.

Johan blev gift med Johanne Margrethe Oxenbølle den 15 Okt. 1809 i Brahetrolleborg. Johanne blev født den 11 Jan. 1784 i Lunde, Odense; døde den 27 Jan. 1865. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor hos forældrene sammen med to søstre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor hos forældrene sammen med to søstre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Notater:

http://search.labs.familysearch.org/recordsearch/start.html#p=recordResults&searchType=close&givenName=Charlotte%20Luise%20Birgitte&placeId=1927025&surname=Oppermann&alivePlaceLoc1=Denmark

Charlotte blev gift med Sognepræst Andreas Høyer Berg den 4 Aug. 1845 i Vester Åby. Andreas blev født i 1805; døde den 3 Jun. 1855 i Hem; blev begravet i Hem Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1850, Aarhus; Bor med kone og en lille datter, samt en tjenestepige i Studsgade.
• Folketælling: 1 Feb. 1880, København; Bor med kone, tre voksne børn og en tjenestepige på Vesterbrogade, 3. sal.

Notater:

Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand, Søn af ovennævnte Skovrider J. C. V. O., er født 7. Sept. 1817 paa Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Han blev 1829 optagen i Odense Kathedralskole, 1834 Student med Udmærkelse. Efter at have taget 2. Examen med samme Udfald besøgte han først Polyteknisk Læreanstalt et halvt Aar, men studerede dernæst Filologi og tog 1843 Embedsexamen i dette Fag. 1846-51 virkede han som Overlærer ved Aarhus Kathedralskole, hvor han underviste i Sprog. 1849 var nan bleven Medlem af Folketinget, hvor han med en mindre Afbrydelse havde Sæde indtil 1861, og hvor han sluttede sig til det national-liberale Parti. 4 Aar var han Statsrevisor. Det indgaaende Kjendskab, han paa Rigsdagen viste til Skovvæsen, gav Anledning til, at han med Løfte om en bestemt Skovriderplads skaffede sig den ydre Adkomst ved at tage Forstexamen i 1852. Pladsen fik han dog ikke, men derimod blev han kort efter, i 1852, Lektor i tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet, en Plads, som han, fra 1855 med Titel af Professor, beklædte indtil sin Død, 17. Avg. 1883.

Det brudte Løfte om Skovriderpladsen var en Skuffelse, som ved Siden af den efter hans Mening for nærgaaende Brug, andre Forfattere have gjort af hans (1844) og hans Geometri, fremkaldte nogen Mistro og Bitterhed hos ham, som kunde gjøre Omgangen med ham vanskelig for dem, der ikke havde vundet hans Tillid, og som gjorde ham til en frygtet Examinator. HovedskufTelsen var dog maaske, at hans Livskald næsten bestandig laa uden for det Fag, for hvilket han mest af alt var anlagt, nemlig Mathematikken. Først i 1861 blev han mathematisk Direktør for Statens Livrenteanstalter, og han forblev kun i denne Stilling til 1870 uden at gaa med over i den nyorganiserede Anstalt af 1871. Fra 1872 til sin Død var han teknisk Konsulent for Livsforsikringsselskabet . I 1875 blev han som Mathematiker Medlem af Videnskabernes Selskab.
At O. med de Studier, som Forberedelsen til og senere Varetagelsen af hans Embede krævede, kunde forbinde grundige mathematiske Studier, blev muligt ved en hurtig Tilegnelsesevne, en Skarpsindighed, som trængte ind til de fineste Enkeltheder, og en sjælden tro Hukommelse. Af særlige mathematiske Evner bør nævnes et Anlæg for Regning, som tidlig viste sig, og som han hele sit Liv vedblev at udvikle. Hans mathematiske Uddannelse gik i øvrigt ejendommelige Veje, i det han ikke søgte de nyeste Fremstillinger, men gik tilbage til de oprindelige Forfattere. Blandt disse satte han Archimedes, Newton og Gauss langt over alle andre og erhvervede en sjælden Fortrolighed med deres Værker. De Æmner, som særlig interesserede ham, forsømtmte han dog ikke at følge lige til den nyeste Tid, og naar hans (1845) rager saa højt op blandt vore danske Lærebøger, beror det ikke mindst paa den Maade, hvorpaa han forstod at forene det gamle med Hensyn til Geometriens allernyeste Fremskridt.O. har i øvrigt selv søgt at betegne sine Studiers Beskaffenhed ved at underskrive flere Arbejder: . Han sigter derved til, at han ikke var inde i den moderne analytiske Teknik, men viser rigtignok samtidig, at han godt kan undvære den i de behandlede Opgaver, ja at man netop saaledes faar deres ejendommelige Grundtanker bedst frem. Hans Indtrængen i Geometri, Taltheori, Sandsynlighedsregning og alle de Sider af Mathematikken, som gaa ud paa numerisk Udregning, var baade grundig og faglig.
O. har foruden sin Geometri skrevet en Del Artikler i , Videnskabernes Selskabs Oversigter og samt nogle særskilt udgivne Afhandlinger.
I disse er et betydningsfuldt Stof henhørende til de ovennævnte Retninger sammentrængt i en præcis og vel overvejet Form. De strænge Fordringer, han selv stillede til denne, bære sikkert Skylden for, at han ikke har udgivet mere; men med hans egne Arbejder er hans Indflydelse paa Litteraturen ikke udtømt. I mathematisk-historiske Skrifter af Heiberg og Zeuthen, i taltheoretiske Arbejder og saadanne, som vedrøre den praktiske Beregningskunst, af Thiele og Gram vil man se adskillige særlig frugtbare Opfattelser henførte til O. Andre Tankefrø, som han i Samtaler med de ikke faa yngre Mathematikere, der efterhaanden sluttede sig til ham, har meddelt i kort, ofte noget gaadefuld, men æggende Form, have udviklet sig og baaret Frugter, der ikke saa umiddelbart lade sig føre tilbage til deres Udgangspunkt. Særlig paa Livsforsikringsvæsenets Omraade har han stiftet Skole her hjemme, ligesom han nød megen Anseelse hos udenlandske, navnlig engelske, Fagmænd.
Paa dette Omraade falder ogsaa et Hovedarbejde af ham, der har faaet en betydningsfuld praktisk Anvendelse, nemlig de Dødelighedstavler, som han har beregnet paa Grundlag af det i Statens  Livsforsikringsanstalter opsamlede Erfaringsmateriale, og som ere lagte til Grund for den i 1871 omdannede Anstalts Tariffer. Til denne Udregning benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel, der efter hans Død er offentliggjort af Gram i , og O. har Æren af at være den første, som har foretaget hele den til Saadanne Tavler nødvendige Udjævning efter de mindste Kvadraters Methode.

O. ægtede 14. Maj 1847 Helga Borghild Alvilde Faber (f. 23.Juli 1820), Datter af Biskop N. F. (V, 6). Hun overlever ham.

Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Mathematik 1883.
Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny R. VI.
Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1842-92.

H. G. Zeuthen.

- Allerede 1836 havde L. H. F. Oppermann hjulpet sin Fader med Beregninger over Bøgeskovens Tilvæxtgang, og 1842 havde han inspireret Orla Lehmann til en Kritik af Statsskovenes Drift. Som Folketingsmand bragte O. i 1850 begge disse Spørgsmaal frem, hvilket affødte Nedsættelsen af en Kommission, hvis Formand blev P. G. Bang, men hvori O. udfoldede en omfattende Virksomhed; Følgen var en ny Lov om Statsskovenes Bestyrelse. Senere var han Medlem af en Kommission om Skovenes Skyldsætning, og i Folketinget arbejdede han paa at faa solgt en Del af Statsskovene, hvis Drift ikke var blevet reformeret i Overensstemmelse med hans Ideer.
Ved Landmandsforsamlingen 1863 optraadte han mod F. Oldenburgs vidtgaaende Forslag (ovfr. S. 397) og holdt ved samme Lejlighed et interessant Foredrag om Gjennemhugning.

A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.
- Som Sprogmand var L. H. F. Oppermann væsentlig Avtodidakt,
men hans store og mangesidige Begavelse havde gjort ham det muligt ved eget ihærdigt Studium at sætte sig ind i og beherske den gotiske, den oldhøjtyske, den gammelfrisiske og til Dels den middeltyske Litteratur, medens hans store Belæsthed i alalle Dele af den nyere tyske Litteratur og hans fænomenale Hukommelse gjorde ham til en uudtømmelig Kundskabskilde for dem, der forstode at øse af den. Paa samme Tid maa det dog siges, at han netop ved dette Selvstudium, maaske ogsaa paa Grund af sit noget indesluttede Temperament, var noget stagneret i sin sproglige Viden og navnlig var kommen til at staa mærkværdig kold og uforstaaende lige over for den moderne Filologis Maal og Midler. Med Professor P. Hjort (VII, 473) stod han i længere Tid i stadig Forbindelse, foranlediget ved hans Arbejde for Glosseringen af Hjorts store tyske Læsebog; det kan ogsaa her erindres, at O. besørgede en tysk Oversættelse af Madvigs latinske Grammatik (1844). Han ejede et godt og temmelig ststort tysk Bibliothek, som han flittig læste i, og hans Blyantsnotitser paa Forsatsbladene vidne om, at han havde et aabent Øje, ikke blot for Glosen, men for det idiomatiske i Sproget. Paa Grund af sin egen skarpe Opfattelse og exakte Spørgeforrm fordrede han et lige saa nøjagtigt Svar og var derfor en Skræk for de Præliminarister, som maatte underkaste sig hans strænge Examination; dog maa det siges, at hans Bedømmelse var mildere end hans Overhøring. Han omgav sig ogsaa som Lærer med en Del ydre Skal, men for dem, der havde Taalmodighed til at arbejde sig igjennem Skallen, var han en elskværdig og dygtig Vejleder og en trofast Ven.
C. A. Nissen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon  /  XII. Bind. Münch - Peirup )

http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/~/media/Statsrevisorerne/Statsrevisorer%20siden%201851%20pdf.ashx
Statsrevisorer siden 1851
Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann
Udpeget af: Folketinget
Parti: Nationalliberal
Periode: 1855-58                        

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Matematiker/L._Oppermann)
L. Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann, 7.9.1817-17.8.1883, matematiker, filolog. Født på skovridergården Ditlevslyst, Vester Åby sg., Fyn, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Solbjerg). Allerede ved undervisningen i hjemmet viste O. et afgjort talent for regning. 1823 kom han i landsbyskolen i Grænderup, 1829 i Odense katedralskole hvorfra han dimitteredes 1834. Efter eksamen gik han på Polyteknisk læreanstalt et halvt år, men skiftede studium og tog 1843 filologisk embedseksamen. Han underviste et par år i københavnske skoler og derefter 1846-52 som overlærer ved Århus katedralskole i gamle og nye sprog. Som filolog fik han ingen særlig betydning. Han udgav 1840 Latinsk Sproglære til Skolebrug, 1844 Indledning lit den danske Sproglære.1849 blev han medlem af folketinget hvor han med en mindre afbrydelse havde sæde til 1861 som nationalliberal. I fire år var han statsrevisor. O. havde et indgående kendskab til skovvæsen og gjorde sig i folketinget til talsmand for reformer vedr. driften af statsskovene hvilket bl.a. førte til nedsættelse af en kommission af hvilken han blev et virksomt medlem, og resultatet blev en ny lov om skovenes bestyrelse. I tillid til et løføfte fra indenrigsminister P. G. Bang om en stilling som skovrider tog han 1852 forsteksamen, men blev forbigået, muligvis som følge af den kritiske holdning til skovvæsenets ledelse han havde lagt for dagen. I stedet blev han lektor i tysk sprog og litteratur ved universitetet, en stilling han beholdt til sin død, fra 1855 med titel af professor.
Ved landmandsforsamlingen 1863 gik han imod F. Oldenburgs forslag til reform af skovvæsenets administration. 1861-70 var han tillige matematisk direktør for Statens livrenteanstalter. Fra 1872 var han teknisk konsulent for livsforsikringsselskabet Hafnia. 1875 blev han som matematiker medlem af Videnskabernes selskab. At O. formåede at spænde over så forskelligartede felter skyldtes en hurtig tilegnelsesevne, en skarpsindighed som trængte ind til de fineste enkeltheder, og en ualmindelig hukommelse. Hans litterære produktion strækker sig både over ren matematik, aktuarmatematik, landmåling (Elementair Plangeometri, 1845), skovvæsen og filologi. Hans hovedinteresse var dog matematikken hvor hans originale produktion også havde størst betydning. Han interesserede sig mindre for matematikkens nyere fremstillinger, men søgte gerne tilbage til de oprindelige forfattere. Han opnåede således en sjælden fortrolighed med Arkimedes', Isaac Newtons og K. F. Gauss' værker. Hans matematiske afhandlinger, præget af sans for præcis og omhyggelig form, især i Tidsskr. f. Mathematik, vidner om hans særlige interesse for numerisk regning. Den kom ham til nytte i hans virke inden for livsforsikring. Her dannede han skole og nød stor anseelse, også i udlandet, særlig hos engelske fagfolk. De dødelighedstabeller han beregnede på grundlag af erfaringsmaterialet i Statens livsforsikringsanstalter blev lagt til grund for den 1871 omdannede anstalts tariffer. Til udregningen benyttede O. en ny, af ham opfunden dødelighedsformel der efter hans død er offentliggjort af J. P. Gram i Tidsskrift for Mathematik, og O. har æren af at være den første som har foretaget hele den til sådanne tabeller nødvendige udjævning efter de mindste kvadraters metode. O.s betydning går langt ud over hans forholdsvis få afhandlinger og bøger. Hans stærke kritiske sans har sikkert hæmmet hans publikation, ligesom den gjorde ham frygtet af andre, bl.a. som eksaminator. Hvor han mødte uklarhed og mangel på logik gik han frem med stor voldsomhed. Gennem samtaler har O. øvet indflydelse på samtidige. Således har både J. L. Heiberg og H. G. Zeuthen i deres matematik-historiske skrifter, T. N. Thiele og J. P. Gram i skrifter vedrørende talteori og numerisk beregning erkendt deres afhængighed af O.
Familie
Forældre: skovrider C. V. O. (1784-1861) og Johanne M. Oxenbøll (1784-1865). Gift 14.5.1847 i Odense med Helga Borghild Alvilde Faber, født 23.7.1820 i Kbh. (Helligg.), død 6.8.1905 i Vordingborg, d. af sognepræst, senere biskop Nicolai F. (1789-1848) og Christiane Kaarup (ca. 1792-1823).
Udnævnelser
R. 1870.
Ikonografi
Træsnit af F. Hendriksen, 1892.
Bibliografi
J. R Gram i Tidsskr. for matematik 5.r.I, 1883 137-44. J. L. Heiberg i Nord. t. for filologi ny r. VI, 1883-84 248-51. A. Oppermann: Bidrag til det da. skovbrugs hist., 1887-89 = Tidsskr. for skovbrug X. A. D. Jørgensen: En redegørelse for min udvikl., 1901 78f.

(Research):Død: portrætregistranten. Ej fundet i Skt. Mattæus
(Helgolandsgade, hvor enken boede i 1885).

Ditlevslyst: 550646.59N 0102227.30E

Ludvig blev gift med Helga Borghild Alvilde Faber den 14 Maj 1847 i Sct. Knud, Odense. Helga (datter af Biskop Nicolai Faber og Christiane Kaarup) blev født den 23 Jul. 1820; blev døbt i i Helligåndskirken, København; døde den 6 Aug. 1905 i Vordingborg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1860, København; Bor hos forældrene sammen med to søstre, en dreng fra Jylland samt en tjenestepige på Gammel Kongevej 47.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1845, København; Rufolph er skolediscipel og logerer hos professor Fredrik Christian Bornemann på Gammeltorv 37b, 3 Sal.
• Folketælling: 1 Feb. 1850, København; Logerer som ung student hos kammerråd og stempelpapirsforvalter Bentzen i Nørregade 229 og 230 B., stuen

Notater:

Oppermann, Rudolf Theodor, 1827-65, Jurist. Han var født i Vester Aaby Sogn i Fyn 7. Juni 1827; hans Fader var nævnte Skovrider J. C. V. O. 1845 blev han privat dimitteret og bestod i 1851 den fuldstændige juridiske Examen. 1856 blev han Kancellist i Justitsministeriet, 1858 Fuldmægtig og Kancellisekretær, 1863 Kontorchef og Departementssekretær samt Kancelliraad. 1859 ægtede han Christiane Margrethe Wolff, Datter af Apotheker Carl W. Han døde i Kjøbenhavn 6. Marts 1865. –&nbsbsp; O. har udgivet en Fremstilling af den danske Rets Regler om Stiftelser i Almindelighed (1860) og et særligt Skrift om de borgerlige Klostre (1863) samt en Samling af Bestemmelserne vedrørende Værnepligten og Udskrivningsvæsenet (1864). Disse forfølge nærmest et rent praktisk Formaal, men indeholde dog ogsaa enkelte historiske Oplysninger og Bidrag til Fastsættelse af Stiftelsens juridiske Karakter.
H. Munch-Petersen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon   /  XII. Bind. Münch - Peirup  /)

(Research):



















http://www.gencircles.com/users/onetreesgenes/1/data/58686
: her er børn

Portræt på http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/portr
aetregistrant/  med følgende data: f.  1827 
  d.  6.3 1865   kontorchef, kancelliråd

FT1845 er han student i København

København, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvart
er, Gammeltorv 37b, 3 Sal, 1, FT-1845
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fø
dested:
Fredrik Christian Bornemann 35 Gift Professor Kjøbenhavn
Marie Bornemann født Engelstoft 34 Gift hans Kone Sahl Sogn
, Randers Amt
Johanne Marie Bornemann 4 Ugift deres Børn Kjøbenhavn
Anna Bornemann 1 Ugift deres Børn Kjøbenhavn
Regine Magdalene Jacobæus 21 Ugift Huusjomfru Koblevig, Uts
kaule Sogn, Sønder Amt
Christiane Amalie Casparsen 25 Ugift Tjenestepige Kjøbenhavn
Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann 28 Ugift Candidatus philo
logiæ, lever af Informationer, logerende Vester Aaby Sogn
, Svendborg Amt
Rudolf Theodor Oppermann 18 Ugift Skoledicipel, hos Brodere
n Vester Aaby Sogn, Svendborg Amt

Rudolf blev gift med Christiane Margrethe Wolff den 3 Maj 1859 i Frederiksberg Kirke, København. Christiane (datter af Apoteker Carl Wolff og Ida Louise Nielsen) blev født den 25 Dec. 1832 i København; blev døbt den 25 Jan. 1833 i Vor Frue Kirke, København; døde den 3 Feb. 1882; blev begravet den 9 Feb. 1882 i Frederiksberg Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1901, Nørre Tranders; Bor på Ferdinandinesdal i Rørdal med kone og to husassistenter. På dagen for folketællingen er der besøg af Clara Wolff fra København.
• Folketælling: 1 Feb. 1906, Rørdal; Bor på cementfabrikken i Rørdal med kone, en hjælp for husmoderen og to husassistenter. På dagen for folketællingen er der - som i 1901 - besøg af Clara Wolff fra København.
• Folketælling: 1 Feb. 1911, Rørdal; Bor på Ferdinandinesdal med kone, ung pige, husjomfru og stuepige. Der bor også en slægtning.
• Folketælling: 1 Feb. 1916, Rørdal; Bor i direktørboligen med kone, en hjælp for husmoderen og to tjenestepiger.
• Folketælling: 1 Feb. 1921, Rørdal; Bor i direktørboligen med kone og to tjenestepiger.
• Folketælling: 5 Nov. 1925, Hellerup, København; Ejer og bor på Bernstoffsvej 52 (Mtr.nr. 8aø, 9da) i Hellerup med sin kone og to husassistenter fra Jylland.

Notater:

(Research):



















se noter for hustruen.

Han er kommet til Rørdal i 1890 (FT1901).

Bernstoffsvej 52:
FT 1921: bebos af Andreas Peter Andreasen med familie og t
o tyende. (opsl 83)
FT1925: fundet.
FT1930: ej fundet, Gentofte, Hellerup, - ej på Ao.

Rørdal:
FT1901: Nørre Tranders Rørdal, fundet!
FT1906: Nørre Tranders opsl 83 ff. ikke lokaliseret endnu
FT1911: Rørdal fundet opsl 33
FT1916:
FT1920:

Ditlev blev gift med Maler Johanne Louise Oppermann den 7 Jun. 1895 i Frederiksberg, København. Johanne (datter af Kontorchef og kancelliråd Rudolf Theodor Oppermann og Christiane Margrethe Wolff) blev født den 28 Feb. 1860 i Frederiksberg, København; blev døbt den 13 Maj 1860 i Frederiksberg Kirke, København; døde den 25 Dec. 1939 i Hellerup, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1850, Aarhus; Bor sammen med forældrene og en tjenestepige i Studsgade.
• Folketælling: 1 Feb. 1885, København; Bor med to søskende og en svensk tjenestepige hos moderen i Helgolandsgade 12, 2. sal tv.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1885, København; Bor med to søskende og en svensk tjenestepige hos moderen i Helgolandsgade 12, 2. sal tv.

Andre begivenheder:

• Uddannelse: 1872, København; Student fra "Haderslev Læreres Skole" i København.
• Uddannelse: 1873, København; Adgangseksamen til polyteknisk Læreanstalt.
• Uddannelse: 1876, København; Tager første Del af polyteknisk Eksamen i Ingeniørfaget
• Uddannelse: 1884, København; Exam. jur
• Folketælling: 1 Feb. 1885, København; Bor med to søskende og en svensk tjenestepige hos moderen i Helgolandsgade 12, 2. sal tv.
• Uddannelse: 1891, København; Cand. jur.

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1880, Frederiksberg, København; Bor med sin mor og bror hos sin morfar på Nyvej 6.
• Folketælling: 1 Feb. 1901, Nørre Tranders; Bor på Ferdinandinesdal i Rørdal med mand og to husassistenter. På dagen for folketællingen er der besøg af Clara Wolff fra København.
• Folketælling: 1 Feb. 1906, Rørdal; Bor på cementfabrikken i Rørdal med mand, en hjælp for husmoderen og to husassistenter. På dagen for folketællingen er der - som i 1901 - besøg af Clara Wolff fra København.
• Folketælling: 1 Feb. 1911, Rørdal; Bor på Ferdinandinesdal med mand, ung pige, husjomfru og stuepige. Der bor også en slægtning.
• Folketælling: 1 Feb. 1916, Rørdal; Bor i direktørboligen med mand, en hjælp for husmoderen og to tjenestepiger.
• Folketælling: 1 Feb. 1921, Rørdal; Bor i direktørboligen med mand og to tjenestepiger.
• Folketælling: 5 Nov. 1925, Hellerup, København; Bor på Bernstoffsvej 52 (Mtr.nr. 8aø, 9da) i Hellerup med sin mand og to husassistenter fra Jylland.

Notater:

Ph. Weilbach
NYT DANSK KUNSTNERLEKXIKON
1895-96
http://www.rosekamp.dk/Weilbach_95_96/o.htm:
Oppermann, Johanne Louise Berg f. Oppermann, Malerinde, født den 28. Februar 1860 paa Frederiksberg, er Søster til ovennævnte C. R. Th. Oppermann. Hun lærte at tegne i Kyhns Tegne-skole (1876-81), udstillede første Gang ved Deccemberudstillingen 1882 og derpaa ved Foraarsudstillingen 1883 Blomsterstykker, men gik nogle Aar efter over til den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun hørte til dem, der malede Urtica under Glasuren (1889-95). Den 9. Juni 1895 ægtede hun Bestyrer af Cementfabriken i Aalborg Ditlev Berg f. 1853), Søn af Sognepræst Andreas Høyer Berg (f. 1805, d. 1855) og Charlotte Louise Birgitte f. Oppermann (f. 1814, d. 1860). Hun har nu Bolig i Aalborg.
(Priv. Medd. Medd. Ira kgl. Pore. Fabr. Udst. Fortegn.)

http://www.rosekamp.dk/Weilweb/O.htm#Oppermann__Johanne_Louise:
Oppermann, Johanne Louise, 1860-1939, Maler. F. 28. Febr. 1860 paa Fr.berg, d. 25. Dec. 1939 i Hellerup, begr. paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef i Justitsministeriet, Kancelliraad Rudolph Theodor O. og Christiane Margrethe Wolff. Søster til Theodor O. (s. d.). Gift 7. Juni 1895 paa Fr.berg med Driftsbestyrer, senere Direktør, cand. polyt. Ditlev Berg, f. 12. Okt. 1853 i Hem, d. 5. Marts 1932 i Hellerup, S. af Sognepræst Andreas Høyer B. og Charlotte Louise Birgitte Oppermann.
Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. 1876-81. Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883. Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Underglasurmaler 1889-95.
Johanne Oppermann udstillede Blomsterbilleder. Paa Den kgl. Porcelainsfabrik udførte hun Unikaarbejder i Underglasurmaleri (repr. i Kunstindustrimus.) og virkede her, indtil hun ved sit Ægteskab bosatte sig i Aalborg. Red.

(Research):



















Ved faderens skifte står der: Börn af Fröken Johann
e Opperman!
Det fremgår af Weilbach, at hun boede i Aalborg efter viels
en.

Johanne blev gift med Ingeniør Ditlev Berg den 7 Jun. 1895 i Frederiksberg, København. Ditlev (søn af Sognepræst Andreas Høyer Berg og Charlotte Lovise Birgitte Oppermann) blev født den 12 Okt. 1853 i Hem; blev døbt den 1 Jun. 1854 i Hem Kirke; døde den 5 Mar. 1932 i Hellerup, København; blev begravet den 12 Mar. 1932 i Frederiksberg Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 Feb. 1880, Frederiksberg, København; Bor med sin mor og søster hos sin morfar på Nyvej 6.

Notater:

Hans moster Helene og hendes mand Benjamin Fick var faddere! (foto af dem)

Ph. Weilbach
NYT DANSK KUNSTNERLEKXIKON
1895-96
http://www.rosekamp.dk/Weilbach_95_96/o.htm:
Oppermann. Carl Rudolf Theodor Oppermann, Billedhugger, er Søn af Kontorchef i Justitsministeriet Rudolf Theodor Oppermann (f. 1827, d. 1865) og Christiane Margrethe f. Wulf (f. 1832, d. 1882) og er født paa Frederiksberg den , 8. Oktober 1862. Han blev Student 1881, tog anden Examcn Aaret efter, studerede Mineralogi og fik Accessit for en af Universitetets Prisopgaver i dette Fag (1886). Men allerede forinden havde han begyndt at uddanne sig til Billedhugger i Kunstnernes Studieskole under Fr. Schwartz's Vejledning og i V. Bissens Atelier. Han begyndte at udstille i 1887, dog med Afbrydelser til 1892; men han lagde sig derpaa efter kunsthistoriske Studier og har udgivet et Par Afhandlinger. Den 1. Marts 1895 ægtede han Marie Francisca Thomsen (f. 1862), Datter af Professor Jul. Thomsen og Søster til Billedhuggerinden Fru Johanne. Drechsel (s. d.).
(Priv. Medd, Akad. Udst. Fortegn.)

http://www.publishersd.dk/file.php?name=/files/CNB/CNB%20Navneregister.pdf:

http://www.rosekamp.dk/kbb1910/O.htm#OPPERMANN Theodor:
Oppermann, Theodor (1862-1940): kunsthistoriker og -kritiker, inspektør ved Ny
Carlsberg Glyptotek 1897-1915, direktør for Thorvaldsens Museum 1921-32.
DBL. 2: 359. 5: 136

se også: http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0574.html

OPPERMANN Theodor Museumsinspektør: f. 8. Okt. 1862 paa Frederiksberg; Søn af Kontorchef R Th. Oppermann og Hustru f.Wolff; gift m. Marie Franziska f. Thomsen, f. 1. Juli i Kbhvn.
Student (privat dimit.) 1881;
Inspektor ved Ny Carlsberg Glyptotek 1897;
Næstformand (tidligere Sekretær) i Kunstforeningen 1902-10.
Litterære Værker: Kunst og Liv i det gamle Florens; Kunst og Liv i Nederlandene; Kunsten i Danmark under Frederik V og Kristian VII.
Adresse ; Nørregade 18, Kbhvn

http://www.rosekamp.dk/Weilweb/O.htm#Oppermann__Johanne_Louise
Oppermann, Carl Rudolph Theodor, 1862-1940, Kunsthistoriker, Bhgr. F. 8. Okt. 1862 i Kbh., d. 7. Febr. 1940 paa Montebello, Urne paa Solbjerg Kgd. Broder til Johanne O. (s. d.). Gift 1. Marts 1895 i Kbh. med Marie Franziska Thomsen, f. 1. Juli 1862 i Kbh., d. 17. Aug. 1939 paa Montebello, D. af Docent, senere Professor, Gehejmekonferensraad Hans Peter Jórgen Julius T, og Elmine Hansen.
Uddannelse: Student 1881; studerede Mineralogi; Accessit for Prisopgave ved Universitetet 1886; uddannede sig samtidig som Billedhugger i Vilh. Bissens Atelier og var Elev i Kunstn. Studiesk. 1885-90 under Frans Schwartz og Zahrtmann, hvor han en Tid fungerede som Elevernes +Formand*. Rejser: 1890 Tyskland (s. m. N. Lutzhøft, Karl Jensen, Alb. Gott-schalk, Elise Konstantin-Hansen og Karl Madsen). Udstillinger: Charl. 1887-92; Okt.udst. 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896. Stilling: Inspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek 1897-1915; Direktør for Thorvaldsens Museum 1921-32; Kunstkritiker ved Berl. Tid.
Th. Oppermann udstillede paa Charl. 3 Portrætbuster i Gips. 1895 udsendte han sin første kunsthistoriske Bog : Kunst og Liv i det gamle Florens og 1898 Kunst og Liv i Nederlandene, og fra nu af blev Kunsthistorien og hansVirksomhed som Museumsmand og Kunstkritiker hans egentlige Virkeomraade.Red.
Kristian Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Carl V. Petersen i Kunstbl., 1923-24, 80-81; Sig. Schultz i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1935, 12-13.

(Research):



















Findes sammen med hustru, husholderske og husassisten
t i FT1920 Søllerød, opsl 277!
også i FT1916 opsl 427.
Også i PolReg.

Carl blev gift med Marie Francisca Thomsen den 1 Mar. 1895. Marie (datter af Gehejmekonferensråd Hans Peter Jørgen Julius Thomsen og Elmine Hansen) blev født den 1 Jul. 1862; døde den 17 Aug. 1939. [Gruppeskema] [Familietavle]