Match 1,851 til 1,900 fra 2,496
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1851 |
1854-55: German Immigrants to Macomb & St. Clair County, Michigan To NY okt.1854 with Elida
Census 1860: 500$ real estate, 160$ personal property. | Labuhn, Heinrich Christopher Nicolas (I2451)
|
| 1852 |
1856: Dec. 14.17. Joh. Heinr. Labuhn Taglöhner Wiebendorf [geboren in] Dersenow cf. cop. 1824. etwa 63 Jahr. Hans Jürgen Labuhn, Vogt in Dersenow. | Labuhn, Johann Heinrich (I2449)
|
| 1853 |
1857 Student fra Metropolitanskolen.
1864 cand. jur. Umiddelbart derefter frivillig Officersaspirant.
Til fronten medio Marts,
saaret ved Dybbøl 18. Apr.
Sekondløjtnant Sommeren 1864.
Maj 1865-Juni 1868 Fuldm. hos Overretsprokurator I..Lassen.
8. Jan. 1869 Overretssagfører;
Praktiserede i Khvn. til sin Død, i de første godt 20 Aar i Kompagni m. Overretsprokurator H. Plockross.
Medstifter af og Direktør for Livsforsikringsselskabet "Hafnia".
Medstifter af Forsikringsselskabet "Skjold" og Medl. af dettes Kontrolkomite.
Medl. af Best. for Den danske Diakonissestiftelse.
1899 R. af Dbg.
(Danske Sagførere, side 362) | Skibsted, Overretssagfører Charles Arnold de Fine (I2218)
|
| 1854 |
1867: Wohnt bei seinem Sohn (Jochim Heinrich) Friederich. | Brockmüller, Anna Catharina Maria (I2450)
|
| 1855 |
1885 Student, Aalborg,
28. Maj 1891 cand. jur. (1.),
28. Marts 1893 (fra 1. Apr.) Assistent i Finansministeriets Kolonialkontor
18. Juli 1903 Fuldmægtig i samme ministeriums Koloniernes Centralbestyrelse.
Blev ikke gift. | Wolff, Paul Carl (I2207)
|
| 1856 |
1923 Student, Østre Borgerdydsk.,
2. Juni 1928 cand. jur. (I),
25. Feb. 1929 Volontør ved Kbh.s Amts nordre Birks Civildommerembede,
15. Maj s. A. fg. Dommerfuldm. ved Helum-Hindsted Hrdr.,
15. Sept. s. A. et Par Mdr. i Nørre Sundby, derefter forskelligt Arbejde,
1. Dec. 1931 fg. Sekr. ved Kbh.s Byret,
1. Juni 1932 i Finansmin.s 3. Hovedrevisorat,
1. Juli 1834 Sekr., 1. Maj 1939 (fra s. D.) Fuldm. i 1. Hovedrevisorat,
21. Juni 1945 fg. Ekspeditionssekr.,
7. Jan. 1950 (fra 1. s. M.) kgl. Udn.,
fra 1. Apr. 1952 tjg. i 2. Hovedrevisorat. | Darre, Cand. jur. Vagn (I1797)
|
| 1857 |
1956 Søløjtnant
1956-62 Oper.off. skibe
1962-65 Televæsen
1965-67 Skibschef
1967 Orlogskaptajn
1967-68 Stabskursus
1968-73 Forsvarsministerium
1973-79 Materielkommando
1979-1991 Forsvarsstab | Darre, Orlogskaptajn Bjørn (I1803)
|
| 1858 |
2 ægteskaber: http://www.palshoj.dk/339.htm | Eliasen, Jens (I711)
|
| 1859 |
21 DEC 1845: Gevater für das un. Kind der Catharina Margaretha Dorothea Labuhn (#9-10) | Labuhn, Maria Elisabeth Friederica (I2463)
|
| 1860 |
21. Jan: Detlof Labuhn, haus?? in dersinau ein S. Hartew: Detlof
get. hl hartew: havemann. Schreiber in ders:,
detlof Möller. Schäfer allhi??,
Elis: dorthe Ekwenen?? S. aus des?? | Labuhn, Hartwig Detloff (I2454)
|
| 1861 |
24. Jan 1812 exam. jur. (bekv., temm. vel),
kst. Sekr. og Kasserer ved Kbh.s Brandkomm.,
2. Juni 1826 udn.,
14. Maj 1835 virkelig Kancelliraad,
9. Juni1851 virkelig Justitsraad.
Ejer af Wodroffgaard. | Wolff, Justitsråd Niels (I105)
|
| 1862 |
25. August 6. 9. Catharina Elisabeth Labuhn Voigtefrau aus Dersenow, Dersenow 53 Jahr, Carl Friedr. Conow, Tagl u Margeretha geb. Reusch aus Dersenow (off) Blutschwenne | Kohnow, Catharina Elisabeth (I2464)
|
| 1863 |
3 Kinder in dieser Ehe, sagt Kevin Labuhn. | Familie F752
|
| 1864 |
5. Februar 5. 7. Claus Hinr. Labuhn, Nachtwächter zu Dersenow, Hartw. Detl. Labuhn Tagl., u Marie Doroth Godenrath, aus Dersenow (diff), Dersenow 79 Jahr Alter
NAME: Heinrich | Labuhn, Clas Heinrich (I2445)
|
| 1865 |
7. Juli 1854 exam. jur. (bekv., temm. vel),
1857 Student, privat,
21. Jan. 1863 cand. jur. (h. 1.),
1864 Intendant (Reserve?) i Hæren,
1865 Grosserer i Kbh.,
1872 ansat i Den danske Landmandsbanks Hypotekafdeling. | Wolff, Cand. jur. Emil August (I669)
|
| 1866 |
9-Apr-1872, 136, 300, Ira, Saint Clair, Male, White, Mariied, 71 years 10 months 22 days, Old Age Heart Disease, Germany, Farmer, Fredrica (Mother´s Name), Ira (Mother´s Residence),7-Jul-1873. ("Mother" seems to be the daugter) | Labuhn, Hans Jürgen (I2468)
|
| 1867 |
9. Hartwig Detloff Labuhn d 14 9br mit An Sophy Godenrathen aus Cloddram. | Familie F753
|
| 1868 |
Emiliegade (Frb.)
Efter Emilie Augusta Wolff, født Zinn (1807-36), der 1828 blev gift med ejeren af Vodroffsgård, kontorchef Niels Wolff (1793-1862). P.G. Ramm, som navngav vejen efter fruen, var hendes svigersøn.
Kilde: "Københavnske gadenavnes historie", Bent Zinglersen, Politikens Forlag, 1979.
[Emilievej fik nyt navn 1928, herefter J. M. Thieles Vej.] | Zinn, Emilie Augusta (I623)
|
| 1869 |
Liebe, Johannes Theodor Julius, dansk Skuespiller og Operasanger, f. 24. Juni 1823, d. 2. Novbr 1893 i Kbhvn. Efter at være bleven Student debuterede han 30. Decbr 1845 som Jacob i >Joseph og hans Brødre<, og i 40 Aar — han optraadte sidste Gang 25. Novbr 1885 — var han en trofast og paalidelig Støtte for Repertoiret, om han end aldrig naaede frem i første Rk. Bl. de betydeligere af hans Operapartier nævnes Figaro i >Barberen i Sevilla<, Dulcamare i >Elskovsdrikken<, Don Bazilio i >Figaros Bryllup<, Eleazar i >Jødinden<.
(kilde: runeberg.org/salmonsen/2/15/0797.html)
JohannesTheodor Julius Liebe, født 23.7.1823, død 2.11.1893, blev student 1842 fra Herlufsholm og debuterede 1845 på Det kgl. teater. Nogen stor skuespiller var han ikke, men statelig af ydre og med en god sangstemme, og han forblev i embedet i 40 år.
(kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Teater_og_film/Skuespiller/Anna_Dorthea_Liebe) | Liebe, Skuespiller Johannes Theodor Julius (I3914)
|
| 1870 |
Balthazar Matthias Christensen (25. oktober 1802 - 21. april 1882) var en dansk jurist og politiker, der repræsenterede Bondevennerne.
Han var fra 1829 til 1831 embedsmand på Guineakysten men vendte i 1839 tilbage til Danmark, hvor han grundlagde en advokatvirksomhed i København. Samme år blev han redaktør for Fædrelandet , men blev i 1841 u udsat for censur og måtte derfor stoppe. Han var 1840 -1843 medlem af Københavns Borgerrepræsentation, af Frederiksberg sogneforstanderskab og af Københavns Amtsråd. Han var i 1846 medstifter af Bondevennernes Selskab og var fra 1848 -1958 dets formand. Han var i lange perioder medlem af Folketinget i årene 1849-1882, en kort overgang også af Landstinget 1853-66 og fra 1853-1880 var han statsrevisor. Som en af Venstres ledende skikkelser bidrog han i 1859 til dannelsen af Carl Eduard Rotwitts regering. I 1866 stemte han imod den reviderede grundlov og sluttede sig i 1870 til Det forenede Venstre. I sine sidste år havde han ikke nævneværdig politisk indflydelse. 1864-1867 var han medlem af sognerådet i Frederiksberg Kommune.
(Kilde: wikipedia.org) | Christensen, Overretsprokurator Balthazar Mathias (I3701)
|
| 1871 |
Carl Møller Hansen 1788-1849.
Exam. jur. den 21. januar 1811. Indtil 1813 fuldmægtig ved Det kgl. Frederiks Hospitals inspektionskontor. Samme år blev han prøveprokurator på Københavns Amt. Fra 1815 prokurator ved alle retter i Sjællands stift, de i København undtagne. Fra 1816 landsover- samt hof- og stadsretsprokurator. Har skrevet "Juridisk Haandbog for Handlende" samt pjecer om brændevinsbrænderi.
(Kilde: Leonhards Minder). | Hansen, Overretsprokorator Carl Møller (I1828)
|
| 1872 |
Christian David Gebauer (15. oktober 1777 - 15. september 1831) var en dansk kunstmaler af især dyr. Han var søn af Johann Christian Gebauer, forstander for brødremenigheden i Neusalz an der Oder i Tyskland (Schlesien), og Maria Elisabeth f. Rupprecht (1742 - 1822). Han blev født i Schlesien, men kom i sin barndom med sine forældre til Christiansfeld i Slesvig og blev derved dansk undersåt.
På grund af hans gode evner var det meningen, at han skulle studere (til præst?), men hans hørelse, der var skadet af mæslinger , da han var 3 år, blev så dårlig, at han måtte opgive sine studier. Da han havde røbet evner for tegning, uddannede han sig i stedet fra 1800 til maler ved Kunstakademiet i København. Hans lærer var C.A. Lorentzen, men han kastede sig snart på egen hånd over landskabsmaleri og dyremaleri. Han søgte inspiration i, hvad han kunne finde af ældre hollandsk kunst. Hans udstillede elevarbejder, dels tuschtegninger af humoristisk indhold, dels dyremalerierne, vakte Nicolai Abraham Abildgaards opmærksomhed og vandt ham en varm beskytter i grev D. Reventlow.
1807 giftede han sig med Mariane Hoeg. Samtidig havde englændernes overfald vakt hans interesse for krigsbilleder, så han søgte kongelig rejseunderstøttelse, hvortil han anbefaledes af Akademiet. I 1813 fik han den og rejste til Dresden for ate krigen på nært hold. Navnlig fængslede kosakkernes færd ham, og han har i en række raderinger , som han udførte på rejsen, givet livfulde skildringer af de vilde stepperyttere på deres små, langhårede heste.
I 1815 blev han optaget i Akademiet som medlem og fik bolig på Charlottenborg og i 1817 en årlig understøttelse fra kongens kasse på 200 rigsdaler . Der boede han de næste mange år og malede bl.a. fra hestestutteriet i Frederiksborg . I 1826-27 foretog han en udenlandsrejse, til Bayern. Men rejsen var for meget for hans vaklende helbred, og i München fik han underretning om sin hustrus død. Da han kom hjem, lagdes dertil oplysning om, at 3 af hans voksne børn også var døde. Han flyttede snart efter til, hvor han havde en gift datter. I 1830 blev han udnævnt til professor, men den 15. september året efter døde han. Komponisten Johan Christian Gebauer er hans søn.
Det siges om Gebauer, at hans evner kom bedst til deres ret i de mindre former, og at han var en lidt konventionel og uselvstændig kunstner. | Gebauer, Kunstmaler Christian David (I2523)
|
| 1873 |
Danchell, Henrik Leonhard, 1802-71, Handlende og Fabrikant. Han er født 3. Nov. 1802 i Nakskov, hvor hans Fader, Poul Christian D., var Amtsforvalter og Raadmand; Moderen var Lovise Henriette f. Hahn. Han oplærtes i Klædehandelen i Kjøbennhavn, tog Lavsexamen i 1824 og Borgerskab i 1828 som Grosserer, i det han samtidig etablerede en Agentur- og Kommissionsforretning. 29. Marts 1829 ægtede han Hanne Frederikke Hambro (f. 2. April 1807 d. 5. Jan. 1887), Datter af Malermester C. S. H., og da denne i 1831 afgik ved Døden, overtog han 1832 hans Malerværksted og nylig begyndte Voxdugsfabrik. 1837 oprettede han sammen med Portrætmaler Emil Bærentzen det lithografiske Etablissement Em. Bærentzen & Co. Heraf udtraadte han 1843, da han kjøbte Papirfabrikkerne Ørholm og Nymølle, som han drev til 1854, da han solgte dem til Drewsen & Sønner. Herefter flyttede han paa ny til Kjøbenhavn og udvidede nu sin Voxdugsfabrik med et Garveri og en Fabrik for lakeret Læder. 1838 vvar han en af Stifterne af og derpaa Formand for , der 1840 gav Stødet til en livlig Aktieselskabsbevægelse. Samme Aar gik den op i den forud for den i 1838 stiftede , for hvilken D. var en virksom Formand 1840-43. Under et Ophold paa Fredensborg døde han 29. Avg. 1871.
Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn., 1888.
C. Nyrop.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon/ IV. Bind. Clemens - Eynden) | Danchell, Grosserer Henrik Leonhard (I2678)
|
| 1874 |
Edvard Glæsel (4. januar 1858 på Clasonsborg, Skarrild Sogn - 12. juni 1915 på Frederiksberg) var en dansk landskabsarkitekt, der har sat et stort præg på dansk have- og landskabskunst.
Han fik formentlig sin gartneruddannelse hos handelsgartner Carl Ludvig Hansen i København og var undergartner på Bregentved 1879 - 81 .
Glæsel drev egen tegnestue 1888 - 1915 og er særligt kendt for sine mange herregårdshaver , bl.a. Vallø , Nivågård , Vedbygård , Giesegård og Vemmetofte , men også for Det Kongelige Biblioteks have, Fælledparken, Søerne, Nivå Kirkegård, Vestre Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård og Frederiksberg Ældre Kirkegård samt parkanlæggene i tilknytning til Københavns Rådhus og Bispebjerg Hospital.
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
(Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Edvard_Gl%C3%A6sel ) | Glæsel, Landskabsarkitekt Fritz Edvard (I2676)
|
| 1875 |
Frederik Christian Lund, laud., f. i Grønsunds Færgegård på Møn 4 / 9 1824. Forældre: Kapitajnlieutn. Jacob Johan L., f i Kjøbenhavn 1860, og Pouline Christine Sophie Moth, f 184 *- Studerede først Æsthetik oog levende Sprog og begyndte derefter at studere Philologi, deltog som frivillig Underofficier ved 12te Bataillon i Krigen 1848, Volontør i Udenrigsministeriet 1849-54, konst. som interimistisk Sekretær ved Gesandtskabet i Wien 1852; i 239 konst. Kancellist i Udenrigsministeriet 1854, virkl. Kancellist 1855, Legationssekretær 1857, Departementssekretær og Bureauchef i Udenrigsministeriet 1860, tillige Chef for det samlede Expeditionsbureau for Udenrigsministeriets Departement for politiske Sager 1862, Legationsråd s. år, Rdr. af Dbg. ia / u 1864, Rdr. af den ital. St. Mauritius og Lazarusorden, norske St. Olafsorden, Kmd. af den russ. St. Stanislausorden, den tyrk. Medjidieorden og tunesiske Nichani Ifticharorden. ~ 19 / 6 1861 Caroline Adelaide, adopteret Jahnsen, f. i Kjøbenhavn 19 / 10 1841. Adoptivforældre : Partikulier Rasmus J., f 1860, og Johanne Marie Mohlendorff, t 1873.
(Kilde: "Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til 1875", A.Leth, G.L.Wad.
http://www.archive.org/stream/meddelelseromdi01wadgoog/meddelelseromdi01wadgoog_djvu.txt )
OBS: forældrenes fødselsår er efter hans eget! Måske fejl ved digitaliseringen? Eller er det deres dødsår? (Moderen 1844) | Lund, Legationsråd Frederik Christian (I2604)
|
| 1876 |
Liebe, Anna Dorothea, 1784-1838, Skuespillerinde.
Jomfru Sølver, der var født i Kjøbenhavn 1. Juli 1784, kom i en ung Alder til det kongl. Theater og debuterede 4. Marts 1802 som Fulbert i . Hun var af Middelhøjde og havde svære,markerede Træk, men i hendes Ansigt lyste et
Par store, udtryksfulde Øjne, der vidnede om en ikke almindelig Grad af Intelligens. Debuten var usædvanlig heldig, og da hun tillige ejede en fortræffelig, af Italieneren Feretti uddannet Altstemme, kom hun hurtig ind i Repertoiret. Det kongl
. Theater har ikke haft mange saa alsidige Kunstnerinder som hun. Efter at de Holbergske Perniller i mange Aar vare blevne forkludrede af talentløse Individer, kom de fra 1804 til deres Ret igjen under Jomfru S.s Hænder, og den typiske Form, Skikkelsen nu har, skyldes i alt væsentligt hende. Ved Siden af Soubretterne spillede den unge Pige samtidig nogle ældre komiske Roller samt et Par Roller som Cherubin i og Mette i og fik herved Lejlighed til at godtgjøre sine Evners næsten ubegrænsede Omraade. Der var i hendes Spil en mærkværdig Naturlighed, klar Forstaaelse af Rollen, Evne til at gjengive den ved de mindst mulige kunstneriske Midler og til at stille de forskjellige KKarakterer ud fra hverandre, hvortil kom en medfødt Afsky for alt, hvad der hed Overdrivelse og Karikatur. Lige saa drastisk hun var i sin Komik, lige saa yndefuld og fin kunde hun være. Zerline i vexler med Jfr. Trækom i n>, Ammen i med den yndige Amine i , den brave Mad. Warberger i med den følelsesfulde Paul i , Hexen Birgitte i med Trine i <Østergade og Vester-gade>, Magdelone i med Donna Elvira i . Og lige fuldkommen skal hun have været i alle disse forskjelligartede Roller. Desto sørgeligere var det, at et Uheld nødte hende til at forlade Theatret. Ved et Fald paa Scenen brækkede hun Benet, og det blev sasat saa klodset sammen, at hun blev halt og fra den Tid maatte spille med en Klods under Hælen paa det tilskadekomne Ben. Haltheden tog imidlertid til, saa at hun blev nødt til at trække sig tilbage, og 18. Juni 1830 optraadte hun – der 24. Nov. 1811 var bleven gift med Skuespiller G. J. Liebe – sidste Gang som Mad. Hank i . Efter nogle Aars Sygelighed døde hun 29. Juli 1838.
(kilde: http://runeberg.org/dbl/10/0269.html)
Liebe, Anna Dorothea, f. Sølver, dansk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 1. Juli 1784,
d. 29. Juli 1838. Et Par Aar efter sin Debut 4. Marts 1802 som Fulbert i >Den lille Matros< udførte Jfr. Sølver Pernille i >Maskeraden< og indledede dermed sine navnkundige Nyskabninger af den Holberg'ske Pige, som ikke havde haft nogen jævnbyrdig Fremstiller siden Mad. Gielstrup's Død (1792). Jfr. Sølver's Gengivelse
var drastisk og djærv, Øjnene lyste af godt Humør og Snarraadighed. Men selv om hun fik størst Bet. for Holberg's Komedier, strakte hendes Kunsts Omraade sig langt uden for Pernillerne: Hendes friske Sangstemme tillod hende at være en skæmtefuld Zerlina i >Don Juan< ell. en rørende Anine i >Cendrillon<, og i Skuespillet kunde hun baade virke ondsindet som Jomfruen i >Gulddaasen< og varmhjertet som Mad. Warberg i >Jægerne<. L. var en sanddru og naturlig Kunstnerinde, men da hendes Ansigt savnede Skønhed og hendes Fremtræden
Charme, naaede hun ikke fuld Anerkendelse uden for Holberg. Efter at være kommet til Skade paa Scenen og blevet halt spillede hun i nogle Aar med en Klods under Foden, men maatte allerede 18. Juni 1830 optræde sidste
Gang som Mad. Hank i >Nørreports Vagt Sct Hansdags Aften<. Louise Phister blev hendes Arvtager i Holberg's Komedier. — 1811 ægtede Jfr. Sølver Georg Julius L., dansk Skuespiller, f. 11. Marts 1788 i Kbhvn, d. 1. Jan. 1845 smst. Han uddannedes paa den dramatiske Skole og var fra 1809 en tækkelig, men ensartet
Elsker; han optraadte sidste Gang 1838 og varetog fra 1827 med stor Paalidelighed Regissørposten ved Teatret. (Litt.: Overskou, >Den danske Skueplads<, IV; V; Edgar Collin, >Holberg'ske Skuespillere< i Jubeludgaven
af Komedierne, III [Kbhvn 1884]).
(kilde: http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0797.html) | Anne Dorothea (I3911)
|
| 1877 |
Liebe, Johanne Emilie, født Egense, dansk Operasangerinde, f. i Kbhvn 31. Oktbr 1831, d. smst. 5. Maj 1881, kom som Barn ind paa det kgl. Teaters Balletskole, men forlod snart denne og debuterede 27. Apr. 1853 som Adelaide i >RøverborgenDen hvide Dame< og >Hans Heiling<, Agathe i >Jægerbruden<, Zerlina, Elvira og Donna Anna i >Don Juan<, >Iphigenia< (i Aulis), Margrete i >Faust<, Pamina i >Tryllefløjten<, Charlotte i >Sovedrikken<, Mathilde i >Wilhelm Tell<, >Liden Kirsten< o. s. v. Hun optr. sidste Gang 4. Jan. 1876 som Dronningen i >Hans Heiling<.
(kilde: runeberg.org/salmonsen/2/15/0797.html)
Johanne Emilie Egense Liebe, født 31.10.1831, død 5.5.1881, var ansat ved teatret, uddannet ved balletskolen, men efter sangundervisning hos C. Helsted ved operaen hvor hun havde en fremtrædende stilling indtil hun 4.1.1876 ramts af en blodprop i hjernen under en forestilling.
(kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Teater_og_film/Skuespiller/Anna_Dorthea_Liebe) | Egense, Skuespillerinde Johanna Emilie (I3915)
|
| 1878 |
Lund, Jacob Johan, 1725-98, Præst, blev født 2. Marts 1725 i Sønder Jærnløse (ved Holbæk), hvor hans Fader, Peder Jacobsen L. (d. 1751), var Præst. Han blev Student fra Roskilde 1745, tog Attestats 1748 og var derefter hjemme hos sin svage og sengeliggendeFader til dennes Død. Senere var han i 5 Aar Alumn paa Elers' Kollegium og Huslærer i Kjøbenhavn, indtil han 1758 ordineredes til Feltpræst og kom til Holsten. 1763 blev han Sognepræst i Stubbekjøbing, hvorfra han 1775 forflytttedes til Stege og blev Provst paa Møen. Han døde 12. Juli 1798 efter langvarig Sygdom og mange haarde Prøvelser. Fra sin tidlige Ungdom havde han syslet med de skjønne Videnskaber; og hvor mangelfulde hans Poesier end kunne være baade med Hensyn til Indhold og Form, vandt de dog Samtidens Bifald ved deres Inderlighed og Varme. Han dyrkede særlig den religiøse Digtning; af Gellert oversatte han (1755) og kom derved til at konkurrere med A. B. Poulsen, af hvem en lignende Oversættelse udkom s. A. I fri Bearbejdelse efter Racine skrev han Læredigtet ; det foranstaltedes trykt af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse (1771), og i dettes findes ogsaa flere andre Stykker af ham. Han har desuden skrevet adskillige Salmer(, 1775), hvoraf 9 bleve optagne i den Guldbergske Salmebog, og af disse ere atter 3 havnede i Roskilde Konvents Salmebog (deriblandt Nr. 50: ). Af det danske Litteraturselskab var han Medlem i de faa Aar, det bestod. Han var 2 Gange gift: 1. (1766) med sin Formands Datter i Stubbekjøbing Mettea Jacobea f. Alsbach (d. 1777), en Datterdatter af Hans Egede*, 2. (1780) med en Præststeenke fra Gunslev paa Falster, Cathrine Margrethe Borchgrevingk, f. Krenckel. – Tilskyndet ved sin Familieforbindelse med Hans Egede udarbejdede L. dennes Levned (1778), som vel er holdt noget for panegyrisk, men dog ikke er uden Værd ved at meddele flere Oplysninger hentede fra Familietraditionen.
Paludan, Beskr. over Møen I, 487 ff.
I. Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personalhist. II, 9 f.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning II, 371 f.
Rahbek og Nyerup, Den danske Digtekunsts Hist. IV, 449 ff. V, 96 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
A. Jantzen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn) | Lund, Provst Jacob Johan (I2673)
|
| 1879 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wolff, Seniorkonsulent Mads Randbøll (I2791)
|
| 1880 |
Møller, Frederik Albert August, f. 1839, Pianofortefabrikant.
Han er født 10. April 1839 og Søn af den ndfr. nævnte Pianofortefabrikant Hans Peter M. Efter at have gaaet i Melchiors Borgerskole og derpaa taget Præliminærexamen uddannede han sig som Snedker og Pianoforteinstrumentmager. Efter Faderens DøDød i 1859 traadte han til som Leder af dennes Virksomhed, Hornung & Møllers Pianofortefabrik, først paa Moderens Vegne, men fra 1869 for egen Regning. 1862 fik han Prædikat af Hofpianofortefabrikant, 1871 kjøbte han den sidste Parcel af Landgrev Frederik af Hessens Palais i Bredgade og indrettede her de nødvendige Lokaler for sin stadig voxende Forretning, i hvilken Broderen Conrad M. (s. ovfr.) i 1878 indtraadte. Firmaet har med Held deltaget i en Række Udstillinger, sidst i Udstillingen i Stockholm 1897 (Guldmedaille). 1868-74 var M. Medlem af Industriforeningens Repræsentantskab, 1877 blev han valgt til Borgerrepræsentant, hvad han var til 1884, og desuden har han været Repræsentant i Arbejderbyggeforeningen osv. - 15. Juni 1865 ægtede han Ida Alvine Schmidt (f. 29. Juni 1841), Datter af Grosserer Peter Nørskov S. og Ida Alvine f. v. Bargen.
Nyrop, Bidr. t. d. danske Industris Hist. S. 368 ff.
C. Nyrop.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup) | Møller, Pianofortefabrikant Frederik Albert August (I2503)
|
| 1881 |
Nicolai Faber ( 19. juni 1789 i Odense -15. maj 1848 der) var en dansk biskop, broder til Frederik Faber.
Faber blev student 1807, cand. theol. 1811, underviste derefter i København, var adjunkt ved Metropolitanskolen 1813 - 14; men for at skaffe udkommet til sig og sin familie tog han plads på sin broders købmandskontor, skrev der en afhandling for den filosofiske doktorgrad (1817).
Efter forgæves at have søgt forskellige embeder blev han 1820 sognepræst i Allested og Vejle på Fyn, 1826 i Middelfart og Kavslunde, 1830 ved Sankt Knud i Odense og stiftsprovst og 1834 biskop over Fyns Stift. 1826 blev han Dr. theol.
Faber ville en konservativ fremskridtsbevægelse inden for statskirken. Udgav 12 Prædikener (1825), skrev om almueskolen (1832) og om bibellæsninger (1834).
(Kilde: wikipedia.com) | Faber, Biskop Nicolai (I2693)
|
| 1882 |
Ole Bjørn Kraft ( 17. december 1893 i København - 2. december 1980 på Frederiksberg ) var en dansk konservativ politiker og minister . Ole Bjørn Kraft var født i København som søn af viceinspektør ved fængselsvæsenet, dr. phil. Alexander Kraft og hustru Karen Margrethe Christiansen.
Ole Bjørn Kraft var medlem af Folketinget 1926 - 64 og forsvarsminister i befrielsesregeringen 1945. Han efterfulgte Christmas Møller som formand for Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe i 1947 i et tæt parløb med Aksel Møller , som var politisk ordfører og partiets førende profil på den økonomiske politik. Kraft var udenrigsminister i Regeringen Erik Eriksen 1950-53. 1955 overtog Aksel Møller gruppeformandsposten.
Kraft var tilhænger af bevægelsen Moralsk Oprustning [1] .
Ole Bjørn Kraft skrev en række bøger bl.a. en omstridt bog fra 1932 - Fascismen : Historie - Lære - Lov , hvori han beskriver de fascistiske ideer i tiden uden at tage afstand fra dem. I 1971 - 1975 udkom selvbiografien En konservativ politikers erindringer i 3 bind.
(kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Bj%C3%B8rn_Kraft) | Kraft, Folketingsmand Ole Bjørn (I3865)
|
| 1883 |
Oluf Vilhelm deFine Skibsted, 23.7.1814-19.11.1891, søofficer. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Holmens). S. blev kadet 1828, sekondløjtnant med Gerners medalje og kongens æressabel 1833, premierløjtnant 1841 og kaptajnløjtnant 1851. Som løjtnant var han bl.a. med briggen Allart i Vestindien 1835-37, i koffardifart til Vestindien 1838, med korvetten Galathea til Middelhavet 1839 og med linjeskibet Christian VIII 1841. S.å. blev han, der havde lagt sig efter studiet af matematik og artilleri, ansat som lærer ved søkadetakademiet i matematik og var i de følgende år udkommanderet med kadetskibet, korvetten Flora. 1847 blev han inspektionsofficer ved søartilleriet og auskultant ved konstruktions- og regleringskkommissionen. 1851 sendtes S. på en længere rejse for at studere søartilleri i Sverige, Tyskland, Frankrig og England og blev ved sin hjemkomst n.å. undertøjmester og lærer ved søkadetakademiet i artilleri. 1853 var han med linjeskibet Dannebrog. 1854 blev han kst. og n.å. udnævnt til tøjmester og chef for artillerikorpset og 1858 direktør for søartilleriet med orlogskaptajns karakter. Som tøjmester har han indlagt sig fortjeneste ved indførelse af betjeningsreglementer for de forskellige skibes artilleri hvorfor han har krav på en del af æren for den gode skydning der blev præsteret af flåden 1864. Ligeledes skyldes oprettelsen af et musikkorps inden for marinen ham. Under hans tøjmestertid faldt overgangen fra glatløbede tiil riflede kanoner og de første forsøg med bagladeskyts. S. var skeptisk indstillet over for det første bagladeskyts og søgte forgæves at modsætte sig forsøgsskydninger på Amager 1861 med en "Whitworth" kanon idet der ikke forinden var gennemført en række prøver. Ved skydningen mistede flere livet. S. afgik 1868 med kommandørs karakter da embedet som direktør for søartilleriet blev nedlagt, men fortsatte som lærer i artilleri for kadetterne til 1873.
Familie
Forældre: kontorchef i rentekammeret, etatsråd Arnoldde Fine S. (1785-1851) og Agathe Johanne Lovise Charlotte Haxthausen (1787-1846). -6.5.1843 i Kbh. (Holmens) med Antonia Augusta Schønheyder, født 8.5.1816 i Kbh. (Holmens), død 23.10.188
5 sst. (Holmens), d. af kaptajn, senere admiral Ulrich A. S. (1775-1858) og Christiane C. Hansen (1792-1859).
Udnævnelser
R. 1850. DM. 1862. K2. 1868.
(Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Oluf_Vilhelm_de_Fine_Skibsted) | Skibsted, Oluf Vilhelm de Fine (I2237)
|
| 1884 |
Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand, Søn af ovennævnte Skovrider J. C. V. O., er født 7. Sept. 1817 paa Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Han blev 1829 optagen i Odense Kathedralskole, 1834 Student med Udmærkelse. Efter at have taget 2. Examen med samme Udfald besøgte han først Polyteknisk Læreanstalt et halvt Aar, men studerede dernæst Filologi og tog 1843 Embedsexamen i dette Fag. 1846-51 virkede han som Overlærer ved Aarhus Kathedralskole, hvor han underviste i Sprog. 1849 var nan bleven Medlem af Folketinget, hvor han med en mindre Afbrydelse havde Sæde indtil 1861, og hvor han sluttede sig til det national-liberale Parti. 4 Aar var han Statsrevisor. Det indgaaende Kjendskab, han paa Rigsdagen viste til Skovvæsen, gav Anledning til, at han med Løfte om en bestemt Skovriderplads skaffede sig den ydre Adkomst ved at tage Forstexamen i 1852. Pladsen fik han dog ikke, men derimod blev han kort efter, i 1852, Lektor i tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet, en Plads, som han, fra 1855 med Titel af Professor, beklædte indtil sin Død, 17. Avg. 1883.
Det brudte Løfte om Skovriderpladsen var en Skuffelse, som ved Siden af den efter hans Mening for nærgaaende Brug, andre Forfattere have gjort af hans (1844) og hans Geometri, fremkaldte nogen Mistro og Bitterhed hos ham, som kunde gjøre Omgangen med ham vanskelig for dem, der ikke havde vundet hans Tillid, og som gjorde ham til en frygtet Examinator. HovedskufTelsen var dog maaske, at hans Livskald næsten bestandig laa uden for det Fag, for hvilket han mest af alt var anlagt, nemlig Mathematikken. Først i 1861 blev han mathematisk Direktør for Statens Livrenteanstalter, og han forblev kun i denne Stilling til 1870 uden at gaa med over i den nyorganiserede Anstalt af 1871. Fra 1872 til sin Død var han teknisk Konsulent for Livsforsikringsselskabet . I 1875 blev han som Mathematiker Medlem af Videnskabernes Selskab.
At O. med de Studier, som Forberedelsen til og senere Varetagelsen af hans Embede krævede, kunde forbinde grundige mathematiske Studier, blev muligt ved en hurtig Tilegnelsesevne, en Skarpsindighed, som trængte ind til de fineste Enkeltheder, og en sjælden tro Hukommelse. Af særlige mathematiske Evner bør nævnes et Anlæg for Regning, som tidlig viste sig, og som han hele sit Liv vedblev at udvikle. Hans mathematiske Uddannelse gik i øvrigt ejendommelige Veje, i det han ikke søgte de nyeste Fremstillinger, men gik tilbage til de oprindelige Forfattere. Blandt disse satte han Archimedes, Newton og Gauss langt over alle andre og erhvervede en sjælden Fortrolighed med deres Værker. De Æmner, som særlig interesserede ham, forsømtmte han dog ikke at følge lige til den nyeste Tid, og naar hans (1845) rager saa højt op blandt vore danske Lærebøger, beror det ikke mindst paa den Maade, hvorpaa han forstod at forene det gamle med Hensyn til Geometriens allernyeste Fremskridt.O. har i øvrigt selv søgt at betegne sine Studiers Beskaffenhed ved at underskrive flere Arbejder: . Han sigter derved til, at han ikke var inde i den moderne analytiske Teknik, men viser rigtignok samtidig, at han godt kan undvære den i de behandlede Opgaver, ja at man netop saaledes faar deres ejendommelige Grundtanker bedst frem. Hans Indtrængen i Geometri, Taltheori, Sandsynlighedsregning og alle de Sider af Mathematikken, som gaa ud paa numerisk Udregning, var baade grundig og faglig.
O. har foruden sin Geometri skrevet en Del Artikler i , Videnskabernes Selskabs Oversigter og samt nogle særskilt udgivne Afhandlinger.
I disse er et betydningsfuldt Stof henhørende til de ovennævnte Retninger sammentrængt i en præcis og vel overvejet Form. De strænge Fordringer, han selv stillede til denne, bære sikkert Skylden for, at han ikke har udgivet mere; men med hans egne Arbejder er hans Indflydelse paa Litteraturen ikke udtømt. I mathematisk-historiske Skrifter af Heiberg og Zeuthen, i taltheoretiske Arbejder og saadanne, som vedrøre den praktiske Beregningskunst, af Thiele og Gram vil man se adskillige særlig frugtbare Opfattelser henførte til O. Andre Tankefrø, som han i Samtaler med de ikke faa yngre Mathematikere, der efterhaanden sluttede sig til ham, har meddelt i kort, ofte noget gaadefuld, men æggende Form, have udviklet sig og baaret Frugter, der ikke saa umiddelbart lade sig føre tilbage til deres Udgangspunkt. Særlig paa Livsforsikringsvæsenets Omraade har han stiftet Skole her hjemme, ligesom han nød megen Anseelse hos udenlandske, navnlig engelske, Fagmænd.
Paa dette Omraade falder ogsaa et Hovedarbejde af ham, der har faaet en betydningsfuld praktisk Anvendelse, nemlig de Dødelighedstavler, som han har beregnet paa Grundlag af det i Statens Livsforsikringsanstalter opsamlede Erfaringsmateriale, og som ere lagte til Grund for den i 1871 omdannede Anstalts Tariffer. Til denne Udregning benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel, der efter hans Død er offentliggjort af Gram i , og O. har Æren af at være den første, som har foretaget hele den til Saadanne Tavler nødvendige Udjævning efter de mindste Kvadraters Methode.
O. ægtede 14. Maj 1847 Helga Borghild Alvilde Faber (f. 23.Juli 1820), Datter af Biskop N. F. (V, 6). Hun overlever ham.
Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Mathematik 1883.
Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny R. VI.
Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1842-92.
H. G. Zeuthen.
- Allerede 1836 havde L. H. F. Oppermann hjulpet sin Fader med Beregninger over Bøgeskovens Tilvæxtgang, og 1842 havde han inspireret Orla Lehmann til en Kritik af Statsskovenes Drift. Som Folketingsmand bragte O. i 1850 begge disse Spørgsmaal frem, hvilket affødte Nedsættelsen af en Kommission, hvis Formand blev P. G. Bang, men hvori O. udfoldede en omfattende Virksomhed; Følgen var en ny Lov om Statsskovenes Bestyrelse. Senere var han Medlem af en Kommission om Skovenes Skyldsætning, og i Folketinget arbejdede han paa at faa solgt en Del af Statsskovene, hvis Drift ikke var blevet reformeret i Overensstemmelse med hans Ideer.
Ved Landmandsforsamlingen 1863 optraadte han mod F. Oldenburgs vidtgaaende Forslag (ovfr. S. 397) og holdt ved samme Lejlighed et interessant Foredrag om Gjennemhugning.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.
A. Oppermann.
- Som Sprogmand var L. H. F. Oppermann væsentlig Avtodidakt,
men hans store og mangesidige Begavelse havde gjort ham det muligt ved eget ihærdigt Studium at sætte sig ind i og beherske den gotiske, den oldhøjtyske, den gammelfrisiske og til Dels den middeltyske Litteratur, medens hans store Belæsthed i alalle Dele af den nyere tyske Litteratur og hans fænomenale Hukommelse gjorde ham til en uudtømmelig Kundskabskilde for dem, der forstode at øse af den. Paa samme Tid maa det dog siges, at han netop ved dette Selvstudium, maaske ogsaa paa Grund af sit noget indesluttede Temperament, var noget stagneret i sin sproglige Viden og navnlig var kommen til at staa mærkværdig kold og uforstaaende lige over for den moderne Filologis Maal og Midler. Med Professor P. Hjort (VII, 473) stod han i længere Tid i stadig Forbindelse, foranlediget ved hans Arbejde for Glosseringen af Hjorts store tyske Læsebog; det kan ogsaa her erindres, at O. besørgede en tysk Oversættelse af Madvigs latinske Grammatik (1844). Han ejede et godt og temmelig ststort tysk Bibliothek, som han flittig læste i, og hans Blyantsnotitser paa Forsatsbladene vidne om, at han havde et aabent Øje, ikke blot for Glosen, men for det idiomatiske i Sproget. Paa Grund af sin egen skarpe Opfattelse og exakte Spørgeforrm fordrede han et lige saa nøjagtigt Svar og var derfor en Skræk for de Præliminarister, som maatte underkaste sig hans strænge Examination; dog maa det siges, at hans Bedømmelse var mildere end hans Overhøring. Han omgav sig ogsaa som Lærer med en Del ydre Skal, men for dem, der havde Taalmodighed til at arbejde sig igjennem Skallen, var han en elskværdig og dygtig Vejleder og en trofast Ven.
C. A. Nissen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup )
http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/~/media/Statsrevisorerne/Statsrevisorer%20siden%201851%20pdf.ashx
Statsrevisorer siden 1851
Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann
Udpeget af: Folketinget
Parti: Nationalliberal
Periode: 1855-58
(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Matematiker/L._Oppermann)
L. Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand Oppermann, 7.9.1817-17.8.1883, matematiker, filolog. Født på skovridergården Ditlevslyst, Vester Åby sg., Fyn, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Solbjerg). Allerede ved undervisningen i hjemmet viste O. et afgjort talent for regning. 1823 kom han i landsbyskolen i Grænderup, 1829 i Odense katedralskole hvorfra han dimitteredes 1834. Efter eksamen gik han på Polyteknisk læreanstalt et halvt år, men skiftede studium og tog 1843 filologisk embedseksamen. Han underviste et par år i københavnske skoler og derefter 1846-52 som overlærer ved Århus katedralskole i gamle og nye sprog. Som filolog fik han ingen særlig betydning. Han udgav 1840 Latinsk Sproglære til Skolebrug, 1844 Indledning lit den danske Sproglære.1849 blev han medlem af folketinget hvor han med en mindre afbrydelse havde sæde til 1861 som nationalliberal. I fire år var han statsrevisor. O. havde et indgående kendskab til skovvæsen og gjorde sig i folketinget til talsmand for reformer vedr. driften af statsskovene hvilket bl.a. førte til nedsættelse af en kommission af hvilken han blev et virksomt medlem, og resultatet blev en ny lov om skovenes bestyrelse. I tillid til et løføfte fra indenrigsminister P. G. Bang om en stilling som skovrider tog han 1852 forsteksamen, men blev forbigået, muligvis som følge af den kritiske holdning til skovvæsenets ledelse han havde lagt for dagen. I stedet blev han lektor i tysk sprog og litteratur ved universitetet, en stilling han beholdt til sin død, fra 1855 med titel af professor.
Ved landmandsforsamlingen 1863 gik han imod F. Oldenburgs forslag til reform af skovvæsenets administration. 1861-70 var han tillige matematisk direktør for Statens livrenteanstalter. Fra 1872 var han teknisk konsulent for livsforsikringsselskabet Hafnia. 1875 blev han som matematiker medlem af Videnskabernes selskab. At O. formåede at spænde over så forskelligartede felter skyldtes en hurtig tilegnelsesevne, en skarpsindighed som trængte ind til de fineste enkeltheder, og en ualmindelig hukommelse. Hans litterære produktion strækker sig både over ren matematik, aktuarmatematik, landmåling (Elementair Plangeometri, 1845), skovvæsen og filologi. Hans hovedinteresse var dog matematikken hvor hans originale produktion også havde størst betydning. Han interesserede sig mindre for matematikkens nyere fremstillinger, men søgte gerne tilbage til de oprindelige forfattere. Han opnåede således en sjælden fortrolighed med Arkimedes', Isaac Newtons og K. F. Gauss' værker. Hans matematiske afhandlinger, præget af sans for præcis og omhyggelig form, især i Tidsskr. f. Mathematik, vidner om hans særlige interesse for numerisk regning. Den kom ham til nytte i hans virke inden for livsforsikring. Her dannede han skole og nød stor anseelse, også i udlandet, særlig hos engelske fagfolk. De dødelighedstabeller han beregnede på grundlag af erfaringsmaterialet i Statens livsforsikringsanstalter blev lagt til grund for den 1871 omdannede anstalts tariffer. Til udregningen benyttede O. en ny, af ham opfunden dødelighedsformel der efter hans død er offentliggjort af J. P. Gram i Tidsskrift for Mathematik, og O. har æren af at være den første som har foretaget hele den til sådanne tabeller nødvendige udjævning efter de mindste kvadraters metode. O.s betydning går langt ud over hans forholdsvis få afhandlinger og bøger. Hans stærke kritiske sans har sikkert hæmmet hans publikation, ligesom den gjorde ham frygtet af andre, bl.a. som eksaminator. Hvor han mødte uklarhed og mangel på logik gik han frem med stor voldsomhed. Gennem samtaler har O. øvet indflydelse på samtidige. Således har både J. L. Heiberg og H. G. Zeuthen i deres matematik-historiske skrifter, T. N. Thiele og J. P. Gram i skrifter vedrørende talteori og numerisk beregning erkendt deres afhængighed af O.
Familie
Forældre: skovrider C. V. O. (1784-1861) og Johanne M. Oxenbøll (1784-1865). Gift 14.5.1847 i Odense med Helga Borghild Alvilde Faber, født 23.7.1820 i Kbh. (Helligg.), død 6.8.1905 i Vordingborg, d. af sognepræst, senere biskop Nicolai F. (1789-1848) og Christiane Kaarup (ca. 1792-1823).
Udnævnelser
R. 1870.
Ikonografi
Træsnit af F. Hendriksen, 1892.
Bibliografi
J. R Gram i Tidsskr. for matematik 5.r.I, 1883 137-44. J. L. Heiberg i Nord. t. for filologi ny r. VI, 1883-84 248-51. A. Oppermann: Bidrag til det da. skovbrugs hist., 1887-89 = Tidsskr. for skovbrug X. A. D. Jørgensen: En redegørelse for min udvikl., 1901 78f. | Oppermann, Professor Ludvig Hinrich Ferdinand (I2690)
|
| 1885 |
Oppermann, Rudolf Theodor, 1827-65, Jurist. Han var født i Vester Aaby Sogn i Fyn 7. Juni 1827; hans Fader var nævnte Skovrider J. C. V. O. 1845 blev han privat dimitteret og bestod i 1851 den fuldstændige juridiske Examen. 1856 blev han Kancellist i Justitsministeriet, 1858 Fuldmægtig og Kancellisekretær, 1863 Kontorchef og Departementssekretær samt Kancelliraad. 1859 ægtede han Christiane Margrethe Wolff, Datter af Apotheker Carl W. Han døde i Kjøbenhavn 6. Marts 1865. –&nbsbsp; O. har udgivet en Fremstilling af den danske Rets Regler om Stiftelser i Almindelighed (1860) og et særligt Skrift om de borgerlige Klostre (1863) samt en Samling af Bestemmelserne vedrørende Værnepligten og Udskrivningsvæsenet (1864). Disse forfølge nærmest et rent praktisk Formaal, men indeholde dog ogsaa enkelte historiske Oplysninger og Bidrag til Fastsættelse af Stiftelsens juridiske Karakter.
H. Munch-Petersen.
(Kilde: Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /) | Oppermann, Kontorchef og kancelliråd Rudolf Theodor (I764)
|
| 1886 |
Otto Fick
I 1892 gjorde Glostrup bekendtskab med en mand ved navn Otto Fick (1859-1932). Hans bedstefader, Johan Christian Fick (1787-1864) havde ved en ihærdig indsats arbejdet sig op i samfundet og havde fået indpas ved det kongelige hof, og faderen, Benjamin Knud Fick, havde fået arbejde ved Det Kongelige Teater.
Otto Fick havde åbenbart arvet bedstefaderens initiativ. I en alder af bare 26 år købte han, med økonomisk hjælp fra diverse velyndere, en skole på Frederiksberg, hvor han ønskede at afprøve nye pædagogiske principper.
Arbejdet på Frederiksberg forslog åbenbart ikke til Ficks rastløse energi, og han bestemte sig derfor til at søge nye udfordringer. Hans blik faldt på det fremgangsrige Glostrup, og i 1892 lykkedes det ham at få etableret en skole her. I 1898 udlejede han skolen på Frederiksberg til skolebestyrerinde Pauline Lønborg, og 10 år senere blev den endegyldig solgt for den nette sum af 135.000 kr.
Nu var det ikke nogen let sag at etablere en ny skole. Der skulle findes jord, bygges, etableres, og økonomien skulle på plads. Men igen lykkedes det Fick at finde de rette kontakter. Vigtigst af disse var den store velvilje, som han modtog fra gårdejer Anders Christiansen, der var byens største jordejer. Af ham fik han ved gavebrev foræret grunden til den nye skole. Stedet var Jernbanevej 15-17, der i dag optages af Glostrup Storcenter. Overdragelsen skete på det vilkår, at der skulle oprettes og drives en skole, der gav adgang til borgerskoleeksamen (præliminæreksamen). Hvis skolen ophørte inden for en 20-års periode, skulle der betales 2.500 kr. for grunden.
Hermed var vejen banet for bygningen af skolen, og den 30. april 1892 blev den indviet under overværelse af en række honoratiores. Dens opgave var som sagt at undervise børn til optagelse til præliminæreksamen, og det var en sag, der blev betragtet med stor alvor af myndighederne. Eksaminationen foregik ved Københavns Universitet, indtil skolen i 1924 omsider fik eksamensret. Samme år oplevede skolen sit højeste elevtal, nemlig 135.
Ficks sidste årI
Ficks nekrolog i Politiken skrev Finn Hoffmann bl.a.: "en urolig sjæl, en mand med megen og sand idealisme". Det kan man vanskeligt være uenig i. Allerede den 15. januar 1893, mindre end 1 år efter indvielsen, solgte Fick skolen til en mand ved navn Carl Møller. Selv blev han vistnok boende i Glostrup i ca. 10 år, hvorefter han kastede sig over et nyt projekt, denne gang i København. Projektet var i sine principper udpræget kollektivistisk anlagt og slet ikke i pagt med sin tid. Noget sådant kunne kun ende galt: det brød simpelthen sammen økonomisk, og Københavns Kommune så ingen anden udvej end at sende skolen på tvangsauktion.
Fick måtte søge nye veje for at overleve, og han ernærede sig derefter som skopudser i Berlin, tallerkenvasker i Amerika og lampepudser på godsbanegården i København. I Københavns Kommune, hvor man havde opnået god gevinst efter tvangsauktionen, vedtog man imidlertid at tildele ham en årlig pension, og efter en kronik i Politiken endte han på finansloven. En ejendommelig menneskeskæbne var ved at være afsluttet.
Uddrag fra "Nyt fra arkivet", Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, Nr 31 - 2004. | Fick, Skolebestyrer Otto Laurents Benjamin (I2035)
|
| 1887 |
Ph. Weilbach
NYT DANSK KUNSTNERLEKXIKON
1895-96
http://www.rosekamp.dk/Weilbach_95_96/o.htm:
Oppermann, Johanne Louise Berg f. Oppermann, Malerinde, født den 28. Februar 1860 paa Frederiksberg, er Søster til ovennævnte C. R. Th. Oppermann. Hun lærte at tegne i Kyhns Tegne-skole (1876-81), udstillede første Gang ved Deccemberudstillingen 1882 og derpaa ved Foraarsudstillingen 1883 Blomsterstykker, men gik nogle Aar efter over til den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun hørte til dem, der malede Urtica under Glasuren (1889-95). Den 9. Juni 1895 ægtede hun Bestyrer af Cementfabriken i Aalborg Ditlev Berg f. 1853), Søn af Sognepræst Andreas Høyer Berg (f. 1805, d. 1855) og Charlotte Louise Birgitte f. Oppermann (f. 1814, d. 1860). Hun har nu Bolig i Aalborg.
(Priv. Medd. Medd. Ira kgl. Pore. Fabr. Udst. Fortegn.)
http://www.rosekamp.dk/Weilweb/O.htm#Oppermann__Johanne_Louise:
Oppermann, Johanne Louise, 1860-1939, Maler. F. 28. Febr. 1860 paa Fr.berg, d. 25. Dec. 1939 i Hellerup, begr. paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef i Justitsministeriet, Kancelliraad Rudolph Theodor O. og Christiane Margrethe Wolff. Søster til Theodor O. (s. d.). Gift 7. Juni 1895 paa Fr.berg med Driftsbestyrer, senere Direktør, cand. polyt. Ditlev Berg, f. 12. Okt. 1853 i Hem, d. 5. Marts 1932 i Hellerup, S. af Sognepræst Andreas Høyer B. og Charlotte Louise Birgitte Oppermann.
Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. 1876-81. Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883. Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Underglasurmaler 1889-95.
Johanne Oppermann udstillede Blomsterbilleder. Paa Den kgl. Porcelainsfabrik udførte hun Unikaarbejder i Underglasurmaleri (repr. i Kunstindustrimus.) og virkede her, indtil hun ved sit Ægteskab bosatte sig i Aalborg. Red. | Oppermann, Maler Johanne Louise (I1202)
|
| 1888 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Aalling, Viceskoleinspektør Christina Maria (I3418)
|
| 1889 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Boll, Elly (I1184)
|
| 1890 |
Wolff, Benjamin, f. 20. Okt. 1790 i Kbh. (Nic.), d. 7. Maj 1866 i Snesere, S. af Hestehandler Lars Peder W. og 2. Hustru Christiane Marie Nielsen. ~ 25. Aug. 1832 i Kbh. (Holmens) Juliane Lovise Sneedorff, f. 30. Maj 1811 paa Amalienborg i Kbh., døbt 21. Sep. s. A. i Fredensborg Slotskirke, d. 2. Marts 1898 i Kbh. (Frederiks), begr, i Lundby, D. af Kommandør, senere Kontreadmiral, Kammerherre Hans Christian s. og 1. Hustru Marie Elisabeth Tønder<. - Marts 1809 ansat i Postvæsenet, 13. Apr. 1811 exam. jur. (bekv,temm. vel), 24. Juni s. A. Kopist i Generalpostdirektionens Sekretariat for Landbefordrings- og Vandtransportvæsenet, 6. Jan. 1816 karakt. Fuldm., 10. Dec. s.A. afsk., 4. Jan. 1817 Postsekretær, rejste til Calcutta, hvor han ansattes i Firmaet Cruttenoon, af hvilket han senere blev Medindehaver, 1829 hjemvendt, 1830 Ejer af Engelholm, Snesere Sogn, 28. Juni 1845 virkelig Kammerraad, 18. Sep. 1846 Justitsraad, 28. Apr. 1859 R. af Dbg., 1865 Ejer af Grevensvænge, Rønnebæk Sogn, 16. Okt. s. A. Etatsraad. - 1846 Suppleant for Sædegaardsejerne ved Stænderforsamlingen i Roskilde, 1841-46 Repræsentant i Nationalbanken, 1841-59 Landvæsenskommissær i Præstø Amt, 26. Juni 1841-24. Jan. 1848 Tiendekommissær for Vordingborg Distrikt. | Wulff, Godsejer Benjamin (I414)
|
| 1891 |
Wolff, Hans, f. 7. Maj 1777 i Kbh. (Nic), d. 28. Juni 1842 i Sakskøbing, S. af Hestehandler Lars Peder W. og 1. Hustru Johanne Hansdatter Tuesen. oo o. 1827 Birgitte Schultz, døbt 27. Aug. 1779 i Elverum, d. 11. Nov. 1862 i Nykøbing F., D. af Johan Christian S. (se d.). — 24. Juni 1805 exam. jur. (ej ubekv., vel). Arbejdede derefter hos forskellige juridiske Embedsmænd, etablerede sig 1815 i Nysted som Møller og blev gentagne Gange kst. i Dommerembeder og >andre tinglige Forretninger<. 1. Juli 1827 Postmester i Nysted, 1. Apr. 1836 i Sakskøbing, 3. Juni 1842 (fra 30. s. M.) Afsked. | Wolff, Postmester Hans (I619)
|
| 1892 |
Wolff-Sneedorff, Hans Christian Theodor, f. 19. Apr. 1836 i Snesere, d. 23. Nov. 1924 sst.Navneforandr. 23. Aug. 1866 (kgl. Bev.). S. af Benjamin W. (se d.). ~ 1° 30. Juni 1870 i Kbh. (Garn.) Sigfriede Margrethe Marie Schultz, f. 26. Sep. 1851 i Norge, d. 15. Aug. 1893 i Snesere, D. af Ejer af Nøjsomhed v. Kongens Lyngby, Jægermester Jens Frederik S. og Sophie Hedevig v. Cappeln. ~2° 2. Nov. 1894 i Kbh. (Holmens) Fanny (Franciska) magdalene Schultz, f. 11. Juni 1859 i Kongens Lyngby, d. 2. Apr. 1851 i Engesvang, Søster til 1. Hustru. - 1856 Student, privat, 21. Juni 1862 cand. polit. (h.), Officersaspirant til Kavaleriets Krigsreserve i den ved 5. Dragonrgmt. etablerede Uddannelsesskole, 24. Juni 1863 Sekondløjtnant i Kavaleriets Krigsreserve, 4. Apr. 1866 Kammerjunker, s. A. (-1906) Ejer af Engelholm i Snesere Sogn, 26. Sep. 1867 (fra 1. Okt.) Løjtnant af Forstærkningen, 1. Sep. 1886 Hofjægermester, 10. Okt. 1887 karakt. Ritmester, 31. Marts 1915 R. af Dbg. | Godsejer Hans Christian Theodor (I685)
|
| 1893 |
FT1880, Holbek Amt, Tudse Herred, Buttrup sogn.
Løvenborg Hovedgaard med Tilliggende Huse i Buttrup Sogn; 3. Muurmesterhuset.
Navn, Køn, Alder, Født, Ægtest., Fødested, Stilling:
Jens Christian Johnsen, M, 55, G, Aalborg, Muurmester Huusfader. *1825
Martha Bendixsen, K, 53, G, Skraasbjerg Býe Præstø Amt, Hans kone.
Johanne Mariane Johnsen, K, 19, U, St. Frederikslund Kindertofte Sogn Soró Amt, Datter.
Lauritz Herman Johnsen, M, 10, U, Her i Sognet, Søn.
Pige Anna Hansen, K, 13, U, Her i Sognet, Tjenestepige.
Kindertofte Præstø kontra 1858-87 opsl 50/182
1861, nr 4:
Født: 19de September.
Navn: Johanne Mariane Johnsen.
Døbt: Dóbt i Kindertofte Kirke den 1ste November 1861.
Forældre: Murmester Jens Christian Johnsen og Hustru Martha Bendixen, 33 3/4 Aar paa Frederikslund.
Faddere: Holdt over Daaben af Gaardmand Peder Pedersens Kone i Næsby, Sorterup Sogn. Gaardmand Jens Olsens Kone i Kindertofte stod hos. Xxxxxxx faddere vare: Gaardmand Jens Olsen i Kindertofte, Gaardmand Peder Pedersen i Næsby, Sorterup Sogn, og Skolelærer Bendixen i Taarseby. | Johnsen, Johanne Mariane (I4107)
|
| 1894 |
Alf B. tog sin afsked med kaptajnsrang i 1918 og påbegyndte derefter en international karriere, der bl.a. bragte ham til Rusland og Tyrkiet som delegeret ved krigsfangeudvekslingerne efter Første Verdenskrig.
(Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/319/origin/170/) | Brun, Kaptajn Alf Harald (I3110)
|
| 1895 |
Baseret på datoen ved moderens alder. Den lov, der refereres til, er først fra 1908. | Poulsen, Agnes Marie Bolette (I5029)
|
| 1896 |
Baseret på datoen ved moderens alder. Den lov, der refereres til, er først fra 1908. | Sivertsen, Bagermester Jens (I5062)
|
| 1897 |
Baseret på datoen ved moderens alder. Den lov, der refereres til, er først fra 1908. | Helga Mary (I5196)
|
| 1898 |
Bemærk, at meddelelsen er dateret efter at overførslen er trådt i kraft! | Poulsen, Repræsentant Arne Johannes (I5)
|
| 1899 |
Bogen findes kun på Lokalhistorisk Bibliotek i Bogense,
hvorfra den ikke udlånes.
Forlag: Bogense Avis. | Trautner, Læge Theodor Martinus (I4610)
|
| 1900 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F1836
|
|